Verlaine: Efterårssang

Paul Verlaine (1844 - 1896) Chanson d'automne (1866) Gendigtning v/ EKS

EFTERÅRSSANG

Efterårets violiner hulker stille
Sårer mit hjerte
Med monoton sløvhed.
Klokken slår,
Åndeløs og bleg
Husker jeg
Gamle dage og græder
Og går ud
I den syge blæst
Som driver mig
Hid og did
Som det døde blad.

Et såre trist og berømt digt.

https://en.wikipedia.org/wiki/Chanson_d%27automne

Ét til digt om spleen og sygdom i livet.

https://internetdidaktik.dk/o-skoere-katedral

Og et om det rene måneskin.

https://internetdidaktik.dk/paul-verlaine-m%C3%A5neskin 

Claude Debussy syntes det sidste var et godt digt. Og skrev "Clair de Lune". Daniel Barenboim forklarer hvorfor det er et godt stykke musik.

https://www.youtube.com/watch?v=XiWfPJLp2ko

I mit lager af kulturelle fordomme findes også den fordom, at det mere er reglen end undtagelsen at franske sangere (uanset køn eller skønhed) er selvoptagede storby-krukker. Léo Ferré virker heldigvis ikke voldsomt frikadellet. Her får Verlaines efterårssang en gang jazz. Sprogmusik med swing i.

https://www.youtube.com/watch?v=_iq43Vs8CEw

CHANSON D'AUTOMNE

Les sanglots longs

Des violons

De l'automne

Blessent mon coeur

D'une langueur

Monotone.

Tout suffocant

Et blême, quand

Sonne l'heure,

Je me souviens

Des jours anciens

Et je pleure;

Et je m'en vais

Au vent mauvais

Qui m'emporte

Deçà, delà,

Pareil à la

Feuille morte.