Digte til 2021
Skriveren i farver - på Aros
Her samles pø om pø hvad jeg har skrevet af digte de seneste år.
Ældre sager ligger under "Holme-Olstrup digte".
At sove i lånt sejlbåd i Kalø Vig
Side om side ligger små yachter fortøjet som smækre tunfisk
Til molen hvor aftenvandrere sagligt vurderer deres værdi
Foran udsigten til Studstrupværk, Kalø slotsruin og Mols Bjerge
Stiger jeg ombord i en fold af Danmark
Finder hvile i kahytten med paneler af æde træsorter
Som vinden lægger sig og sommernattens trolde-lys sitrer
Over vand, mole, master og landevej langs bøgeskov
Sover jeg fredeligt ind på campingplads for både
Hvor ikke en brødkrumme eller et cigaretskod ligger forkert
I landet hvor det ikke er livsnødvendigt at sejle
Men nødvendigt at ønske sig hvad man kan få.
Juni 2011 – Oktober 2020
SANG FOR TRÆ
Ved
Ved solen
Ved kul og silicium
Ved kobber og kompost
Ved kvælstof og ilt og brint
Ved bierne i de lysende blomster
Ved stierne som fører til tidens brønd
Ved skyerne som driver grå ind fra havet
Ved skovvejen står bjergsmuld i lange rækker
Ved siden af hinanden i plantager på de lave bakker
Ved
Rod
Rod i jord
Rod i sprog
Engang talte træer og mennesker sammen.
Træerne havde stemmer, nogle dybe og grove, andre lyse og syngende.
Mennesker kunne blive til træer og træer mennesker. Der fandtes både træmænd og trækoner og træbørn.
Maj 2021
Østersøbølger i stjerneskær
Østersøens bølger slår mod sandet
Vi sidder her på stranden
Med levende øjne om natten
Er alle farver grå
Jeg ser stjernelys på dine hænder
Stjerneskær på mine minder
Det derude er lige herinde
Vi bor i vores hud
Går af og til derud
Hvor vi tror, at vi
Tror på ti tusind guder
Sirius brænder
Blå røde glimt
Jupiter og Saturn
Med troner, kroner og matroner
Giv mig et beat, mand!
For jeg sir’ vers, når jeg sir’ univers
Fyr den af mand ved tidens rand
Danse over Østersøens vand
Jeg sir’ lys mand, når jeg sir'
Lys for din forstand, mand
Lys hvad du kan
Som en lyskoral af Bach
For det gi'r lykke til og
Stumper af et stykke til
Gå på vandet uden krykke
Blæse Herren et stykke
På en fløjte af mit lårben
Som en anden fætter Højben
Lån mig en salmetunge
Din dejlige unge
Januar 2021
THYHOLMS LYKSALIGHEDER
Med solpletter for øjnene
Ser jeg lykkens forvisning
I skyernes snirklede altertavle
Over Skibsted Fjords lave klinter
I hverdagskøkken med hesteudsigt
Tegner jeg en rede til alle tings sære moder
På himlen over bygmarken uden for min brors hus
Broderer svalerne en skrigende ramme til tusind måger
I madlysten kædedans over minkfarm
Juni – november 2012
SMÅLANDSHAVET I FARVER
Mit livs svømmebassin
Ferskvandsgrønt
Fuldt fra bred til bred af
Vand, sand, sten, fisk, tang, sommerbørn og
Vandmænd, bølger, slam, skibe og
Solspejlinger, flaskegrønne tangmarker og
Tilfældigt drivende radioaktive isotoper
Glitrende sommermorgenfrisk hele kysten rundt
Ser jeg gennem flyvemaskines rude
Alle øerne ligger hvor de skal jf. kortet
Fiskere i waders
Deres øjne og hud
Renses af salt og jod
De fanger dagens ørreder
Og ude på Storebælts vandflod
Glider dagens skibe forbi mågerne
Samler sig i anledning af ingenting
Er det meste af alting – og bag ingenting
Dirrer intets flygtige geometri så langt borte
I digtet finder jeg ilden i stenen under vandet
Lave okkergule klinter i skarpe silhuetter mod solnedgangen
Skrider ned i fortiden – vandet stiger, umærkeligt, uophørligt
Der sejler skibe derude, skibe siger jeg! slanke hvide skibe i kimingen!
På bundgarnspælene tørrer skarverne vingerne og skider på
Om bølgerne ikke laver den samme lyd mod stenene to gange i én evighed
Fugtige utugtige lår mod bådebros soltørrede splintrende træ
Vi bygger en sandborg, en juvelborg i solen
Og dér stiger Afrodite op, lys, slank og duftende af salt!
Hun har en perlekæde om halsen
Den giver hun mig på, mens jeg fisker med ord
I virke-lighedens Smålandshav
Vi cykler hjem fra sommerens sidste svømmetur
Og jeg tænker igen med tavse ord på klinterne
Skåret af landets hjemmelavede lerbrød
Med muldskorpe og solbagte sten i krummerne
En aften under sortblå skyers
Kornmodsglimt
Et kys i gadedøren
Skumbræmme langs overskyllede sten
Spydspidser af trækfugle kanter sig mod syd
Vestenblæsten siger farvel til Fuglegæsten
Møllerne ved Karrebækstorp skarpt skårne
Mod novembersolnedgangs nattekolde lys
En meteor trækker røgspor på nattehimlen
En metafor falder glødende ned på
Bølgernes kviksølvmåneskær
24-11-2012