Verlaine: Efterårssang
Paul Verlaine (1844 - 1896) Chanson d'automne (1866). Min gendigtning.
EFTERÅRSSANG
Efterårets violiner hulker stille
Sårer mit hjerte
Med monoton sløvhed.
Klokken slår,
Åndeløs og bleg
Husker jeg
Gamle dage og græder
Og går ud
I den syge blæst
Som driver mig
Hid og did
Som det døde blad.
CHANSON D'AUTOMNE
Les sanglots longs
Des violons
De l'automne
Blessent mon coeur
D'une langueur
Monotone.
Tout suffocant
Et blême, quand
Sonne l'heure,
Je me souviens
Des jours anciens
Et je pleure;
Et je m'en vais
Au vent mauvais
Qui m'emporte
Deçà, delà,
Pareil à la
Feuille morte.
Noter
Et såre trist og berømt digt.
https://en.wikipedia.org/wiki/Chanson_d%27automne
Præsentation af Paul Verlaine - samt et digt til om spleen og sygdom i livet. Det vidste han noget om.
https://internetdidaktik.dk/o-skoere-katedral
Men han kunne også skrive det skønneste måneskin frem.
https://internetdidaktik.dk/paul-verlaine-m%C3%A5neskin
Claude Debussy syntes godt om sidstnævnte digt og skrev "Clair de Lune".
Léo Ferré giver Verlaines efterårssang en gang jazz. Sprogmusik med swing.
https://www.youtube.com/watch?v=_iq43Vs8CEw