Filosofi: Kants himmelteori

Immanuel Kants første bog "Himmelteori" fra 1755 handler om kosmologi.

Heri udvikles ideen om at "stjernetåger" er galakser som vor egen Mælkevej. Og hvordan det kan indikeres ved observation.

Jeg kommer nu til en anden del af mit system, og fordi den antyder en højtsvævende idé om skabelsens plan, forekommer den mig at være den mest tillokkende. Rækken af ideer, som førte os til den, er ganske enkel og naturlig. Den er som følger:

Lad os forestille os et system af stjerner, som er samlet i et fælles plan ligesom Mælkevejen, men som befinder sig så langt fra os, at vi end ikke med en kikkert kan skelne de stjerner fra hinanden, der danner systemet...sådan en stjerneverden vil for observatøren, der beskuer den på en så enorm afstand, blot se ud til at være en lille plet, der er svagt oplyst, og som udspænder en meget lille vinkel.

Systemets form vil være cirkulær, hvis dets plan står vinkelret på sigtelinjen, og elliptisk, hvis det ses på skrå.

Det blege lys, systemets form og dets anslåede diameter vil oplagt betyde, at et sådant fænomen kan skelnes fra de omkringliggende isolerede stjerner.

Vi skal ikke lede meget i astronomernes observationer for at møde sådanne fænomener. De er blevet iagttaget af adskillige astronomer, som har undret sig over deres besynderlige fremtoning.

Efter John Gribbin: På sporet af The big Bang. (1986) Og igen efter Erwin Hubble: The Realm of the Nebulae. (1958)

Om Kants himmelteori.

https://de.wikipedia.org/wiki/Allgemeine_Naturgeschichte_und_Theorie_des_Himmels

Et billede af Andromedagalaksen, M 31: 

https://www.nasa.gov/feature/goddard/2017/messier-31-the-andromeda-galaxy