J. W. v Goethe: Trøst gennem tårer

J. W. v Goethe (1749 - 1832): Trost im Tränen v/ EKS

Trøst gennem tårer

Stjernerne, dem begærer man ikke,
Man fryder sig over deres pragt,
Og begejstret ser man dem   
Sitre i de klare nætter.

(...)

Trost im Tränen

Die Sterne, die begehrt man nicht,
Man freut sich ihrer Pracht,
Und mit Entzücken blickt man auf
In jeder heitern Nacht.

(...)

J. W. von Goethe: Trost im Tränen/ Trøst gennem tårer.

Carsten Hauch: Pleiaderne ved Midnat

Carsten Hauch (1790 - 1872): Pleiaderne ved Midnat. (1861)

Mælkevejen er en skiveformet samling af stjerner, en galakse, som drejer rundt. Så meget kunne 1800-tallets  astronomer blive enige om, men de havde ikke midler til at erkende, hvorvidt vores galakse er hele universet, eller blot en del.

Menneskene menneskeliggør naturen - fx ved at opfinde stjernebilleder, med jordiske konnotationer - og gør det på den måde beboeligt. Det gør Carsten Hauch også i dette digt, hvor der anlægges det helt store perspektiv.

Her hører vi skæbnegudindernes sang om tiden - og evigheden. 

Hauch mente, ligesom fx fysikeren H.C. Ørsted, at der er en en sammenhæng i alting, en "ånd i naturen". Man kalder denne filosofiske og litterære retning "universalromantik". På Hauchs tid var romantikken imidlertid under afvikling. På den måde var det allerede et gammeldags digt, da det blev skrevet.

 

Vi ere de natlige Væversker,

der sanke de usynlige Traade

Fra Melkeveiens yderste Rundkreds,

Hvor Vævens Ende staaer.

Svævende Nattesyner,

Aldrig trættede,

Flyvere uden Vinger,

Med hvem dog ingen Fugl

Kan maale sig i Flugt.

For os er Tiden knap begyndt,

Skjøndt hine Døgnfluer af Verdner,

Nysudrugede,

Flyvende Fnug i det uhyre Lufthav,

Drømmer om Æoner og Evigheder,

Og troe, at Enden er der,

Skjøndt de ei endnu have fuldendt

Et eneste Kredsløb

Omkring de fastforbundne Atlasdøttre,

De Lysøiede,

Hvis Blik funkler igjennem Sløret,

Og der bærer utallige Verdners Tryk,

Uden at mærke det;

Og der ligne svulmende Druer,

Fra hvilke Livets Drik nedstrømmer.

Hvad I kalde tusinde Aar,

Er kun et kløvet Sekund,

For kort til at vort Øies Blink deri

Kan naae den Nærmeste blandt vore Døttre.

Som kredser i Melkeveiens Ring.

For os er Eders længste Sorg

Kun som Døgnfluens dirrende Vingeslag

Før dens hurtige Død.

Og dog er ogsaa vi Timelighedens Børn,

Og selv de længste Baner,

Hvori lysende Verdner dreie sig,

Ere for Intet at regne

Mod Evighedens usynlige Kreds,

Hvortil Tiderne aldrig naae;

Og skjøndt vi udmaale dem

Med Millioner af Aar,

Ere de kun som en Strøm,

Der udtørres og hensvinder i en Sommerdag,

Mod det uendelige Hav, der aldrig udtørres,

I de høie Aanders Rige,

Som forløstes fra Tidernes Tryk.

https://kalliope.org/da/text/hauch1861a0

 

 

Filosofi: Om at filosofere med en skovl

William Blake: Fond desire Strange Lands to know (ca. 1821). Tate.org.uk

 

Et bed i haven trænger til jordforbedring, så i dag har Fatter fattet skovl og trillebør. Han er fremavlet på et gammeldags hånddrevet gartneri og årtiers skrivebordsarbejde har ikke visket jordarbejdets kendte bevægelser ud af musklernes hukommelse. Det er sjovt at svinge en skovl, i selvvalgt tempo.

Pauser er en vigtig del af havearbejdet. Man læner sig elegant op af redskabet i den klassiske arbejdsmands-positur. Der er god tid til et sideblik på sagerne.

Folkevise: Der stander to folk

Albrecht Dürer: Ritter, Tod und Teufel 1513. Udsnit. Wikipedia.

 

Folkevisen findes i  Evald Tang Kristensens “Jyske Folkeminder, især fra Hammerum Herred” 1876.  Indspillet af Frode Veddinge, “Harpens Kraft” LP 1978.

Arbejdsmarked: Frokost med Frk. Doublebottom

Hieronymus Bosch. Detalje fra "De jordiske glæders have"

Hieronymus Bosch. Detalje fra "De jordiske glæders have" (Ca. 1500)

 

Eller: Frokost med Bosch & Dali 

For at gøre sandheden mere sandsynlig, må man ubetinget blande noget løgn imellem.  

- Dostojevskij

 

Vi begynder med tre meditationer:

Indtag en hvilken som helst stilling, meditér på disse madretter og sig “uhmmm...”

Meditér på brun sovs fra spand -

Meditér på pølseskiver -

Meditér på pølseskiver i brun sovs -

Tonen er slået an, historien kan begynde:

Didaktik: Google-tillid

 

Dette er en sammenfatning af en undersøgelse jeg foretog i 2007 af hhv. en Htx og en Hhx-klasses brug af Google, én dag, i undervisningstiden.

Datagrundlaget var automatisk genererede logninger af elevernes internet-aktiviteter. Logfilen blev derefter gennemsøgt med særlig henblik på at belyse elevernes Google-søgninger.

Formentlig er der så megen kontinuitet i problematikken omkring elevers anvendelse af Google, at iagttagelserne stadig er relevante.

 

SAMMENFATNING

Man kan i søgningerne iagttage: 

Filosofi: Spinozas tænkemaskine

Spinozas værksted. Faculty.umb.edu

 

Manden i møllen

Mens jeg læste  Spinozas “Etik” fik jeg en fornemmelse af at besøge en vandmølle, ikke en kornmølle, men sådan en god gammel stråtækt bindingsværks-fabrik, der engang lå en række af ved Mølleåen.

I halvmørket dufter det af åvand, tjære, brænderøg og lidt af mus.

T.S Eliot: Hvad tordenen sagde

T.S. Eliot. Wikipedia.

 

Indledning

"Hvad tordenen sagde" er sidste afsnit af T. S. Eliots langdigt ”Ødemarken” (1922).

Gendigtningen er forarbejde til en analyse af digtet, en slags poetisk art brut. Skønvirke-poesi omformet til prosa.

Bistået af Kai Friis Møller og Tom Kristensen: ”Ødemarken og andre digte” (1948/ 1998).

"The Waste Land" findes her: http://www.gutenberg.org/ebooks/1321

Filosofi: Noter fra mit vinterkvarter

Flyvefisk i leg. Unsplash.com

 

Noter fra mit vinterkvarter

Det stille sted, verden drejer sig omkring - T.S Eliot

Stædig nordøstenvind, snevejr og ingen sol i månedsvis gav uønskede gæster om bord: Influenza, bronchitis og lungebetændelse. Som et murmeldyr sover man vinteren bort på reserverne. En morgen i april barberer man sig, og aner en hulning i kinderne, som ikke var der før.

Verlaine: O skøre katedral!

Paul Verlaine (1844-1896) Wikimedia Commons. 

 

Biografisk note

I 1873 sad digteren Paul Verlaine i spjældet for mordforsøg på elskeren Arthur Rimbaud, syg og forstyrret efter lange desperate drukture. Dette selvdestruktive stykke socialt vraggods var også en eminent stilsikker og fornyende digter.

Da valgene på et tidspunkt stod mellem selvmord, sindssygeanstalt eller kristendom valgte han den mindst ringe udvej og omvendte sig fra fritænkeriet til katolicismen. 

Sider

Abonnér på Internetdidaktik- Erik Kruse Sørensens essays RSS