Økonomi: Privatisér staten!

I Vordingborg– ligger en af Danmarks få tilbageværende kaserner. Nu er den base for Danmarks Internationale Brigade. Når tjenestegørende soldater skal ind på kasernen, anvender de et nøglekort fra firmaet Securitas, som er ansvarlig for sikkerheden. Heraf må man slutte, at Forsvaret har overladt forsvaret af Vordingborg kaserne til rigtige professionelle.

Dengang vi havde en kaserne i Næstved, da gik soldaterne på vagt dag og nat med skarpe bolcher i gøbben. Jeg kan huske, at de engang i 1980-erne skød varselsskud mod og anholdt en flok rockere, som havde planer om at plyndre et våbendepot. Men trusselsbilledet var anderledes dengang, hvor en ildsprudlende dansk hær døgnet rundt stod klar til at møde den ildsprudlende Warszawa-armé, ifald den skulle rulle op over de lollandske strande. .

Det var min svoger, som for nylig i en pause under en animeret gaveoppakning, udtrykte mangel på forståelse for at danske soldater ikke længere kan passe på sig selv. Nu plejer jeg at være hævet over hans gammel-socialdemokratiske vrøvl, som arkiveres i afdelingen for glemte sager. Men denne gang slumpede han sig til, som den barnlige (og denne juleaften halvfulde) sjæl han nu en gang er, at finde et guldkorn, og det vil jeg give ham kredit for.

Da hæren ikke længere kan forsvare sig selv, må det være i alles interesse at lade Securitas, eller andre vagtfirmaer, f.eks. det udmærkede ”Dansk Hundevagt” fra Lundby,– byde ind på retten til at forsvare kongeriget. Her har vi midlet til at få gang i den private sektor, i stedet for at spilde skatteydernes penge på uproduktive støvletramp. Mon det står meget bedre til i flåden eller luftvåbnet? Forsvarsviljen vil nødvendigvis være større, når der er økonomisk gevinst i sigte.

Måske kunne Securitas se muligheder i at ombygge borgruinen i Vordingborg til et lokalt hovedkvarter. Markedsværdien af Gåsetårnet som ”"brand”" må være betydelig. En eller anden kedelig historiker vil muligvis vove sig ud af sit  studerekammer for at belære om, at borgen, hovedsæde for Valdemar den Store, engang var statens værn mod sørøvere, sognekonger og herremændenes lyst til små muntre private krige. Men hvad skal vi med historien? Er det ikke fremtiden, det gælder?

Og nu vi er i gang: lad os udbyde andre støvede statslige virksomheder, f.eks. museumsvæsenet eller Folkekirken i offentlig licitation.

Folkekirken er danskernes offentlige frelsevirksomhed; en slags kollektiv sjæle-forsikring. På Dommedag giver kirken sjælen et gyldigt nøglekort til Himmerigets porte. Siger den i hvert fald den vil - men kan vi stole på at vore lutheranske præster løser opgaven godt nok? Hvad er egentlig Folkekirkens succeskriterier og benchmarks?

Jeg tror markedet vil kunne afgøre om vores kirkeskat er en lige så god –(eller dårlig) investering som f.eks. i vindmølleindustrien. Lidt sund konkurrence skulle nok få danske teologer og præster op på mærkerne og optimere tilbudet.

Vi bør lade Vatikanet byde ind på opgaven. Og hvorfor ikke invitere virksomheder uden for den kristne kulturkreds?

Rigtig mange religiøse virksomheder, også ikke-kristne, har opnået bedre økonomiske resultater end den statssubsidierede danske Folkekirke. Derfor vil det være oplagt at lade f.eks. jødiske trossamfund, eller den Saudiarabiske wahabisme, deltage i en licitationsrunde om løsning af Folkekirkens opgaver.

Meget kan man mene om disse folk, men tjene penge, det kan de. Et solidt afkast og en ledende position på markedet må tages som tegn på, at Guds miskundhed er med dem. Selvom man er uddannet teolog, kan man godt tyde tallene på bundlinjen!

Man kan fortsætte associationskæden:– hvad ville Christiania, Marmorkirken, Det Kongelige Teater, Jellingestenene og nationalparkerne være værd på det frie marked? Og kongehuset! Jeg er sikker på, at kun de mest forbenede nationalkonservative vil protestere, hvis det svenske kongehus vandt retten til Danmarks trone i en fair udbudsrunde. Den handel ville give klejner i kassen.

Jeg opfordrer til, at vi som andelshavere i forretningen Danmark gør vores indflydelse gældende og bringer det frie initiativ i spil i forhold til statslige opgaver.

Slut med vanetænkning!

Henning Dahl Mortensen

Statsautoriseret revisor

Slotsgade 142 Vordingborg