Økonomi: Privat ejendomsret

"Privat" er afledt af det latinske "privare", som betyder "berøve", "unddrage". Men også "sætte fri", "undslippe".

Den liberale filosof John Locke mente, at de ting man skaber ved sit arbejde, bliver en del af éns ukrænkelige, selv-ejede krop. Igennem arbejdet lægger man noget af sig selv i de ting, man frembringer. 

Produktet er uadskilleligt fra den, der frembringer det og besidder dermed en privat, fri værdi. Man kan gøre med det, hvad man vil, ja endog ødelægge det.

Et borgerligt - liberalt - samfund er indrettet sådan, at man kan opnå frihed ved at organisere arbejdet og unddrage éns ansatte en del af den værdi, de skaber.

Hvis man på den måde er blevet velhavende, er man fri til at gøre hvad man vil. Man kan fx trække sig tilbage og nyde renterne af sin formue som "privat" borger. Man har sat sig fri ved at berøve, eller unddrage.

Imidlertid har man ikke lagt meget af sig selv - håndelag, viden, energi - i denne rigdom. På den måde er man fremmed for sin formue - og dermed en fremmed for sig selv, hvis vi følger Lockes logik.

Forfatteren Anatole France skriver et sted, at loven er lige for alle. Den forbyder både rige og fattige at tigge, stjæle og sove under broerne.

Hvis man kun ejer den værdi, vi kalder "arbejdskraft", er man tvunget til at sælge den til de, der leder og fordeler arbejdet. En lønarbejder sælger sin livskraft i små daglige udskæringer.

Hvis arbejderen fyres fra sit job, er han "fritstillet" og i allersidste ende henvist til at tigge, stjæle og sove under en motorvejsbro.

Hvis man slet ingenting ejer, er man fuldstændig fri.

Helt privat.

Noter

John Locke: Anden afhandling om styreformen (1690)

Præpunkeren Lou Reed sang: Oh! Sweet Nuthin'.

https://www.youtube.com/watch?v=yhwSPRY51gs