Blake: Dødens Træ

I Paradis vokser der som bekendt to store frugttræer: Livets Træ og Kundskabens Træ. Deres frugter giver evigt liv og stor visdom.

William Blake opfandt et tredje: Dødens Træ. Det ligger vel i sagens natur, at det kun vokser her på Jorden.

Digtet ”A Poison Tree” beskriver hvordan uforløst vrede bliver til en dødelig gift.

Den her gendigtning bygger videre på Niels Møller: ”Vreden”. Gyldendals Bibliotek bd. 22 (1930). Sammenholdt med Jørgen Sonne: ”Et gift-træ”. William Blake Syner og fakta. Roskilde Bogcafé (1998).  Og originalen, förstås.

Dødens Træ

Jeg blev vred på min bror:
Jeg sagde det og vreden fik ende.
Jeg blev vred på min fjende:
Jeg tav og vreden voksede sig stor.

Og jeg vandede dens spire med frygt
Nat og morgen med salte tårer.
Og jeg gav den sol med såre
Blide smil og snedig kløgt.

Og træet groede både dag og nat
Til det bar en frugt så fin.
Og han så den lækre skat
Og vidste den var min.

Skjult af nattens sorte slør
Åbnede han min haves dør.
Næste morgen glad jeg så
Min døde fjende under træet lå.