Didaktik: Virtuel eller virkelig læring?

3. semester pædagogikumrapport
Lokalt placeret pædagogikum
Industri-og Håndværkerskolen Nykøbing Falster
Marts 2002
Anette Philipsen og Erik Kruse Sørensen
DEL Aktivitetsnr. 101-11-315
Vejleder: Anne-Grethe Madsen

Virtuel eller virkelig læring?

• Indledning ved Erik Kruse Sørensen
• Problemformulering ved Erik Kruse Sørensen og Anette Philipsen
• Spørgeskemaundersøgelse ved Anette Philipsen
• En sondering i HTX-elevers internetbrug ved Erik Kruse Sørensen
• Om kvalifikationer og kompetencer ved Erik Kruse Sørensen
• Konklusion ved Erik Kruse Sørensen og Anette Philipsen
• Appendix: Oplysningens lygtemænd - et essay af Erik Kruse Sørensen
• Litteratur, bilag.

Indledning

Klassen er stille. Alt for stille. Eleverne stirrer stift frem for sig og svarer kun med grynt, hvis nogen henvender sig til dem. Af og til høres en lavmælt jublen over en begivenhed i cyberspace.

De 26 pc-ere suser som et aircondition-anlæg i Sahara. Lokalet er kvælende varmt. Ingen tænker på at åbne et vindue. Musene klikker som rasende. Tastaturerne knitrer. Den ene liter cola efter den anden forvandles til sved. Læreren sidder ensom og forladt oppe ved tavlen.

"Nye tider, ny læring" tænker han og åbner sin egen computeraf en eller anden grund kommer han til at tænke på de græshoppesværme, der hærgede landskaberne den steghede august for snart mange år siden, da han var med Den rejsende Højskole i Vestafrika. Han sukker let og skriver:

Dette projekt udspringer af en undren over, hvad vore HTX-elever mon lærer bag deres pc-ere, når de ikke lærer noget! - Men inden den egentlige opgaveformulering bliver vi nødt til at berette om baggrunden for vores undersøgelse:

I 2000 blev det besluttet at udstyre alle nye HTX-studerende på Industri-og Håndværkerskolen med en bærbar pc og internetadgang. Lærerkorpset begyndte at sætte sig ind i brugen af de nødvendige programmer. Og ved efterårssemestrets start gik omkring 80 elever og en snes lærere i gang med at udforske mulighederne i den fagre nye elektroniske informationsteknologi. I løbet af det 1 ½ år der er gået siden da, har man ved trial and error-metoden udviklet en helt ny skolekultur, præget af de nye værktøjer, hvor eleverne som regel synes at være de førende, i hvert fald hvad angår den tekniske del af udviklingen. En undervisningskultur, hvor pc-er og internet på forskellig måde inddrages i undervisningen - og desværre alt for ofte synes at stille sig i vejen for en læring.

Hver enkelt elev og hver lærer har sin historie om hvordan de lærte at elske eller hade (eller begge dele) deres informationsmaskine. Hver har deres mening om hvordan det er hensigtsmæssigt - eller ikke! - at bruge maskinen i forskellige sammenhænge. Og om hvordan den gratis netadgang har bidraget til eller modvirket læreprocessen. Det skal ikke nægtes at vi har kunnet fornemme en del frustrationer i lærerstaben i spørgsmålet hvordan man egentlig skulle anvende dette hersens IT. Enkelte elever har helt sikkert også ladet deres pc-er løbe af med sig, og brugt for megen tid på pc-erens underholdningsmuligheder, særlig spil og chat. Vi må konstatere, at hvis vi skal have mulighed for at løse disse problemer, kræver det at vi ser nærmere på hvordan den virtuelle virkelighed ser ud for vores elever.

Problemformulering

IT har, så vidt vi kan skønne, seks forskellige anvendelsesformer i undervisningen
1) som kommunikationsmiddel (f.eks. e-mail)
2) som notationsmiddel (f.eks. Word, Excel, PowerPoint)
3) som pædagogisk værktøj i form af undervisningsprogrammer (f.eks. Math Cad, Organnavn)
4) som servicefunktion (f.eks. intranettet)
5) til informationssøgning (d.v.s. internettet)
6) til underholdning (spil, chat og surfing).

Vi vil i vores rapport, via en spørgeskemaundersøgelse blandt 1. og 2. års elever, undersøge om nogen af disse elementer har en mere fremtrædende plads end andre i den måde HTX-eleverne anvender pc-eren på.

Vi vil samtidig søge at opmåle en lille del af det, af pc-skærmen beskinnede læringslandskab. Vi vil billedligt talt anlægge et par søgegrøfter i cyberspace og gennem dette snit beskrive og undersøge en begrænset del af den kulturelle virkelighed, som de unge mennesker opsøger på nettet, når de er på skolen. Det er i sidste ende et både et spørgsmål om hvilke kvalifikationer der tillæres - den praktiske brug af maskinellet - og samtidig noget mere omfattende, men desværre mere udefinerligt, nemlig: hvilke kompetencer kan man antage der opøves i brugen af det vi - forsøgsvis - kan kalde "Net-kulturen"?

Pædagogik kan defineres som det fag der beskæftiger sig med at beskrive og forstå mødet mellem elev og lærer, når de mødes i de praksisformer, vi kalder opdragelse, undervisning/læring og uddannelse. I det følgende undersøger vi imidlertid elevers "selv-læring", hvilket strengt taget kræver en udvidelse af definitionen af pædagogik til også at gælde elevens egen praksis. Den subjektive faktor er ikke det mindst vigtige element i læringsproces. Pædagogik, som vi forstår det, beskæftiger sig altså med læring i bred forstand, ikke kun den der går "ex catedra" - fra lærerstolen!

Spørgeskemaundersøgelse blandt 1. og 2. HTX-elever

I uge 8 2002 foretog vi en spørgeskema-undersøgelse blandt de HTX-klasser på Industri- og Håndværkerskolen som er udstyret med en bærbar pc. Det drejer sig om hele 1. og 2. HTX, i alt 137 elever.

Formålet med spørgeskemaundersøgelsen var 1) at afdække elevernes brug af pc-eren i de forskellige fag og 2) at afdække elevernes anvendelse af pc-eren både til skolerelaterede aktiviteter og til ikke-skolerelaterede aktiviteter.

Spørgeskemaet fremgår af bilag 1. Spørgsmålene søger dels at belyse omfanget af elevens pc-anvendelse i specifikke fag (spørgsmål 4-12) dels elevens brug af pc-eren til at løse bestemte typer af skolerelaterede opgaver f..eks. notetagning og søgning på intranettet (spørgsmål 13 - 18 og

20-21). Spørgsmål 19, 22 og 23 søger at afdække elevens brug af pc-eren til ikke-skolerelateret arbejde. Svarene på spørgsmål 24 er ikke blevet behandlet, da eleverne generelt misforstod spørgsmålet.

Deltagerne i undersøgelsen

Undersøgelsen blev foretaget i uge 8 2002. 62 af eleverne på 1. HTX svarende til 94% af årgangen, og 63 elever på 2. HTX svarende til 89% af årgangen svarede på spørgeskemaet.

Hvor meget bruger du din PC i følgende fag?

I forbindelse med udarbejdelse af spørgeskemaet er 9 fag valgt ud som eksempler. De seks af fagene er obligatoriske på både 1. og 2. HTX, 1 fag, samfundsfag, er er obligatorisk på 2. HTX og fagene tysk og biologi er valgfag, der kan tages på såvel 1. som 2. HTX.

Matematik og teknologi er valgt som eksempler på centrale fag på HTX-uddannelsen. Fysik, kemi og biologi repræsenterer de naturvidenskabelige fag og dansk, engelsk og tysk repræsenterer de humanistiske fag. Samfundsfag repræsenterer de samfundsvidenskabelige fag.

Det skal understreges, at det overordnede spørgsmål "Hvor meget bruger du din pc i følgende fag?" søger at belyse elevens brug af pc-eren i faget og ikke lærerens anvendelse af IT i undervisningen. Som vi skal komme ind på senere, synes læreren dog at have en meget stor indflydelse på, hvor meget eleven anvender pc-eren i faget.

Anvendelsen af pc sat i relation til de forskellige faggrupper

I nedenstående diagrammer har vi søgt at vise anvendelsen af pc-eren i de forskellige fag og faggrupper. Som det fremgår, er der markante forskelle. I fagene teknologi, matematik og samfundsfag angiver halvdelen eller mere end halvdelen af eleverne, at de anvender pc-eren "rigtig meget" eller "temmelig meget", hvorimod anvendelsen af pc-eren i de naturvidenskabelige og humanistiske fag er noget mere begrænset. Her angiver en trediedel af eleverne at de "næsten ikke" eller "slet ikke" bruger pc-eren.

Forklaringen på, at pc-eren har så central placering i matematik, er programmet Mathcad, hvor især den ene af matematiklærernes meget store entusiasme med hensyn til at bruge programmet sætter sit præg.

Forklaringen på, at pc-eren har så central en placering i faget teknologi, er dels, at arbejdsformen er meget projektorienteret, og der derfor meget naturligt indgår en del informationssøgning på internettet dels, at eleverne bruger pc-eren til at skrive rapporter eller lave præsentationsprogram-mer.

I samfundsfag bruges pc-eren meget til informationssøgning og på lærerens opfordring også meget til notetagning. Desuden anvendes lejlighedsvis undervisningsprogrammer.

Der gemmer sig dog store variationer indenfor såvel den naturvidenskabelige faggruppe som indenfor den humanistiske faggruppe. Dette vil vi uddybe lidt nærmere i det følgende.

Naturvidenskabelige faggruppe

I det følgende er vi gået lidt dybere ned i den naturvidenskabelige gruppe og set på hvordan anvendelsen af pc-eren blandt eleverne fordeler sig indenfor de tre fag fysik, kemi og biologi.

Som det fremgår, er der væsentlige forskelle fagene imellem. I faget biologi er der markant flere elever, som anvender pc-eren "rigtig meget" eller "temmelig meget" sammenlignet med de to andre fag. Dette skyldes uden tvivl biologilærerens undervisningsform, som er meget IT-rettet.

At så få elever angiver, at de bruger pc-eren "rigtig meget" eller "temmelig meget" i kemi er overraskende. Både for 1. og 2. HTX 'ernes vedkommende ligger der to undervisningsprogrammer og et tegneprogram med relation til kemi installeret på deres pc, når de får den udleveret.

På 1. HTX bruges der desuden et nyt lærebogssystem, som udover lærebogen består af en CD-rom. Til hvert afsnit i bogen er der et tilsvarende afsnit på CD-rommen, hvor teksten bliver uddybet med bl.a. billeder, små film og, multiple choice-opgaver. Desuden er der en række undervisnings-programmer på CD-rommen. Alle disse elementer indgår i kemiundervisningen. Alt udleveret undervisningsmateriale samt læseplaner ligger på skolens intranet. Men på trods heraf tyder elevernes besvarelser på, at IT ikke er tilstrækkeligt inddraget i undervisningen. Her ligger helt klart en pædagogisk opgave, der skal løftes.

I faget fysik bruges en bog fra forlaget Systime; det samme forlag, som har lavet kemibogen. Også til fysikbogen medfølger en CD-rom, men det er fysiklærernes opfattelse at CD-rommen ikke bruges meget af eleverne.

Den humanistiske faggruppe

Inden for den humanistiske faggruppe gemmer der sig også store forskelle i anvendelsen af pc-eren, dette er illustreret med nedenstående diagram.

Som det fremgår bruger eleverne pc-eren meget i faget tysk. Over halvdelen af eleverne angiver, at de bruger pc-eren "rigtig meget" eller "temmelig meget", hvorimod det i fagene dansk og engelsk kun er ca. en trediedel ,der krydser af i disse to felter.

Indenfor faget dansk er der fire forskellige lærere, der underviser, og vores undersøgelse viser, at brugen af pc-eren i høj grad afhænger af hvilken lærer eleverne har til dansk.

I faget engelsk underviser to forskellige lærere. Der er ikke her, som i dansk, nogen umiddelbar sammenhæng mellem hvilken lærer, der underviser, og hvor meget eleven anvender pc-eren.

I faget tysk er der kun én lærer.

Anvendelsen af pc sat i relation til årgang

I det følgende er anvendelsen af pc-eren blevet analyseret med henblik på undersøge om, der er forskel mellem anvendelse af pc i de forskellige fag og hvilken årgang eleven går på.

Som indledning til besvarelse af dette spørgsmål har vi set på hvordan eleverne på de to årgange sammenlagt har svaret på spørgsmål 4-12.

Som det fremgår synes der ikke at være de store forskelle på de to årgange med hensyn til besvarelse af spørgsmålet om, hvor meget de bruger pc-eren i de forskellige fag, men de forskelle, der er, peger i retning af at pc-eren bruges mere af 2. HTX end af 1. HTX. Der gemmer sig dog mere markante forskelle årgangene imellem indenfor de forskellige fag. Dette vil vi belyse i det følgende. Fagene matematik, teknologi, dansk og engelsk vil blive trukket frem da det er her forskellene ses. I faget matematik anvender 1. HTX pc-eren mere end 2. HTX, hvorimod det for de andre fag er omvendt. Det er vel forventeligt, at eleverne vil bruge pc-eren mere i fagligt sammenhæng jo længere tid de har den, det vil sige, at vi vil forvente, at 2. HTX vil bruge deres pc mere end 1. HTX. Begrundelsen herfor er, at eleverne med tiden får et større kendskab til dens anvendelsesmuligheder og bliver bedre til at betjene den teknisk. Samtidig er der også et håb om, at de mindre skolerelaterede aktiviteter som spil og chat glider i baggrunden, når de mister nyhedens interesse.

Matematik

I nedenstående diagram kan man se hvordan svarene fordeler sig årgangene imellem indenfor faget matematik.

Som det eneste fag viser faget matematik en tydelig forskel årgangene imellem, hvor forskellen består i at 1. HTX anvender pc-eren væsentligt mere end 2. HTX. Dette kan som tidligere nævnt skyldes en stigende anvendelse af programmet Mathcad.

Teknologi

I nedenstående diagram er vist fordelingen af svar på faget teknologi.

Som det fremgår anvender 2. HTX pc-eren væsentligt mere i faget teknologi end 1. HTX. Dette kan forklares med at 2. HTX efterhånden har opnået en vis øvelse i at bruge pc-eren i den projektorien-terede undervisning samt, at eleverne også har flere timer i teknologi på 2. HTX end på 1. HTX.

Dansk og engelsk

Også i fagene dansk og engelsk viser undersøgelsen, at eleverne i 2. HTX bruger pc-eren mere end dem der går i 1. HTX. Som vi tidligere har været inde på er der ganske mange elever på 1. HTX som ikke anvender pc-eren særlig meget i dansk. Dette billeder skifter tydeligvis på 2. HTX, hvor eleverne i langt højere grad anvender pc-eren.

I faget engelsk synes anvendelsen af pc-eren nærmest at være normalfordelt, men forskudt således, at data viser et større brug af pc-eren på 2. HTX sammenlignet med 1. HTX.

Anvendelsen af pc sat i relation til køn

Besvarelserne af spørgeskemaet er også blevet analyseret med henblik på at undersøge om, der er forskel på anvendelsen blandt drenge og piger. Af de 125 besvarelser vi har fået, er det kun de 25, som er besvaret af piger, hvilket også svarer meget godt til antallet af piger på de to årgange. Men det lave antal besvarelser fra pigerne betyder også, at en analyse af deres svar er behæftet med en større usikkerhed. Dette skal tages med i betragtning i den følgende gennemgang af resultaterne.

I to af fagene nemlig matematik og fysik anvender drengene pc-eren væsentligt mere end pigerne, dette fremgår af de to følgende kurver.

Matematiklærerne må i den forbindelse gøre sig nogle overvejelser om de undervisningsprogram-mer, der anvendes i matematik, er mere gearet mod drenge end piger, og hvad der kan gøres for pigerne i den forbindelse. Bliver pigerne hægtet af i matematik fordi den pc-baserede undervisning ikke høj nok grad er rettet mod dem?

I faget tysk forholder det sig derimod omvendt, her lader det til at pigerne finder større anvendelse for computeren end drengene.

I fagene kemi, biologi engelsk og teknologi synes der ikke at være de store forskelle kønnene imellem hvad angår anvendelsen af pc-eren i de respektive fag.

For faget dansks vedkommende tegner der sig et helt tredje billede: her synes at være tale om en "alt eller intet situation" for pigernes vedkommende, enten bruger de pc-eren temmelig meget eller også bruger de den næsten ikke. For drengenes vedkommende synes anvendelsen mere at ligne en normalfordeling.

Sammenfatning og delkonklusion

Analysen af elevernes tilbagemelding på deres anvendelse af pc-eren i de forskellige fag og faggrupper viser nogle interessante forskelle. Hvor meget pc-eren anvendes i undervisningen er helt tydeligt afhængig af faget, hvilken lærer der underviser, elevens køn, og hvor langt eleven er i sin HTX-uddannelse.

Faget teknologi er tydeligvis det fag, hvor eleverne finder mest anvendelse for pc-eren. Dette passer godt sammen med den projektorienterede arbejdsform, som anvendes i faget teknologi. I de forskellige rapporter fra UVM går det igen, at IT er mest velegnet til den projektorienterede undervisningsform.

Modsat teknologi er de naturvidenskabelige fag en faggruppe, hvor eleverne angiver, at de bruger pc-eren meget lidt. Undervisningen i disse fag er generelt mindre problemorienteret og mere rettet mod indlæring af facts og metoder. Hvis der anvendes IT i undervisningen, er det primært i form af undervisningsprogrammer som supplement til lærebøgerne. At det ikke nødvendigvis behøver at være sådan i de naturvidenskabelige fag, illustrerer undervisningen i biologi meget tydeligt. Her har den pågældende lærer lagt et meget stort stykke arbejde i integrere IT i undervisningen. Dette har imidlertid krævet udvikling af eget undervisningsmateriale, da der i øjeblikket ikke er noget brugbart på det danske marked

I matematik anvender eleverne også pc-eren meget. Dette skyldes primært MathCad og den engagerede matematiklærer Vores materiale viser, at omfanget af pc-erens anvendelse er meget afhængig af hvem der underviser.

I de humanistiske fag bruges pc-eren primært til at søge information på internettet og intranettet og som skrivemaskine til noter og skriftlige opgaver. Undervisningsprogrammer anvendes forholdsvis lidt. Også inden for denne faggruppe viser undersøgelsen, at det har meget at sige for elevens anvendelse af pc-eren, hvilken lærer, der underviser.

Vores undersøgelse viser også, at der er stor forskel i de forskellige fag på hvor meget drengene og pigerne anvender pc-eren. Dette må give anledning til nogle overvejelser hos lærerne i de forskellige faggrupper om nogen undervisningsprogrammer eller undervisningsmetoder i højere grad appellerer til drengene end til pigerne eller omvendt.

Med hensyn til årgangene synes der ikke samlet set at være de store forskelle på hvor meget eleverne bruger pc-eren når man sammenligner 1. og 2. HTX., men går man ned i de enkelte fag er der forskel mellem omfanget af elevernes anvendelse af pc-eren afhængig af om de går på 1. eller 2. HTX. Variationerne ses tydeligst i fagene matematik, teknologi, dansk og engelsk.

Hvor meget bruger du din PC til følgende ting?

Den anden halvdel af spørgeskemaet vedrører elevernes anvendelse af pc-eren fordelt på typer af ikke-fagspecifikke opgaver: M.a.o. hvilke typer af opgaver anvender de den mest/mindst?

I de to følgende diagrammer har vi samlet spørgsmål 13-23 i de seks anvendelsesformer, som vi mener IT kan have i undervisning

1. som kommunikationsmiddel (sps. 20 og 21)
2. som notationsmiddel (sps. 13, 14 og 15)
3. som pædagogisk værktøj i form af undervisningsprogrammer (sps. 16)
4. som servicefunktion (sps. 17)
5. til informationssøgning (sps. 18)
6. til underholdning (sps. 19, 22 og 23)

Ovenstående diagram viser antallet af elever som krydsede af i felterne "rigtig meget" og "temmelig meget" til spørgsmål 13-23. Som det tydeligt ses har pc-eren sin største anvendelse som avanceret skrive- og regnemaskine. Dette er også i overensstemmelse med erfaringerne fra andre skoler ("IT i undervisningen på hhx og htx"). Det næststørste anvendelseområde er underholdning, det vil sige spil, chat og surfing på internettet efter ikke-skolerelevant information. Et resultat man ikke bliver forbavset over som lærer. Det er også indtrykket fra dagligdagen, at dette er en stor og vigtigt anvendelsesmåde af den bærbar pc.

De anvendelsesmåder som er mere ønskelige og fremadrettede har indtil videre en mere beskeden plads på præferencelisten. Billedet er dog heldigvis mere nuanceret end som så. Som det fremgår af det følgende diagram oplyser mere end en trediedel af eleverne, at de "næsten ikke" eller "slet ikke" bruger pc-eren i underholdnings øjemed og ganske få procent, under 10%, oplyser, at de "næsten ikke" eller "slet ikke" bruger pc-eren som pædagogisk værktøj, til skolerelevant informationssøgning eller skolens intranet. En trediedel oplyser dog ret overraskende, at de ikke bruger pc-eren som kommunikationsmiddel en ellers oplagt anvendelsesform.

I de følgende afsnit vil vi se nærmere på svarene på hvert enkelt spørgsmål 13 -23. Disse data har vi analyseret med hensyn til årgang og køn. Begrundelsen for at analysere forskellene mellem de to årgange er, at vi vil undersøge om der sker en ændring i positiv retning, af den måde eleverne anvender computeren på, i takt med, at eleverne bliver mere modne og indskolet i gymnasiet. Vi vil også undersøge om anvendelsen til chat og computerspil bliver mindre efterhånden.

Lige som i analysen af anvendelsen af pc-eren i de forskellige fag er vi interesseret i om, der er en kønsforskel i anvendelsen af computeren. Som tidligere påpeget, er det kun 20% af dem, som har besvaret spørgeskemaet, der er piger, hvilket betyder, at denne del af analysen skal tages med det forbehold, der skyldes det lille antal besvarelser.

Afsnittet om anvendelsesformål er delt op i to. Det første omhandler den skolerelaterede anvendelse af computeren, det andet omhandler den ikke-skolerelaterede anvendelse af computeren til spil, chat og surfing på Internettet.

Brug af PC til skolerelaterede formål

Brugen af PC til at tage noter i timerne (spørgsmål 13)

I nedenstående to diagrammer er vist i hvilket omfang eleverne bruger pc-eren til at tage noter i timerne. Som det fremgår bruger 2. HTX i højere grad end l. HTX pc-eren til at tage noter i timerne og drengene bruger også pc-eren mere til dette formål end pigerne. Dette kan i begge tilfælde muligvis forklares med forskelle i de tekniske færdigheder.

Brugen af PC til at skrive rapporter/stile (spørgsmål 14)

Stort set alle elever (96-98%) krydser af i felterne "rigtig meget" og "temmelig meget" på spørgsmålet om at bruge pc-eren til at skrive rapporter og stile, og ingen elever svarer "næsten ikke" eller "slet ikke" på spørgsmålet. Her er ingen væsentlig forskel mellem 1. og 2. HTX., og der er heller ingen væsentlige forskelle mellem drengenes og pigernes brug på dette område.

Dette resultat stemmer også overens med erfaringerne på andre skoler. Af rapporten "IT i undervisningen på hhx og htx" fremgår, at det er skolernes erfaring, at eleverne først og fremmest bruger pc-eren som en avanceret skrive- og regnemaskine.

Brugen af PC til opgaveregning (spørgsmål 15)

Drengene synes i højere grad end pigerne at bruge pc-eren til opgaveregning. Dette passer også meget godt sammen med de svar, vi fik om anvendelsen i af pc-eren i de forskellige fag. Her brugte pigerne også pc-eren mindre i fagene matematik og fysik, hvor der jo er en del opgaveregning.

1. HTX bruger i højere grad pc-eren til opgaveregning end 2. HTX, hvor billedet er mere spredt. Dette kan muligvis hænge sammen med faget matematik, hvor 1. HTX også bruger pc-eren mere i dette fag end 2. HTX.

Brug af PC i forbindelse med undervisningsprogrammer (spørgsmål 16)

I flere fag bruger lærerne forskellige former for IT-baserede undervisningsprogrammer f.eks. følger der en CD-rom med lærebøgerne i fysik og kemi og i faget matematik bruges programmet Mathcad. I faget biologi bliver der i høj grad brugt egenfremstillede IT-rettede undervisningsmaterialer.

Som det fremgår af nedenstående diagram bruger 1. HTX computeren mere til at arbejde med undervisningsprogrammer end 2. HTX, hvilket muligvis hænger sammen med disse programmers anvendelse i matematik og kemi på 1. HTX.

Som det ses af ovenstående figur bruger drengene i højere grad end pigerne computerprogrammer til indlæring. Dette kan skyldes, at drengene via spil er mere fortrolige med den måde at bruge computeren på og/eller, at undervisningsprogrammerne i højere grad er rettet mod drenge end piger.

Brug af PC til at søge information på skolens intranet. (spørgsmål 17)

Skolens intranet er meget velfungerende og brugen af intranettet i forbindelse med undervisningen har været en af de ting der fra ledelsens side er blevet lagt væk på i forbindelse med indførelsen af de bærbar computere. På intranettet kan eleverne hente kopier af oplæg, læseplaner, opgaver, øvelsesvejledninger, resultater osv. Ligesom de kan få en oversigt over deres eget fravær, samt se deres skema. Intranettet bruges ret aktivt af lærekollegiet og i nedenstående diagrammer kan aflæses elevernes anvendelse.

Som det fremgår er der ikke nogen væsentlig forskel mellem årgangene i hvor meget pc-eren anvendes til at søge information på skolens intranet. De indsamlede data viser heller ikke nogle væsentlige forskelle mellem drengenes og pigernes brug af pc-eren til dette formål. Den mest interessante oplysning er derimod, at næsten en femtedel af eleverne næsten ikke eller slet ikke bruger pc-eren til at søge information på intranettet.

I forbindelse med vores undersøgelse blev eleverne også spurgt om, de havde mulighed for at foretage netopkopling hjemmefra. 26 elever, svarende til 21% af de adspurgte, svarede, at det havde de ikke. Umiddelbart kunne dette være en hæmsko for disse elever, da en del væsentligt materiale netop ligger på intranettet, men eleverne synes at administrere dette udmærket selv, idet der ikke er nogen forskel i besvarelserne på spørgsmålet om brug af intranettet mellem de elever, som har mulighed for netopkopling hjemme, og dem som ikke har.

Brug af PC til at søge information på internettet til skolearbejde (spørgsmål 18)

Brugen af pc-eren til at søge information på internettet til brug i skolearbejdet må betragtes som en meget væsentlig anvendelse af pc-eren og som en meget væsentlig kompetence som eleverne forventes at erhverve i forbindelse med HTX-uddannelsen.

Der synes at være en lille overvægt af elever på 2. HTX der bruger pc-eren til dette formål sammenlignet med 1. HTX (52 % mod 44%), hvilket meget naturligt hænger sammen med tidligere resultater, som netop også viste, at i fagene teknologi, dansk og engelsk bliver pc-eren brugt mere på 2. HTX sammenlignet med 1. HTX. Ligeledes bliver pc-eren brugt en del i samfundsfag, som er et 2. HTX fag.

Der er ingen forskel mellem drengene og pigerne hvad angår denne anvendelse af computeren.

Brug af PC til informationsudveksling med andre elever i forbindelse med gruppe og projektarbejde. (spørgsmål 20)

Jeg forsøger selv i fagene kemi og teknologi at inddrage informationsudveksling både mellem elever og mellem elever og lærer i undervisningen. Eleverne praktiserer jo selv dette på det mere uautoriserede område, der hedder kopiering af andres opgaver rapporter og stile. Den mere autoriserede informationsudveksling synes det derimod at gå lidt mere trægt med at få indarbejdet. Som det fremgår af nedenstående resultater er det et væsentligt anvendelsesområde for pc-eren,

2. HTX bruger dog dette mere end 1. HTX, hvilket sandsynligvis skyldes, der er flere større projektarbejder på 2. HTX og eleverne også med tiden får en større rutine i denne måde at anvende computeren på.

Som det ses af nedenstående diagram bruger pigerne i mindre grad end drengene pc-eren til dette formål. Dette er umiddelbart lidt overraskende, da pigerne i høj grad synes at anvende computeren som kommunikationsmiddel f.eks. til at chatte.

Brug af PC til at e-maile med lærerne om spørgsmål, rapporter, stile osv. (spørgsmål 21)

Der er store meningsforskelle i lærekollegiet om det ønskelige i at kommunikere med eleverne pr.

e-mail og om hvorvidt man ønsker at modtage skriftlige opgaver elektronisk.

Som det fremgår af elevernes besvarelser er dette heller ikke nogen udbredt anvendelsesform for pc-eren. Der er ingen forskel mellem 1. og 2. HTX'ernes anvendelse af pc-eren på denne måde, men som det kan ses af nedenstående diagram synes drengene i højere grad end pigerne at bruge pc-eren til at kommunikere med lærerne.

Brug af PC til ikke-skolerelateret aktiviteter (Støj og flugt ind i cyberspace)

Lige før vinterferien 2002 foretog Center for Naturfagenes Didaktik på Århus universitet en spørgeskemaundersøgelse blandt 1. årgang på de gymnasielle uddannelser. To af vores 1. HTX klasser deltog i undersøgelsen, og vi har smugkikket i deres besvarelser. På spørgsmålet om hvor mange timer eleverne brugte på at spille, surfe og chatte svarede 22,5%, at de brugte 15-25 timer om ugen, og andre 22,5% svarede, at de brugte mere end 25 timer om ugen på disse aktiviteter. Til sammenligning svarede 55%, at de brugte under 5 timer om ugen på lektielæsning.

Af rapporten om forsøget på Holstebro Gymnasium med bærbare computere fremgår det, at eleverne selv er opmærksomme på den mindre hensigtsmæssig brug af pc-eren til f.eks. chat, mails, spil og surfing på internettet. Erfaringerne fra Holstebro har dog været, at de fleste elever efter en første fascinationsperiode kan styre denne brug af pc-eren, men ikke alle. Disse elever udtrykker ofte selv et ønske om at kunne lade være, men magter det øjensynligt ikke. Dette skaber en ny type af svage elever, som ikke har noget med faglig dygtighed eller IT-kundskaber at gøre, men har noget at gøre med de personlige kompetencer og evnen til at kunne håndtere de mange valg-muligheder.

Det er også vores erfaring fra HTX i Nykøbing F., at nogle elever har svært ved at administrere fristelserne fra de ikke-skolerelaterede aktiviteter både i skolen og udenfor skolen, og at der kan gå temmelig lang tid før fascinationen af spil, chat og surfing på internettet fortager sig. Eleverne giver selv udtryk for, at de gerne vil slippe det og koncentrere sig mere om undervisningen, men de formår det ikke. I nogle tilfælde må man nærmest beskrive det som en form for ludomani. Vi kan nikke genkendende til Holstebro Gymnasiums erfaringer om, at der ikke nødvendigvis er tale om fagligt svage elever, men mere er tale om en ikke tilstrækkelig udviklet selvdisciplin og evne til at prioritere blandt de mange muligheder og fristelser.

Dette billede beskrives også i rapporten "IT i undervisningen på hhx og htx" på følgende måde: ".. IT-integrationen åbner også nye støjkanaler i undervisningen, hvor der nu bliver mange flugtmuligheder ud på nettet og væk fra kommunikationen i undervisningen og i klassen."

Rapportens forfattere er af den opfattelse, at det ikke så meget er computerspillene, men mere internettet med de mange muligheder for chat og downloading af dokumenter, der distraherer.

På Sønderborg Handelskole har de fortolket det således: "Set fra elevernes synsvinkel er nettet og dets muligheder zapper-kulturens optimale frembringelse, hvor de kan aflede opmærksomheden fra det kedelige og bundne og få afløb for en oplevelsessøgen af ubundet karakter, som tilmed foregår i klasseværelset i tryghed sammen med kammeraterne, samtidig med at de har illusionen af at vove pelsen når de indleder chats med fysisk nære eller fjerne personer på nettet."

Brug af PC til at søge information, som ikke skal bruges til skolearbejde (spørgsmål 19)

Lærekollegiet på HTX i Nykøbing F. er af den opfattelse, at en ikke uvæsentlig del af skoledagen går med at surfe rundt på internettet for at søge information, som ikke har noget med skolearbejdet at gøre. I vores undersøgelse har vi ikke bedt eleverne om at specificere på hvilken tid af døgnet, de bruger pc-eren til hvad, men som det fremgår af nedenstående, er denne aktivitet en vigtig del af pc-erens anvendelse.

Der ses ikke nogen væsentlige forskelle mellem drengenes og pigernes anvendelse af pc-eren til dette formål, og vores undersøgelse har desværre heller ikke vist nogle forskelle mellem 1. og 2. HTX på dette område.

Sammenligner vi svarene på spørgsmål 18 (skolerelevant brug af internettet) med svarene på spørgsmål 19 (skoleirrelevant brug af internettet), ser vi meget interessant, at det er elevernes egen opfattelse, at de i højere grad bruger pc-eren til at surfe efter skolerelevante oplysninger end de bruger den til at søge oplysninger, som ikke har noget med skolearbejdet at gøre. Man kan i den forbindelse spørge sig selv hvem der har mest ret i sin opfattelse. Er lærerne for mistænksomme eller har eleverne en urealistisk opfattelse af den tid de tilbringer på internettet eller har de i forbindelse med besvarelse af spørgeskemaet skønnet, at det var klogest at nedtone brugen af internettet til ikke skoleerelevant arbejde. Vi håber, det er eleverne, der har ret i, at de kan håndtere mediet på en fornuftig måde.

Brug af PC til chat og ICQ (spørgsmål 22)

ICQ er et i øjeblikket meget populært kommunikationsprogram, som vi har valgt at tage med for at præcisere, hvad vi mente, og for også at minde eleverne om denne aktivitet, når de skulle besvare spørgsmålet.

Både når man sammenligner køn og årgange, er der forskelle. Pigerne chatter mere end drengene, hvilket ikke er overraskende, da det også er vores opfattelse, at chat er en pigeaktivitet. I rapporten fra Holstebro Gymnasium angav eleverne også selv, at pigerne generelt chattede mere end drengene. Men det lader til, at pigerne på HTX i Nykøbing F. deler sig i to grupper, enten chatter de meget eller også gør de slet ikke. Man ser ikke som hos drengene en jævn fordeling hen over de fem svarmuligheder. Chat er øjensynlig en væsentlig kommunikationsform i nogle pigers sociale netværk, men ikke i andres.

Vores undersøgelse viser også, at eleverne i 1. HTX chatter mere end dem i 2. HTX, hvilket giver håb om at denne aktivitet i løbet af uddannelsen efterhånden mister lidt af nyhedens interesse. På den anden side må vi nok erkende, at der er tale om en væsentlig kommunikationsform blandt unge.

Anvendelse af PC til spil (spørgsmål 23)

Det er vores opfattelse, at især drengene bruger mange timer om ugen på spil også i skoletiden. Og når frikvartererne er slut, har de svært ved at slippe spillene og stille ind på undervisning. Som det fremgår af nedenstående diagram spiller drengene mere end pigerne, hvilket ikke er overraskende. Det er også vores opfattelse, at ligesom chat er en pigebeskæftigelse så er spil en drengeaktivitet. Dette stemmer også overens med elevernes egen opfattelse på Holstebro Gymnasium.

Sammenligner man anvendelsen af pc-eren til spil på de to årgange, vækkes der et lille håb om, at denne aktivitet bliver mindre, når nyhedens interesse har lagt sig.

Diskussion

I rapporten "IT i undervisningen på hhx og htx", som er baseret på bl.a. FoU-rapporter fra en række handelsskoler og tekniske skoler, fremgår det, at alle lærere fra de involverede skoler eller i det mindste deres elever bruger IT i undervisningen. Det er altså ikke længere så meget et spørgsmål om hvorvidt IT bruges i undervisningen, men mere et spørgsmål om omfanget og måden teknologien bliver brugt på. Dog tyder det fortsat på "at eleverne først og fremmest bruger IT som en avanceret skrive- og regnemaskine og i et vist omfang til en ofte usystematisk informationssøg-ning på nettet, hvorimod de mere fagspecifikke programmer, intranet og databaser ikke bruges i særligt stort omfang. Eller anderledes udtrykt: IT bruges i stort omfang, men den nye teknologi er langt fra altid et integreret element i undervisningen."

Vores undersøgelse viser også, at pc-eren har sin største anvendelse som avanceret skrive- og regnemaskine. Men der er også en lang række andre anvendelser af pc-eren f.eks. undervisnings-programmer, informationssøgning på Internettet og Intranettet. Omfanget af disse anvendelses-former afhænger af flere forskellige faktorer som fag, lærer, elevens køn og hvor langt i uddannelsesforløbet eleven er. Der er stor forskel på elevernes anvendelse af pc-eren i de forskellige fag, den bruges i højere grad i teknologi og i de humanistiske fag og i mindre grad i de naturvidenskabelige fag. Dykker man længere ned i fagene tyder resultaterne dog på at den enkelte lærer har stor betydning for i hvor stort omfang pc-eren bliver brugt af eleverne.

Materialet tyder på, at eleverne skal vende sig til at bruge pc-eren i undervisningen der kan både være tale om at de tekniske færdigheder skal opøves, og at eleverne skal vende sig af med tanken om pc-eren som et stykke legetøj og i højere grad se den som et stykke værktøj. Vores resultater tyder på at der sker en modning i elevernes anvendelse mellem 1. og 2. HTX. Således at der sker en ændring i anvendelsen fra legetøj i retning mod værktøj.

Pigers og drenges anvendelse af IT i undervisningen

I følge UVM's rapport "IT i undervisningen på hhx og htx" er det den generelle opfattelse, at pigerne med hensyn til IT som oftest kan mindre end drengene, når de starter på hhx eller htx, men at pigerne til gengæld lærer meget relativt hurtigt. Det er dog opfattelsen, at pigerne teknisk set bliver ved med at kunne mindre end drengene. Årsagen er, at pigerne ikke i nær samme grad som drengene afprøver grænserne for teknikkens formåen ved at "lege" med maskinerne. Pigerne er til gengæld mere interesseret i at bruge teknologien seriøst til løsning af konkrete opgaver. Det nævnes som eksempel, at pigerne er bedre til at arkivere end drengene.

I rapporten om forsøget på Holstebro Gymnasium og HF med indførelse af bærbare computere (UVM 1999 Bærbare computere i gymnasiet) mener eleverne, at der ikke er kønsspecifikke forskelle på drengenes og pigernes undervisningsrelaterede IT-kundskaber og -færdigheder. Det drengene eventuelt måtte være foran i teknisk kunnen bliver efter elevernes opfattelse udjævnet i løbet af få måneder således, at alle elever stort set er lige kvalificerede i den daglige undervisning.

De få elever med stor teknisk IT-viden fungerer som hjælpere for de øvrige elever. Disse hjælpere er som oftest drenge. Det samme billede ser vi på HTX i Nykøbing F., hvor superbrugerne, som disse elever kaldes, altid er drenge.

Vores spørgeskemaundersøgelse viser tydeligt at drengene i højere grad end pigerne bruger pc-eren "rigtig meget" eller "temmelig meget". Der er dog også forskel på hvilke opgaver, de bruger pc-eren til. Pigerne bruger den mere end drengene til informationssøgning på intranettet og til chat og ICQ, hvorimod drengene i højere grad bruger pc-eren til at tage noter, til opgaveregning, til at arbejde med undervisningsprogrammer og til informationsudveksling med andre elever om skolearbejde.

Dette er nogle væsentlige forskelle som i høj grad må inddrages i de pædagogiske overvejelser i de enkelte fag. Især er det bemærkelsesværdigt, at brug af undervisningsprogrammer ikke synes at appellere i nær så høj grad til pigerne, som de gør til drengene. Da brug af undervisningsprogram-mer er noget, der er på vej frem, og som vi sandsynligvis kommer til at se mere og mere til, bør man overveje om de i høj nok grad er designet til pigerne eller om de i for stor udstrækning imiterer de spil, som er så populære blandt drenge. Det bør også overvejes om pigernes tekniske færdigheder, hvad angår anvendelsen af pc, er mindre en drengenes, når de starter på HTX. Hvis de er det, er det så noget der skal gøres noget ved at tilbyde f.eks. work-shops i brug at af f.eks. Word. Excell, PowerPoint, intranet og internet? Der gøres i øjeblikket ikke noget specielt på dette område andet end den instruktion, som eleverne mere eller mindre tilfældigt modtager af forskellige lærere i forskellige fag. Det er er også indtrykket, at nogle elever er bange for at komme ud af busken med, at de ikke har særlig store tekniske færdigheder på pc-eren fra starten, fordi det ligesom ligger i luften, at det kan man bare.

Bliver eleverne fagligt dygtigere ved indførelse af pc-ere i undervisningen?

Vi har ikke nogen resultater i vores spørgeskemaundersøgelse som belyser dette, men en række andre skoler har set nærmere på dette meget interessante spørgsmål.

I rapporten "IT i undervisningen på hhx og htx" er det forfatternes opfattelse, at IT i undervisningen både har en motivationsskabende effekt i forhold til de fleste elever, og at eleverne bliver dygtigere til at arbejde med IT, men det kan ikke fastslås, at eleverne bliver dygtigere til fagene, idet de elever, der bruger IT ved de skriftlige prøver, ikke opnår højere karakterer end de øvrige elever.

Rektor Vangsgaard Hansen fra Holstebro Gymnasium må også konstatere at pc-erne generelt ikke har tilført eleverne hverken flere eller bedre faglige færdigheder. Skolen har sammenlignet indlæringskurver fra klasser med bærbar PC med almindelige gymnasieklasser og gjort nogle meget tankevækkende iagttagelser. Sammenligningen viser, at indførelsen af den bærbar PC medfører en fladere indlæringskurve det første år, men at indlæringskurven midt i andet år skærer kurven for de almindelige gymnasieklasser, således at IT-læring i løbet af det tredje skoleår tenderer mod at give eleverne faglige fordele.

Så heller ikke på Holstebro Gymnasium kan man dokumentere flere eller bedre faglige færdigheder som følge af indførelsen af pc-erne, men Rektor konkluderer alligevel, at den bærbare PC er et "stærkt pædagogisk værktøj", fordi eleverne både formår at lære at beherske maskinen samtidig med, at de opnår det samme faglige niveau, som de elever som ikke har en bærbar pc.

Holstebro Gymnasium mener også at kunne dokumentere, at pc-eren er til størst nytte for de fagligt stærke elever, samtidig med, at de fagligt svage elever ikke påføres nævneværdige ulemper. Det er også vores opfattelse, at den bærbar pc styrker de i forvejen fagligt stærke elever, og at det muligvis er rigtigt, at den bærbare pc ikke påfører de fagligt svage elever nævneværdige ulemper. Det har vi ikke på HTX i Nykøbing F. dokumentation for hverken for eller imod. Men, som vi har været inde på i afsnittet om den ikke-skolerelaterede anvendelse af pc, mener vi, at den bærbare pc påfører elever, der er svage med hensyn til den personlige kompetence "selvdisciplin", en alvorlig ulempe.

Lærerne og IT

Efter næsten to år med den bærbar pc på HTX i Nykøbing F. må det være tide med en pædagogisk diskussion i lærekollegiet og/eller i de enkelte faggrupper om, hvordan IT skal integreres og anvendes i undervisningen. Som det er nu, er integration af IT i undervisningen i høj grad afhængig af den enkelte lærers holdning til IT og måske i endnu højere grad lærerens egne færdigheder på området. Vores resultater viser i hvert fald tydeligt, at den enkelte lærer har stor betydning for i hvor høj grad IT bliver brugt i det pågældende fag.

IT ses i UVM/undervisningskredse som midlet til at få paradigmeskiftet fra undervisning til læring med ansvar for egen læring og individualisering af læreprocesserne til at ske, men, som Karsten Juul-Olsen skriver i sin rapport "Udfordringer og muligheder", så forsøger uddannelsesinstitutioner-ne at indpasse teknologien i den måde, institutionen i forvejen underviser på. Man forsøger "at lade nuværende praksis forlænge eller speede den op med lidt bedre redskaber. Dette betyder, at IT integreres i fagene uden, at det får særlige pædagogiske konsekvenser - der sker ikke de store ændringer i undervisningsformerne - der ændres ikke ved læringsmiljøet, og lærernes arbejdsopga-ver ændres kun ubetydeligt. Man vælger med andre ord den assimilative vej og skriver f.eks. ind i studieordninger, at "IT integreres i videst muligt omfang". Det sker ofte, fordi vi reelt ikke ved præcist, hvordan de nye teknologier skal anvendes i nye sammenhænge. Vi ved måske nok, at der er et potentiale, men ikke hvordan det kan udnyttes."

Men de ændrede arbejdsopgaver, som læreren skal omstilles til, er vanskelige at få konkretiseret og praktiseret midt i det daglige arbejdspres i skolen. Et er at proklamere at fokus skal være på elevernes læring og insistere på, at eleverne skal tage ansvar for egen læring, noget andet er at få omstillet sig til dette nye forbillede, hvor en velmotiveret elev gennem engageret eksperimenteren og målrettet aktivitet så at sige konstruerer sin egen bevidsthed og viden om forskellige fænomener.

Når dette ideale billede så i mange situationer krakelerer og den motiverede, eksperimenterende og kreative elev ofte viser sig at være en mangelvare, bliver udfordringen ikke mindre. (Karsten Juul-Olsen)

I rapporten "IT i undervisningen på hhx og htx" hævder forfatterne, at det er lærernes IT-kvalifikationer, der er for utilstrækkelige. "En del lærere mangler overblik over IT-mulighederne i deres fag, herunder fortrolighed med fagspecifikke IT-redskaber og et mere systematisk kendskab til særlige IT-baserede undervisningsmaterialer. Det kniber endvidere med de generelt pædagogiske overvejelser, f.eks. med hensyn til teknologiens konsekvenser for realiseringen af de overordnede pædagogiske intentioner (elevernes selvstændighed, evne til at lære og til at tage ansvar for egen læring) eller med hensyn til konsekvenserne for lærerollen og rammerne for tilrettelæggelse af undervisningen.

På HTX i Nykøbing F. blev hele lærekollegiet opfordret til at tage et pc-kørekort umiddelbart før den bærbar pc blev indført i august 2000. Men derudover har resten været op til den enkelte lærers egen iderigdom og gå-på-mod med hensyn til IT samt viden og indsigt i moderne pædagogiske metoder. Vores undersøgelse på HTX i Nykøbing F., viser tydeligt i flere fag, at den enkelte lærer har stor betydning for hvor meget eleverne anvender IT i det pågældende fag.

Men i artiklen "IT, undervisning og vidensdeling" fastslår Jens Frørup Madsen (Uddannelse 8/2001), at "det er ikke antallet af kursustimer eller afholdte undervisningstimer i et edb-lokale, der gør den væsentlige forskel, men derimod det, at lærerne begynder at eksperimentere med at inddrage IT som en integreret del af deres eget undervisningsprogram. Når lærerne forsøger at realisere egne ideer med IT i forhold til undervisningen, sker der noget med undervisningen. Lærerne har hele tiden været nøglepersoner, og de vil fortsat være det. Deres tilegnelse af mediet er væsentlig, fordi den danner baggrund for deres pædagogiske anvendelse af samme. Der skal ske noget i lærerne selv, før IT for alvor kommer ind i undervisningen."

En sondering i HTX-elevers internetbrug

Undersøgelsens "Rådata" er en såkaldt "Proxy-rapport", d.v.s. en logning eller registrering af alle udgående forespørgsler fra skolens brugere. Udskriften omfatter de øverste 100 besøgte tjenester, både hvad angår bevægelser til siden, og "på" siden, d.v.s de aktiviteter eller henvendelser brugeren har foretaget. Under denne beskrivelse ligger tilsyneladende et sandt "isbjerg" af besøgte internettjenester, men det består, for at blive i billedsproget, mest af varm luft, dvs. der er relativt få bevægelser på dem Desuden beskriver loggen de antal bytes der bliver overført fra de enkelte tjenester. Disse oplysninger vedrører ganske vist også de besøgte tjenesters repræsentativitet, men af tidsmæssige årsager har vi ikke inddraget dette forhold. Det ville også kræve et langt mere detaljeret studie i, hvad de enkelte tjenester tilbyder

Skolens IT-afdeling har leveret en log for hhv. alle HTX-elever, de enkelte klasser, og klasserne igen delt op i piger og drenge. Registreringen har løbet over ti dage i Januar/Februar 2002. Da undersøgelsen er helt anonym - vi ser ikke på enkelte elever, men på klasser - kan vi ikke gennem denne statistiske metode få noget at vide om, hvad de selv oplever af vækst i kompetencer. Det ville være et interessant emne for en fremtidig undersøgelse. - Altså foretage en sammenligning af elevernes egen oplevelse af deres internetbrug, med hvad de objektivt foretager sig på nettet. Nå, men det er fremtidssnak. Den aktuelle undersøgelse er anonym - vi ser ikke på enkelte elever, men på hele klasser - og derfor kan vi ikke gennem denne statistiske metode få noget at vide om, hvad de selv oplever - f.eks. af vækst i kompetencer.

Vi beskæftiger os i denne del af rapporten altså ikke med vore elevers brug af deres pc-ere til f.eks. opgaveskrivning eller spil. Det sidste kan i øvrigt slet ikke registreres, idet den slags udvekslinger foregår direkte mellem de spillende. Og hvad der downloades af spil, eller musik gemmer sig tilsyneladende længere "nede" i loggen, og gør sig kun bemærket igennem antallet af bytes som overføres.

Elevernes internetbrug undersøges ved først at opdele en repræsentativ mængde af de besøgte hjemmesider i kategorier. Det drejer sig om de 25 "øverste" besøgte tjenester, d.v.s. de internetsider - eller tjenester - som har modtaget flest henvendelser. Kategoriseringen beskriver således de "idealtyper" af internetsider, som eleverne frekventerer mest. Alle registrerede sider har været besøgt i forbindelse med undersøgelsen. Typerne beskrives og defineres. Derefter sammenlignes disse kategorier hvad angår deres relative størrelse.

Spørgsmålene, der skal besvares i det følgende er derfor: 1) hvilke kategorier af tjenester besøger eleverne, og 2) er der forskel på 1. og 2-års klassers brug af nettet? 3) Bruger drenge og piger nettet på en kønsspecifik måde?

Kategorierne

Det har vist sig hensigtsmæssigt at opdele de besøgte tjenester i otte forskellige kategorier:

1) Servicesider, herunder I&H-skolens egen hjemmeside, som forsyner elever og lærere med oplysninger om praktiske forhold, såsom skema, fravær, elevoplysninger, arrangementer m.v. Herigennem er der også adgang til et "Dokumentcenter", hvorfra man kan hente undervisningspapirer m.v. <http://217.61.108.131>

2) Søgemaskiner. F.eks. www.google.com <http://www.google.com> eller www.chart.dk <http://www.chart.dk> www.hotbot.com <http://www.hotbot.com>

Som bekendt er det internettjenester, hvormed man kan søge oplysninger om alt mellem himmel og jord. Alene søgemaskinen Google siges at have registreret over tre milliarder hjemmesider.

Men Google har også 7000 maskiner, der står og spiser ord hele døgnet. Hvis det søgeord man skriver ind i maskinen findes på en registreret side, får man det frem. Lynhurtigt. Fantastisk.

3) Marketing og hjemmesideproduktion . F.eks. www.imrworldwide.com <http://www.imrworldwide.com>

Disse tjenester har til formål at udbyde reklamebannere for firmaer og registrere "klik" på deres annoncørers reklamer - og at give private mulighed for at få lagt bannere ind på deres hjemmesider. Nogle af dem formidler også "værktøjer" til opbygning af hjemmesider.

Vi kan desværre ikke direkte registrere hvilke reklamebannere eleverne "klikker" på. Endnu da.

4) Kommunikation. Herunder mail/chat/sms/icq/"personlig hjemmeside". F.eks. www.coolsms.dk <http://www.coolsms.dk> www.icq.com <http://www.icq.com>

Tjenester som tilbyder mange forskellige former for kommunikation. En af de mere interessante features i denne kategori er den såkaldte ICQ, som tillader elever at sende "Elektroniske sedler" til andre elever i klassen. Beskeden dukker simpelthen op på skærmen, lige meget hvad man ellers foretager sig. I kategorien findes også diverse diskussionsfora og vennesøgning. Smart. Det synes eleverne også.

5) Nyheder. F.eks. www.tv2.dk <http://www.tv2.dk> www.dr.dk <http://www.dr.dk>

Disse public-service stationer har efterhånden ganske omfattende og informative hjemmesider.

6) Spil. F.eks. www.blackisle.com <http://www.blackisle.com> eller www.komogvind.dk <http://www.komogvind.dk>

Dette er sider der tilbyder online-spil. Det drejer sig dels om traditionelle kampspil og spil om penge f.eks. internet-casinoer. De sider lærere elsker at hade.

7) Fritid og livsstil. F.eks. www.danmarkbynight.dk <http://www.danmarkbynight.dk> www.chillinet.dk

Vi kunne dele denne kategori i to, nemlig "Identitetsskabende sider" og "Underholdning". Under alle omstændigheder har siderne i denne kategori en hel del tilfælles med ugebladslitteraturen og andet trivia. Det er nok især her hverdagsbevidstheden kommer ind i skolestuen.

8) Undervisning. F.eks. www.arizona.edu <http://www.arizona.edu>

Meget seriøse og informationsmættede sider. Rimeligvis optræder de i skolens log, fordi de har været en del af et lærerstyret arbejde. De sider lærere elsker at elske.

9) Fejl/uoplyst

Til sidst en - desværre - stor kategori, "Fejl/uoplyst", hvilket skyldes en teknisk fejl i loggen.

Det kan de systemansvarlige levere bedre. Mon ikke?

Lad os nu se på fordelingen mellem de forskellige kategorier.

TAVLE I
Fordeling mellem kategorier af internettjenester udfra 25 øverste "hits".
1. HTX samlet. 53.2% af samtlige bevægelser.

Hvis vi trækker "uoplyst" fra, er vi nede på 32.69% af samtlige registrerede bevægelser, hvilket stadig er en repræsentativ del af billedet.

Og hvis vi omregner procenterne om til anskuelige forholdstal, kan vi se at ca. 1/13-del af de registrerede bevægelser blev foretaget på skolens hjemmeside. Dette må umiddelbart siges at være ganske tilfredsstillende. Vi kan også se at ca. 1/15-del af alle bevægelser foregik på diverse søgemaskiner. Lidt under 1/18-del af aktiviteterne foregik på div. marketings-sider. Mail og chat omfattede ca. 1/23-del. Og så videre.

Vi skal nu se hvordan fordelingen er i undersøgelsens andre grupper. Vi bør understrege, at procenter, eller forholdstal, strengt taget ikke er direkte sammenlignelige, da de hviler på et lidt forskelligt numerisk grundlag. Men de giver da et indtryk af fordelingen af aktiviteter i de enkelte kategorier.

TAVLE II

Fordeling mellem kategorier af internettjenester ud fra 25 øverste hits.
2. HTX samlet. 41.08 % af samtlige bevægelser.

Her er en sammenligning hvad 1. og 2. HTX foretager sig på nettet - 1.htx er rød/mørk.

TAVLE III
Sammenligning af 1. og 2. HTX NETADFÆRD

Som lærer kan man søge trøst i at aktiviteten stiger i kategorien undervisning i 2. HTX og at eleverne tilsyneladende spiller lidt mindre på anden årgang. Desuden vidner den øgede brug af søgemaskiner og nyhedstjenester om en modning?

Nu skal vi sondere om der er kønsspecifikke måder at bruge nettet på:

TAVLE IV
Fordeling mellem kategorier af internettjenester ud fra 25 øverste hits.
HTX 21 piger. 74.49% af alle bevægelser.

Dette kan sammenlignes med drengenes net-brug:

TAVLE IV
FORDELING mellem kategorier af internettjester ud fra 25 øverste hits.
HTX 21 drenge. 48.79 % af alle bevægelser.

Og her er de to grafer sat sammen til én. Desværre snød regneprogrammet og gav kønnene nogle utraditionelle farver:

TAVLE V
SAMMENLIGNING AF DRENGES OG PIGERS INTERNETADFÆRD

Sonderingen i forskellen i pigers og drengenes brug af nettet er et tydeligt tegn på det, vi vist godt ved i forvejen: mænd er fra Microsoft og kvinder fra Magasin! Som grafen mere end antyder "shopper" pigerne i høj grad socialt, mens drengene spreder sig mere på forskellige aktiviteter. Pigerne interesserer sig tilsyneladende ikke for spil eller nyheder, men beskæftiger sig med livsstilsrelaterede aktiviteter.

Det bør nævnes at pigerne på HTX er i absolut undertal; gennemsnitligt 20% eller fem i en klasse med 25 elever.

Sammenfattende kan man sige at undersøgelsen viser at førsteårseleverne foretog sig langt mere, som havde med fritidsinteresser at gøre, i forhold til deres brug af f.eks. I&H-skolens service-side eller undervisningsrelaterede sider. Hvad brugen af "seriøse" tjenester som søgemaskiner har medført af aktiviteter, kan vi kun gætte om. Søgemaskiner fungerer jo som "jumpsites" til alle mulige andre dele af vort virtuelle univers. Derfor er det, ud fra det foreliggende materiale, kun muligt at give et overslag over den reelle fordeling mellem brugen af de forskellige kategorier af internettjenester. Men det er bedre end ingenting.

Andre uklarheder kan opstå ved at undersøgelsens data bygger på hele klassers brug af nettet. Måske afspejler tallene kun nogle få elevers brug - mens resten bare drev tiden bort med at spille "Hjerterfri" og "Minestryger"? Eller også havde de slet ikke tændt for computeren.

Og hvordan er elevernes søgemønstre? Bruger de "Kædesøgning" eller systematisk søgning (søgemaskiner, databaser) - fedter de bare rundt, eller hvad? Der er masser af spørgsmål at arbejde videre medman må gå mere i dybden. Den opstilling og sammenligning af data, vi har foretaget her, kan imidlertid, til trods for talrige uklarheder, danne basis for kvalificerede bud på, hvad vore HTX-elever egentlig foretager sig på internettet.

Et vigtigt resultat af undersøgelsen er at vi har kunnet foretage en kategorisering af elevernes internetbrug. Deres interesser fordeler sig i otte genkendelige grupper. Vi har imidlertid grund til at formode at elevernes (for)brug af internetsider kan vise sig at fordele sig på helt andre, uventede, måder, end vi kan se ud fra disse tilsyneladende så pålidelige tal. Det fremgår jo tydeligt af den samlede log, at fordelingen er enorm. At spredningen måske i virkeligheden er langt større, end vi kan overkomme at vise. Endelig bliver vi nødt til at inddrage antallet af overførte bytes, hvis vi skal give en mere uigendrivelig vurdering af elevernes internetadfærd. Indtil videre mener vi at have konstateret at eleverne befinder sig i otte forskellige "rum" - hvor "læringsrummet", ikke syner meget større end pulterkammeret i en almindelig villa!

Meget tyder på en høj grad af individualisme blandt eleverne. Måske vidner divergensen i de besøgte sider også om nysgerrighed og trang til at udforske dette ocean af information - og underholdning! Men er relevant information ikke altid underholdende? Og er god underholdning ikke også informativ? Hvordan skelner man?

En interessant indsigt har været, at enkelte elever tilsyneladende har gang i forskellig slags e-business. Det kan jo kun være glædeligt for en erhvervsskole. Indtjeningen er formentlig ikke særlig stor på div. bannerreklamer, men vi skal være opmærksom på at elever faktisk kan sidde og drive f.eks. et "webhotel" (en server, hvor man mod betaling kan have sine hjemmesider liggende) fra klasseværelset! Om og hvorvidt omsætningen - og den evt. fortjeneste - bliver opgivet til skattevæsenet, behøves skolen vel som sådan ikke at interessere sig for. Men - vi kan selvfølgelig straks se avisoverskriften: "18-årig blev millionær fra klasseværelset!"

Måske vil et fremtidigt arbejde vise, at der dukker nye grupper af internetsider op. Og måske vil det vise sig at de kategorier, som vi har skildret ovenfor, må omdefineres. Og hvad foretager eleverne sig rent faktisk på siderne - eller surfer de blot forbi og så er der hele subkulturspørgsmålet... Her ligger en opgave og venter

Vi må imidlertid lade disse ubesvarede spørgsmål hvile, og gå videre til noget som vi kan tale om - altså med en vis usikkerhed - nemlig spørgsmålet om, hvad elevernes brug af nettet måske kan kvalificere dem til? Og hvilke kompetencer det kan give dem?.

Om kvalifikationer og kompetencer

Hvad er egentlig forskellen på kvalifikationer og kompetencer?

Det virker rimeligt at definere kvalifikationer som "hårde" kompetencer og kompetencer som "bløde" kvalifikationer. Kvalifikationer er reelle færdigheder, f.eks.beherskelse af håndværksmæssig viden. Kompetencer bør i denne sammenhæng nok mere forstås som sociale færdigheder, f.eks. evnen til at indgå i en arbejdsmæssig situation og omgås kolleger på en hensigtsmæssig måde - man kan "spille spillet". De to typer færdigheder hænger selvfølgelig sammen; man kan ikke indgå i et (videns) producerende fællesskab uden at have de nødvendige faglige færdigheder, og en faglig identitet. - Og omvendt: man kan ikke anvende sin faglighed, hvis man er en social umulius!

Knud Illeris beskriver et sammensat kompetencebegreb: "Den reflekterede praktiker". Han udtrykker (med reference til den amerikanske psykolog Donald Schön) forholdet således:

"I praksis er relevant kompetence karakteriseret ved beherskelse af relevante rutiner, hvor viden og handling indgår som to sider af samme sag, knowing-in-action. Den reflekterede praktiker er imidlertid i stand til at overskride dette niveau når der opstår situationer som rækker ud over de indarbejdede rutiner, og det sker gennem en integration af omtanke og handling, reflection-in-action, en proces hvor viden, erfaring og løsningsudkast indgår i den helhed der karakteriserer den reflekterede praktiker" (Illeris s 144-45)

Disse to måder at forstå kompetencebegrebet på udelukker ikke hinanden, men kompletterer tværtimod hinanden. Der opstår jo hver dag nye sociale situationer, som ikke kan "løses" på rutinen, men kræver omtanke og handling af den reflekterede sociale praktiker - os alle!

Hvad angår pc-kvalifikationer er selve beherskelsen af pc-ernes programmel givetvis et vigtigt konkurrenceelement for mange af vore elever. Så vidt vi kan se i hverdagen giver det status at kunne så meget som muligt med sin maskine, mens de IT-svage elever tydeligvis er ret langt nede i hiearkiet. Hvem behersker f.eks. flest genvejstaster? Hvor hurtig er man til at overføre filer og sende ICQ-beskeder? Hvem kender de mest underholdende steder på nettet? - Og eftersom elevernes mobiltelefoner i et eller andet omfang er integreret med internettet, må vi egentlig også tage denne form for kommunikation med i billedet. Har man f.eks.et underholdende sprog i sine sms-beskeder? Er man sjov at chatte med? Er éns ICQs morsomme, er de relevante og kommer de på passende tidspunkter?

Et andet spørgsmål er om der eksisterer egentlige internet-kompetencer? De kompetencer der muliggør samværet i cyberspace - hvor nuet, øjeblikket, hersker - er vel i princippet ikke anderledes end de kompetencer, som de fleste mennesker behersker i den dagligdags verden, hvor tiden ikke er sat ud af kraft... men da Internettet er et interaktivt medium må man vide hvordan man begår sig i de forskellige fora, f.eks. chatrum eller spilrum. Man er sammen - virtuelt - og visse usagte regler træder i kraft. Samværet kan ikke lykkes, hvis man skriver forkerte ting eller skyder sine medspillere! Det er overordentligt usmart at sende virusinficerede filer til sine venner. O.s.v.

Vi har som lærere stort set ingen indflydelse på de "Cyber-sociale" kompetencer, som vore elever opøver på nettet. Men vi har, hvis vi er opmærksom på det, i høj grad mulighed for at lære dem enkle, men meget effektive metoder, hvormed de kan blive bedre til at overskue og anvende nettet. Og dermed øge deres net-kompetencer. Eller mere præcist: IT- som moderne kulturel teknik, på linje med at beherske læsning, skrivning og matematik.

Et praktisk eksempel i disciplinen "Systematisk søgning": Den ene af rapportens forfattere underviser i faget teknologihistorie. Eleverne fik et tilbud om gruppevis at udarbejde et lille mundtligt oplæg med nedslag i luftfartens historie fra Leonardo da Vinci til nutiden. De kunne selv vælge emnet og den måde de ville fremlægge materialet på: ved overheads, power-point, fotokopi m.v. Læreren udarbejdede en A4-side med ca. 20 søgeord, omhandlende centrale begivenheder, maskiner eller personer i luftfartens historie, ordnet kronologisk. Da eleverne formentlig mest ville søge på engelsksprogede sider, fik de fik også besked på at anvende to "Boolske operatorer" nemlig: "And" og "Or" , som jo hhv. indskrænker og udvider søgningen. Eleverne viste sig at være særdeles motiverede. De arbejdede stille og fornuftigt, og der var ingen tegn på uhensigtsmæssig net-adfærd. Det hang formentlig sammen med at læreren viste, at dette meget store emne faktisk kan overskues. At de kunne "låne" lærerens overblik, gav tryghed og mulighed for vælge et emne og opsøge relevant information. Dermed var motivationen i top. Hvis man bare havde sendt dem af sted på Nettets vildveje uden søgeord, var arbejdet sikkert blevet knap så vellykket. Kildekritik er en anden vigtig teknik, vi må opdyrke hos eleverne.

Hvis man skal følge Knud Illeris, gælder det for os som lærere i denne nye situation, også om at hjælpe vore elever til at blive "Reflekterede praktikere" i internettes verden af mere eller mindre pålidelig information. De fleste elever har de relevante internet-kvalifikationer - de kan manøvrere med en browser, overføre filer, sende post (og hvor er selv de dygtigste nærtagende, hvis man prøver at vise dem noget omkring det tekniske!) - men de skal lære at reflektere over det de møder "derude". Og de har i høj grad brug for vores sproglige færdigheder, træning i metodisk informationssøgen og kildekritik

Det er nærliggende at formode at elevernes eget, ustyrerede brug af internet bidrager til det, man med Jean Piaget kan kalde den assimilative del af læringen. De udvider den verden de kender, og fortolker den på vanlig vis. Det sker der imidlertid ikke nogen egentlig læring ved. Vi drister os til at formode, at vi som undervisere står for en væsentlig del af den akkomodative - den nybrydende, ændrende, dimension af læringsprocessen - men det kan vi kun gøre effektivt, hvis vi forstår hvilket nyt klasserum der er opstået, ved at eleverne har fået adgang til milliarder af distraherende hjemmesider og let forståelig underholdning. Når en elev får en computer og (med visse begrænsninger) fri internetadgang, kan det sammenlignes med at man lægger enorme stabler af mere letbenede - trivielle - ugeblade på bordet foran ham/hende - men i disse stabler af livsstilsartikler, kærlighedsromaner, bare damer, spilanmelselser og sider for "bilafficionados" ligger en forfærdelig mængde, og i høj grad fremmedsproget saglig information. Vi kan ikke kræve at unge mennesker straks søger hen til de saglige sider, og forsager underholdningen. Formentlig er det i høj grad lysten til at opsøge underholdning, der er drivkraften i udviklingen af deres pc-kvalifikationer. Men når de er blevet trætte af at spille "Quake" og Jeg-skal-komme-efter-dig-skal-jeg! - og af at kigge på billeder af Pamela Andersons implementater - så kan vi træde til med vor viden om hvilken viden på nettet der kan være relevant for at de kan bestå deres eksamen - og hvordan man finder den!

Det er muligt at forstå vor rolle som lærere i cyberspace ved at referere til David Kolbs såkaldte "læringscirkel": Vi kan som en art videns-konsulenter træde ind i deres læreproces ved at føre dem fra nettets konkrete, men flygtige og flimrende oplevelser, over en reflekterende observation - og når undervisningen lykkes! - videre til en abstrakt begrebsliggørelse - og tilbage til flere eksperimenter med nettets muligheder! (Illeris s 33-35)

Hvad kan vi rent praktisk - didaktisk - lære af dette? En forøget viden om hvordan nettet spontant anvendes af vore elever, har givet os mulighed for at bearbejde de spontane erfaringer, som vi selv og resten af lærerkorpset har gjort. Vi har kunnet afgrænse nogle kategorier af internettjenester og kan - med forsigtighed - give nogle kvalificerede bud på, hvad eleverne lærer, når de ikke lærer noget - fagligt forstås!

De opøver pc-og internetkvalifikationer, der består i evnen til at beherske programmellet. Og de opøver kommunikative og sociale kompetencer i forhold til samværet på nettet, der vil være nyttige for de fleste af dem på længere sigt. Og de erhverver sig en viden om, hvad de kan finde af - for dem! - interessant information på nettet. Denne information er som oftest ikke direkte faglig relevant men snarere massekulturel.

Fælles konklusion

De allerfleste af vore elever udvikler selvklart deres tekniske IT-kvalifikationer i forbindelse med anvendelsen af de bærbare computere. Hvad angår de faglige kvalifikationer har vi ikke data i vores materiale, der belyser dette, men rapporter fra både det almene gymnasium, HTX og HHX viser, at anvendelse af pc-ere i undervisningen ikke forbedrer elevernes faglige kvalifikationer.

I overensstemmelse med erfaringer fra andre skoler viser nærværende undersøgelse, at pc-eren har sin største faglige anvendelse som notationsmiddel, det vil sige som avanceret skrive- og regnemaskine. På andenpladsen - kvantitativt set - kommer maskinens anvendelse til underholdningsformål: spil, chat og surfing. Den faglige brug af internettet er lille.

PC-erens anvendelse er stærkt afhængig af køn, hvor langt eleven er i sin HTX-uddannelse, af faget og hvilken lærer der underviser. Vores resultater viser tydeligt, at den enkelte lærer har stor betydning for i hvor høj grad pc-eren anvendes i det pågældende fag. Forskellene kan skyldes mange faktorer som f.eks. lærerens IT-færdigheder, holdning til IT, kendskab til IT-undervisningsmaterialer, pædagogik og ikke mindst selve faget.

Der er stor forskel på, hvor meget eleverne bruger pc-eren i de forskellige fag. I et proces- og tværfagligt orienteret fag som teknologi finder eleverne større anvendelse for pc-eren end i de naturvidenskabelige fag som fysik og kemi. Dette kan skyldes, at fag som fysik og kemi i højere grad er rettet mod indlæring af facts og metoder end f.eks. teknologi.

Drengene bruger pc-eren mere end pigerne. Og de to køn bruger pc-eren til forskellige aktiviteter. Pigerne finder størst anvendelse for pc-eren til informationssøgning på intranettet og til chat og ICQ, hvorimod drengene har et bredere anvendelsesområde, idet de bruger den til at tage noter, til opgaveregning, til at arbejde med undervisningsprogrammer og til informationsudveksling med andre elever.

Disse forskelle kan både forklares med drengenes generelt større optagethed af mediet. Det giver prestige blandt drenge at være skrap til IT, hvorimod det ikke er specielt "sejt" blandt pigerne at kunne beherske "dyret". Der er givetvis også forskel i drengenes og pigernes tekniske kunnen, når de starter i gymnasiet, men undersøgelser fra andre skoler har vist at disse forskelle relativt hurtigt udlignes.

Der ligger en vigtig pædagogisk opgave i at afdække pigernes forhold til brug af undervisnings-programmer. Noget tyder på, at undervisningsprogrammer ikke appellerer i nær samme grad til pigerne som til drengene og det er i dette lys betænkeligt, at undervisningsprogrammer er på hastig fremmarch i alle fag. Er det selve arbejdsformen pigerne ikke finder interessant, eller er det programmernes design, det er galt med?

Hvad angår udviklingen af de sociale og kommunikative kompetencer på nettet, ser det ud til at der i høj grad er forskel på drenge og piger. Drengene bruger nettet - billedligt talt - til at finde ting og legekammerater på. De undersøger f.eks. hvad edb-udstyr koster, hvordan de nyeste bilmodeller ser ud, og de spiller via nettet - og downloader spil. Mens pigerne tilsyneladende søger efter opskrifter på "det gode liv" ved, at de opsøger sider, som har med fritid og livsstil at gøre.

En ganske anvendelig erkendelse vi har gjort er således, at elevernes brug af internettet falder i visse, genkendelige kategorier og at vi har tilegnet os en forholdsvis velfunderet viden om hvad de unge mennesker foretager sig - når de ikke lærer noget (af os altså!).

Vi kan ikke præcist udtale os om hvad eleverne lærer via internettet, men vi kan konstatere at der med tiden sker en modning af deres brug af mediet, således at deres brug bliver mere seriøst og tilsyneladende mere fagligt rettet; samtidig mindskes spilaktiviteten.

Vi har fået et globalt klasseværelse. Dette nye undervisningsrum afspejler den kulturelle virkelighed- som i høj grad er amerikaniseret. Denne virkelighed er i høj grad individualiseret, og det er vor - og vore kollegers - erfaring, at hvis eleverne får lov at boltre sig for meget i cyberspace kan deres klassekammerater gå hen og blive ligegyldige for dem. Det fører til opløsning af klassen som social enhed. Hvilket ikke er hensigtsmæssigt for læringsprocessen. Hvis vi overlader eleverne til ren "selvlæring", lader vi dem i stikken. De har endnu ikke det nødvendige overblik og har endnu ikke udviklet deres evner til at skelne skidt fra kanel

Vi har sluppet eleverne løs på nettet og nu gælder det, måske særlig for de lærere, der arbejder med sprog og kultur, om at komme op på siden af de unge mennesker. Det er egentlig ikke så svært - hvis man bare arbejder med det hver dag!

Appendix
Oplysningens lygtemænd - et essay om et eventyr

Lad os sammen med digteren bestige et rigtig højt bjerg og skue ud over den europæiske forstands vidstrakte landskab. Her ses resultaterne af oplysningens store projekt, dets videns-reproduktions-anstalter, forskningsfabrikker og informationsmotorveje; hist og her stikker gamle universitetsbyers tanketårne op og synes at strejfe himlen. Imellem disse hvilepunkter for øjet breder sig mangefarvede skove af folkeskoler, gymnasier og kursussteder. Måske er det det vide udsyn i den tynde og klare luft som får os til at undre os over at oplysning, som en given ting, opfattes som noget smukt og godt, men at man sjældent taler om sandhedens pris. Thi det er ganske vist: man fornemmer skumle kræfter hobe sig op bag horisontens blå bjerge og under de umådelige byers smog-slørede skyline. Og langt, langt deroppe høres de hurtige drager - nåh, nej: flyvemaskinerne... "Fortæl et eventyr", siger vi og sætter os behageligt til rette.

Digteren åbner sin bog og læser: "Der var en mand, som engang vidste så mange nye eventyr, men nu var de sluppet op for ham, sagde han; eventyret, der af sig selv gjorde visit, kom ikke mere og bankede på hans dør; og hvorfor kom det ikke?" - Ja, hvorfor ikke? Mens digteren læser højt lader vi tankerne flyve, og sætter eventyret på begreber, så også de fornuftige kan forstå det:

"Lygtemændene er i byen, sagde Mosekonen" (H.C. Andersen 1865) handler om en eventyrdigter, som har mistet inspirationen. Krigen har bragt ulykke over landet og personlige forstyrrelser med sig. Samtidig har videnskaben forklaret og dermed "affortryllet" fortiden, som var ham en god kilde til ideer. Han leder imidlertid stædigt efter eventyret og finder det en sommernat ude på landet, hvor han træffer Mosekonen - hende med bryggeriet! Hun fortæller hvorfor eventyr og poesi forsvinder, og hvad man i vore dage giver folk i stedet...

Den lidt geskæftige Mosekone viser digteren, hvordan man i vore tider skaffer sig inspiration, nemlig ved at bruge forskellige eliksirer, som hun har fået forærende af Fandens Oldemor.

En eliksir er et koncentrat, og i Oldemors rejse-apotek findes mange koncentrater af de forskellige former for digtekunst. Hvis man hælder lidt af en Oldemors eliksirer på et eller andet tilfældigt skrift, en avisartikel eller en skolestil f.eks., bliver den straks til digtekunst! Ork, det er så nemt at skrive! Derfor skrives der så meget underlødig kunst -

Mosekonen fortæller videre om en hel flok lygtemænd, som er sluppet løs i byen. De blev født i går, og hvis de kan nå at gå ind i 365 mennesker i løbet af et år, og forføre dem bort fra det sande og rigtige, kan de avancere til forløbere for Fandens stadskaret, og højere kan ingen lygtemand avancere. Allerede denne nat må adskillige mennesker være blevet forført - styret mod deres vilje - af lygtemændene. Lygtemænd er, som vi måske ved, små lysende væsener, der kan lede folk som færdes i mosen på vildspor. Egentlig er de dansende blå flammer af brændende sumpgas, som stiger op fra mosens - det ubevidstes - rådnende bund. Men nu er de rejst fra mosen og ind til byen, thi de har fået en ny opgave...

Eventyret handler både om hvad der skaber eventyrene - fantasien og dens væsner - og hvad der ødelægger tilværelsens eventyrlige aspekt. Verden er blevet alt for forstandig og prosaisk - poesien er borte - og derfor er lygtemændene i byen! Eventyret er også en advarsel om at der findes mennesker, som ledes af lygtemænd; de tænker kun på deres eget, på magt og indflydelse, og ikke på Vorherre, eller riget, eller kunsten. Men hvorfor er lygtemændene egentlig sluppet løs? Jo, historien handler også om hvordan kunsten, forvandlet til underholdning - form uden indhold - ændres til en lokkende magt, der leder mennesker mod det onde. Poesien og tilværelsens eventyr-lighed drives ud af oplysningen, når kunsten bliver et produkt af forstanden og bliver til en triviel massevare - og menneskene forføres af deres egen forstand. Oplysningen slipper nye dæmoner løs - lygtemændene! De gamle landlige dæmoner rejser med det oplyste menneske ind til byen, thi nissen flytter med. Og dæmonerne er forstandens (og følelsens!) negation.

Djævelen er meget intelligent. Det har han ikke fra fremmede, men fra sin oldemor. Hendes veninde mosekonen er også klog. De tænker i nytteværdier, og har forstand på hvordan man forfører folk. Og de mener, at når mennesker kan få poesi på flasker, så lad dem da få poesi på flasker, hvad forskel gør det? Folk er da lige glade, bare de bliver underholdt.

På den måde udtrykker H.C. Andersen sin mistillid til forstanden og dens produkter. I et af sine dybe og smukke eventyr, "Snedronningen", beskrives forstanden som et troldspejl af djævelsk fabrikat, der forvandler alt smukt til sin modsætning.

"Lygtemændene er i Byen..." er kan ses som en billedlig forklaring på hvad der skete, da forstanden og dens oplysning jog lygtemændene ud af moserne - de blev drænet af de oplyste bønder! - og i det hele taget ødelagde alt det eventyrlige og romantiske i tilværelsen. Forstanden har sin negative side, fordi menneskene tror deres fornuft er det eneste der kan lede dem - og derfor bliver den til en lygtemand!

H.C. Andersen fortæller i symboler, at menneskene er ufornuftige, fordi de ikke har fået følelserne og fantasien med i deres identifikation med forstanden - det historikere kalder oplysningsprojektet! Ved at fortrænge eller ligefrem udrydde de kaotiske kræfter, bliver fornuften hjemløs; den forvandles selv til en kaotisk kraft. Og kunsten bliver til et underholdningsprodukt, fordi følelsen, der ytrer sig i eventyret, og poesien er borte. Oplysning - at forstanden historisk får magt - er også en djævelsk forførelse! Digteren viser i sin bevidste brug af eventyrformen, på en dybt ironisk måde, at han både har forstand og følelse - og dermed er den fornuftige...

Moralen er: Pas på lygtemænd. Hvis man vil se dem, skal man bare tænde for sin computer! Den - og internettet - er den moderne forstands troldspejl, som er både giver lys og samtidig befolkes af sære væsener, der kan lede mennesker ad vilde veje. Med mindre de er deres egne lys...

Lys skaber skygge. Oplysning føder lygtemænd. Socialisering og dannelse giver neuroser - og så videre. Denne oplysningens dialektik er vilkårene for ethvert læringsarbejde. Her har vi ladet digteren hjælpe os ved at fortælle om problemet i anskuelige billeder. Som alle kan forstå, thi både jævne mennesker og berømte digtere, djævle, mosekoner og fandens oldemødre er skabt af forstand og følelse -

Den enkle sandhed er, at vi lærer bedst, når lysten driver værket. Og man kan lystigt boltre sig på internettet uden at blive forført af lygtemænd. Hvis man kan se det lys-telige i det gode, det sande og det skønne!

Litteraturliste

Andersen, H.C., "Lygtemændene er i byen, sagde mosekonen", 1865. E-klasikere på: www.kb.dk <http://www.kb.dk>

Illeris, Knud, "Læring", Roskilde Universitets Forlag, 2000

IT i undervisningen på hhx og htx, www.uvm.dk/pub/1999/ithhx/hel.htm

Juul-Olsen, Karsten: "Udfordringer og muligheder", www.it-strategi.uvm.dk

Madsen, Jens Frørup, "IT, undervisning og vidensdeling", Uddannelse nr. 8, 2001

Mathiasen, Helle, "Bærbare computere i gymnasiet", Undervisningsministeriet, Uddannelsestyrelsen, 1999

Bilag

SAMLET LOGBOG FOR 1. HTX
25. januar til 4. februar 2002 (syv skoledage)
25 mest besøgte.

SAMLET LOGBOG FOR 2. HTX
25. januar til 4. februar 2002 (syv skoledage)
25 mest besøgte.

LOG FOR HTX, 21 DRENGE
25. januar til 4. februar 2002 (syv skoledage)
25 mest besøgte.