Pandemi: To års ferie - sort of...

I have seen the hungry ocean gain

Advantage on the kingdom of the shore,

And the firm soil win of the watery main,

Increasing store with loss, and loss with store.

-  Shakespeare, sonnet 64

Er Danmark (Februar 2022) ved begyndelsen på enden af pandemien? Er tiden inde til at bedømme tab og gevinst?

I to år har Jordens 7 - 8 milliarder gasfyldte menneskedyr mærket en kold ånde i nakken - men nok om alle forfærdelige og kedelige ting, for nu. Tab har der været rigeligt af.

Nu vil jeg fortælle, hvad jeg trods alt mener at have vundet, ved at måtte trække mig tilbage fra samfundslivet i to år…

Logisk set er det en umulig øvelse. Hvad kunne jeg (og alle andre) vel have vundet i livsberigende aktiviteter, hvis denne forbistrede pandemi ikke var kommet forbi? Man lever ikke flere liv, og har intet sammenligningsgrundlag.

Heldigvis er verden uendelig i alle retninger. Hvad der er småt i én størrelsesorden, er stort i en anden. Fornøjelser behøver ikke at være store eller dyre, for at betyde meget. Vi lever singulære og usammenlignelige liv, javist - men det er os, der lever dem!

Jeg får lyst til at springe over hvor logikken er lavest og poesien højest, og fortælle om simple glæder, jeg har haft i denne pandemi-tid.

Vi har fået to unge katte i huset. Timers underholdning, når de leger på græsplænen. De sænker blodtrykket noget så nedersaksisk.

Herligt mange naturoplevelser, pr. cykel eller solbrune! ben - under den store nedlukning foråret 2020 gik jeg dagligt en håndfuld kilometer i Holmegaards mose. Med lidt omhu kan man fare vild derude blandt en masse ens udseende birketræer.

I mosen bor mange gæs, og under skyerne kredser ofte et par rovfugle. Rådyr, dådyr og en masse smådyr... 2121 var for resten et godt år for sommerfugle.  

Musik skal der til. En halv times daglig praksis, og hør nu bare. Man kan ikke i længden klare sig på punker-attituden, der skal teknik til. ”Instrument” betyder noget i retning af “at bygge ind i”. Beslægtet med “instruktion”. Man bygger instrumentet ind i sig, gør det til en forlængelse af kroppen. 

Det minder mig om at anbefale Stephen Mithen: “The singing Neanderthals”(2005). Om forbindelsen mellem sprog og musik. Neandertalerne talte med sang, og moderne mennesker synger i deres tale…

Hvor kan man blive glad i låget af højoktan information!

Sådan kan man, trods alt, holde kedsomheden fra huset.