Didaktik: Æstetisk læring i et tidløst rum.

 

Grafik og bilag gik tabt under en flytning mellem webhoteller...og de fleste links er med garanti døde. Her er hvad der blev tilbage. 

 

Æstetisk læring i et tidløst rum

Masterafhandling i Gymnasiepædagogik

Vejleder: Lilli Zeuner

Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier SDU 2006

 

Hovedkapitler

• Indledning
• Problemformulering og design af undersøgelse
• Tre diskurser om unge og Internet
• Strukturens magt og magtens struktur: Foucault vs. Bourdieu
• Empirisk anslag: den elektroniske dagbog
• Smag for sisse marie søby
• En dag i Jespers liv
• Hvad de alle sammen lavede og popularitet, zipf og internettets lange hale
• Elevernes vurdering af hjemmesider
• Sammenfatning
• teenage usability som omrids af et æstetisk praksisfællesskab
• Konklusion
• Abstract
• Litteratur, links og bilag

INDLEDNING

Formålet med afhandlingen er at afdække og karakterisere en gruppe danske gymnasieelevers æstetiske praksisfællesskab i forbindelse med anvendelse af Internettet. Deres ageren ”på nettet” betragtes i denne sammenhæng som en selvinitieret socialiserende læreproces, parallelt med den skoleinitierede socialisering.

Der er flere grunde til at det kan være væsentligt at beskæftige sig med dette emne.

 

I den offentlige skoledebat støder man ikke så sjældent på den holdning, at indførelse af computere i skolerne forbedrer undervisningen. Både menigmand og professionelle forestiller sig at tilegnelsen af viden og færdigheder ved hjælp af IT vil gå hurtigere og – underforstået - blive billigere. Derfor læsses vognladning efter vognladning af pc-ere ind i danske skoler. Men hvad er effekten?

 

”IT-effekten” er vanskelig at få øje på. I hvert fald hvis man vurderer den ud fra karaktergivning og eksamensresultater. ¹ Den illusionspunkterende sandhed ser ud til at være, at indførelse af IT i undervisningen ikke i sig selv gør megen forskel i forhold til læringsmål. ² Eleverne bliver ikke dygtigere af at få nyt værktøj. På den baggrund kan man undre sig over den vedvarende begejstring for anvendelse af computere i skolerne.

 

Samtidig er det klart for enhver som arbejder i en skole, hvor eleverne har adgang til pc-ere med internetadgang, at dette vidensværktøj påvirker både undervisning og skoleliv i almindelighed. Men hvordan? Og hvorfor?

 

Et eksempel:

I 2000 fik eleverne på Teknisk Gymnasium i Nykøbing Falster ³ bærbare pc-ere med internetadgang. Til manges fornøjelse og de fås fortrydelse.

 

Med Internettet i baghånden er det blevet let for htx-lærerne at illustrere og underbygge faglige pointer og lade eleverne søge oplysninger selv. Både naturfag og kulturfag nyder godt af at opgaver kan stilles, afleveres og kommenteres elektronisk og eventuelt forsynes med links, der tjener som henvisninger og noter. Elevernes notestagning og opgaveskrivning foregår hovedsagelig på computer. De oplever det formodentlig som en selvfølge, at dokumenter og anden information kan organiseres, som de nu har brug for. Informationsteknologien har påvirket både pædagogik og didaktik, og det ville også være underligt andet!

 

Samtidig gør IT det utvivlsomt langt lettere for eleverne at foretage sig andre ting, end at deltage i undervisningen, og htx-elever er muligvis særlig disponerede. I en undersøgelse ”Kemi i gymnasiet” fra 2002 oplyser gymnasieelever om deres fritidsforbrug:

 

⁴

 

Htx-eleverne bruger mere tid på spil o.a. end gymnasieelever, hvilket delvis kan forklares med at der procentvis er langt flere drenge på htx end stx. Denne undersøgelse kan indikere at htx’erne er disponerede for en større grad af ”fritidsforbrug” af pc/ Internet i skolen. Men i enhver pc-klasse foregår der - set fra lærerperspektiv – en flugt ind i ”cyberspace”. Som det f.eks. beskrives i en rapport fra UVM:

 

Men IT-integrationen åbner også nye støjkanaler i undervisningen, hvor der nu bliver mange flugtmuligheder ud på nettet og væk fra kommunikationen i undervisningen og i klassen.⁵

 

En sådan normativ beskrivelse (”støjkanaler”, ”flugtmuligheder”) af elevernes Internet-adfærd er formodentlig et vidnesbyrd om at deres selvstændige brug af computerne opleves som en udfordring til skolesystemets syn på computerne, nemlig deres anvendelse som læringsværktøj.

 

Elevernes anvendelse er en udfordring til den legitime, officielle interesse, som er udmøntet i en meget stor faglig litteratur om brugen af IT i forhold til undervisning og læring, herunder E-læring, fjernundervisning, CSCL⁶, udvikling af undervisningsplatforme (f.eks. Fronter, BlackBoard), træningsprogrammer osv.

 

Man kan sige at skolesystemet ”irriteres”, men i første omgang ikke tilstrækkeligt til at det integrerer eller lukker sig om den nye erkendelse og gør den til en del af sin praksis. Det reagerer derfor med afvisning. ⁷ Også den danske gymnasieskole ser for indeværende ud til at befinde sig i ”irritationsfasen”, hvad angår forholdet til elevernes praksis på Internettet.

 

Det er en mulig forklaring på, at det er et sjældent stillet spørgsmål om og hvorvidt computere med Internetadgang overhovedet kan have en faciliterende/forbedrende indvirkning på læreprocesserne. Ligeledes støder man så godt som aldrig på overvejelser om en eventuel positiv virkning af IT i det hele taget kan udfoldes, så længe undervisningen er organiseret i klasser, i klasseværelser, i skoler. Og endelig er fraværet af refleksioner om elevernes egen internetbrug påfaldende.

 

Samfundet investerer mange penge i computerudstyr, netværk, support og kurser for lærere og forventningerne er positive, både i den lærde og den læge offentlighed, til at kunne ”sætte turbo på” undervisningen ved hjælp af IT.⁸ Men et er hvad skolerne forsøger at gøre IT til. Noget andet er hvad brugerne gør med IT.

 

Det kan opleves som en let absurd og i hvert fald anstrengende oplevelse at undervise 25 elever, med hver deres bærbare computer. Ved hjælp af den bevæger elevernes opmærksomhed sig nemlig ubesværet i tid og rum. Efter års praksis i pc-klasser kommer man til at spørge sig selv: hvor hensigtsmæssigt er det egentlig at samle gymnasieelever med hver deres pc i et klasselokale, dag efter dag?

 

Efterhånden når man til en, til vished grænsende, formodning om at Internettet fremmer og faciliteter den moderniseringsproces, man kalder individualisering - en masse! Når man puster ud ved sit skrivebord, begynder man måske at overveje hvorvidt skolestrukturen på sigt overlever mødet med computeren og Internettet? Hvem vinder, skolen eller computeren? ⁹

 

Det er altså vanskeligt at konstatere pædagogisk interesse i hvad de unge uopfordret, af sig selv, bruger nettet til. Man kan gisne om årsagerne til fraværet af læreres og forskeres interesse i den internet-kultur, der helt åbenlyst dyrkes i pc-klasser. En del af forklaringen er givetvis, at der mangler både motiver og metoder til at nærme sig en forståelse af internet-kulturen i skolen.

 

Internettet tilbyder billig og enkel distribution af et umådeligt udvalg af kulturelle produkter. Samtidig knyttes fra samfundets side store forventninger til net-baseret undervisning og læring. Under disse forhold, hvor forskellige interesser er i spil, må det være vigtigt at undersøge hvilken udsagnskraft pædagogiske og sociologiske forståelsesformer kan have.

 

Elevkulturen og elevernes læringsstrategier ændres i en skole med indførelsen af computere, og navnlig med internet-opkoblede bærbare computere. Det er en realitet, man må forholde sig til. I det følgende beskrives og fortolkes nogle iagttagelser af elementer i en lystdreven og pc-båren oplevelsestrang i klasserummet.

 

Og hvad man eventuelt kan lære af det.

 

PROBLEMFORMULERING OG DESIGN AF UNDERSØGELSE

 

Titlen ”Æstetisk læring i et tidløst rum” henviser til to forhold.

 

For det første forsøger afhandlingen at sandsynliggøre forekomsten af æstetiske, eller måske rettere: følelsesmæssige læreprocesser hos gymnasieelever som er ”på nettet”.

 

For det andet har de sociale rum i industrielt udviklede samfund – f.eks. et klasseværelse med pc-ere - ved hjælp af IT i høj grad overvundet tidens og stedets enhed. Oplevelser, samvær og læring er ikke længere bundet til et fysisk rum, og kan foregå både synkront og asynkront. IT i skolen giver, samtidig med skolearbejdet, mulighed for at opleve et virtuelt, tidløst nu, i mentale frirejser på nettet.

 

Hvad møder vore htx-elever på deres virtuelle færden? Naturligvis massekulturen. ¹⁰ For et par år siden beskrev jeg mine elevers fascination af massekulturen i et essay:

Nettets let tilgængelige massekultur bidrager muligvis til ændringer i brugernes – elevernes - opfattelse af institutionerne og af elevrollen. Hvordan? - Det må videre undersøgelser vise. I hvert fald mener jeg at kunne sandsynliggøre, at der via nettet foregår en parallel socialisering gennem identitetsleg og annoncørbetalt lysttilfredsstillelse. Hvis man underviser i en pc-klasse, kan viden om denne socialisering med fordel indgå i den daglige didaktiske indsats.¹¹

Siden er jeg nået frem til en formodning om, at man kan karakterisere gymnasieelevers erfaringsdannelse ”på nettet” som en socialiserende smagstilegnelse gennem sansning af Internettets massekulturelle tilbud.

 

Det bør understreges, at man også kan iagttage en bevidst – kognitiv - og ofte lærerinitieret læring ved anvendelsen af Internettet. Pointen er at eleverne samtidig, af sig selv, erfarer noget andet ved at bruge disse massekulturelle tjenester. Jeg vil kalde en sådan erfaringsdannelse æstetisk læring. Den kan beskrives som en fælles følelsesmæssig – og dermed social - erfaringsdannelse, som ikke indgår i den dagligdags brug af ordet læring. På den måde føjer der sig en æstetiserende socialisering til skolens traditionelle inderliggørelse af kognitive og normmæssige mønstre. Det er dette æstetiske ”andet” afhandlingen forsøger at indkredse. ¹²

 

Ud fra denne hypotese forsøger jeg at karakterisere de tjenester, som de unge benytter sig af. ¹³ Afhandlingen opsøger elevernes virtuelle væresteder og tegner, med statistikken som hjælper, et omrids af en parallel socialiserings æstetik; den usynlige følgesvend til skolens socialisering gennem videnstilegnelse.

 

Socialisering gennem smagstilegnelse foregår på Internettet i hvad jeg vil betegne som virtuelle æstetiske praksisfællesskaber. Et sådant fællesskab kan f.eks. være et online-rollespil, hvor man er med i en ”klan” og deltager i klanens ”krige”. Typisk handler den slags spil om at give de onde tæsk og vinde virtuel ære og rigdom. Eller man bidrager til samlingen af ”gå-i-byen-billeder” på en festside. Og diskuterer om mandagen weekendens begivenheder med kammeraterne, ud fra billederne. Eller man synes undervisningen er for kedelig og tager sig et mentalt frikvarter, f.eks. på tjenesten ”Teagames” www.teagames.com for at forbedre sin score i BMX-spillet! Disse kategorier af tjenester kan betragtes som virtuelle sociale felter, som man kan positionere sig på, i fællesskab med andre.

 

I vidt omfang er disse æstetiske praksisfællesskaber kendetegnet ved at være bundet sammen af lystgivende fortællinger om overvindelse af forhindringer og udfordringer, viden om idoler og idealindivider (og deres modbilleder: hadesider), varekundskab og almen orientering om andre unges forbrug, erfaringer og problemer. Gerne pakket lækkert og farvestrålende ind.

 

Imidlertid må adskillige spørgsmål afklares, før vi kommer så vidt som til at kunne stille skarpt på disse fællesskaber. For det første:

 

Hvilken metode er mest hensigtsmæssig til at belyse elevernes deltagelse i og oplevelse af nettets fortællinger?

 

Afhandlingen beskriver brugen af to empiriformer – objektiv / kvantitativ analyse af en maskinel registrering, en ”logfil”, og subjektiv/ kvalitativ undersøgelse af elevernes vurdering af udvalgte hjemmesider/ tjenester. Disse to empiriformer supplerer og underbygger hinanden.

 

Hertil føjer sig sociologiske og videnskabsfilosofiske spørgsmål:

 

Hvad har den aktuelle ungdomsforskning at sige om unges brug af nettet, set i forhold til læring? Ud fra hvilke forståelsesformer – teoridannelser - er det muligt at sige noget konkret og faktuelt om Internettets æstetik og dets eventuelle bidrag til gymnasielevers socialiserende læreproces? Hvordan – og hvorfra - spørger man, og får anvendelige svar ud af sin spørgen? Hvilke interesser kan ens egen spørgen være udtryk for? Belysningen af disse epistemologiske problemer danner grundlag for behandlingen af hovedspørgsmålene:

 

1) Hvad er det muligt at udlede om htx-elevers færden på Nettet, ud fra en maskinel registrering?

 

2) Hvordan fortolkes htx-elevernes vurderinger af de hjemmesider, de anvender i skoletiden?

 

3) Hvordan påvirker elevernes selvstændige internetbrug deres socialisering i skolen? Med andre ord: Hvad er denne internetbrugs socialiserende karakter og effekt?

 

Lad os tage de praktisk-metodiske spørgsmål først. En af institutionens computere registrerer automatisk brugernes internettrafik og gemmer oplysningerne i en såkaldt ”logfil”. Igennem analyse af en tilfældigt udvalgt logfil bestemmes nogle typiske ungdoms-internettjenester. Herom mere senere.¹⁴

 

Ud deres score jf. log-analysen blev elleve typiske sider udvalgt og eleverne blev derefter bedt om at bedømme dem på en ”hot-or-not-skala”, via et elektronisk spørgeskema. ¹⁵ To af disse hjemmesider bliver analyseret.

 

Det virkede umiddelbart som en hensigtsmæssig metode at undersøge elevernes reaktioner, både på tjenester, de kendte i forvejen og, som kontrast, nogle ”seriøse” hjemmesider, som kunne formodes at interessere dem. Disse hjemmesider blev (med en enkelt undtagelse) udvalgt ud fra det kriterium, at de handler om videregående uddannelser; de er tilbud til deres fremtidige uddannelse. Eleverne møder her det voksne samfund, eller om man vil, magten som taler om fremtiden.

 

Hvad angår den teoretiske metode, har afhandlingen to ankre ude. Pierre Bourdieus begreb om habitus anvendes i forbindelse med Michel Foucaults teori om individualiseringen, betragtet som en samfundsmæssig integrationsproces, som foregår gennem en historisk diskurs. Bourdieu leverer en sociologisk fortolkning af nutidens æstetik og Foucaults arbejder giver historisk perspektiv.

 

Men først vil det være hensigtsmæssigt med en redegørelse for hvordan ungdommens søgen efter oplevelser pr. Internet aktuelt bliver fortolket. Diskussionen af dette relativt nye teknologiske fænomen er nemlig i et vist mål styrende for hvordan det skal anvendes, også i undervisningssammenhæng. Formålet med det følgende kapitel er også at bidrage til et overblik over den tilgængelige viden på feltet ”ungdoms-internet-sociologi”, og dermed skaffe et overblik over hvilken diskussion, afhandlingen skriver sig ind i.

 

 

TRE DISKURSER OM UNGE OG INTERNET

 

De offentlige viljekampe om fortolkningen af unges brug af Internettet er udtryk for forskellige erkendelsesinteresser. Disse interesser kan på samme tid være både hegemoniske og konsensussøgende. Hegemoniske, fordi enhver deltager i debatten argumenterer for sin fortolknings fortræffelighed og konsensussøgende, idet man, populært sagt, kan være ”enige om at være uenige.” Bag de videnskabelige diskurser, som indgår i den offentlige debat, ligger forskellige forskningspolitiske interesser, som i sidste ende hviler på forestillinger om hvilken viden og hvilke fortolkninger, det er hensigtsmæssigt at producere og fremme. F.eks. om vægten skal lægges på grundforskning, eller på praksisrettet vidensproduktion. I alle tilfælde er forskningens vilkår i et vidensproducerende samfund, at dens resultater indgår i en offentlig debat og at forskerne forventes at kunne legitimere deres arbejde ved at deltage i debatten og fremlægge resultater; der er derfor intet vandtæt skot mellem forskning og samfundsdebat, eller mellem forskningslitteratur og kronikskrivning.

 

Under læsningen af litteratur om emnet har jeg søgt efter fælles, gennemgående temaer eller positioner, som kunne konkretiseres i diskursive kategorier. Dette forsøg på at analysere diskurserne om unges brug af Internettet bygger således på en forventning om at der findes gennemgående og genkendelige mønstre i debatten, som lader sig samle under ædekvate overskrifter.

 

Fremstillingen foregiver ikke at være en udtømmende analyse af diskursen; på den anden side er emnet så specielt, og dermed overskueligt, at den i hvert fald kan betragtes som en rimelig god begyndelse. Både danske og udenlandske bidrag vil illustrere diskurserne.

 

Man kan iagttage tre væsentlige omdrejningspunkter i debatten om unges brug af Internettet:

 

1) Den bekymrede diskurs: Er computerspil farlige? Bliver unge afhængige og ensomme af internetspil? 2) Den læringsorienterede diskurs: Diskussion om udvikling af computer-relateret didaktik og programmer eleverne kan lære af. 3) Den sociologiske diskurs: Hvordan påvirker unges brug af Internettet deres sociale bevidsthed? Og har den sociale baggrund indflydelse på individernes aktiviteter på Nettet?

 

Den bekymrede diskurs har fokus på eventuelle skadelige virkninger computerspil kan tænkes at have, i forhold til børn og unges opvækst og socialisering. Diskursen har en vis opmærksomhed i den brede offentlighed. Et eksempel er artiklen ”Computerspil”, Jyllands Posten 28-04-04. http://kortlink.dk/emu/2eep Her interviewes lektor Carsten Jessen DPU om hvilken virkning voldelige computerspil kan have. Hans holdning er kort sagt, at det kun er nogle få promille af de unge som måske er i farezonen.

 

Hvad hans grundlag for at mene dette er, får man ikke at vide i artiklen, men bekymringsdiskursen kan faktisk problematiseres af empirisk forskning. F.eks. af medieforskeren Johannes Fromme, som i artiklen “Computer games as part of children´s culture” redegør for en undersøgelse af 1100 børns fritidsaktiviteter og deres indstilling til computerspil. Konklusionen lyder:

 

“There is no evidence that suggests we need to be alarmed about children's gaming cultures. Even children who are quite engaged, in terms of frequency and general interest in playing computer games, apparently do not give up other activities and interests like outdoor and sport activities. Our findings also do not suggest that electronic gaming leads to social isolation. In most cases it seems to be fully integrated into existing peer relationships.” ¹⁶

 

Spilkulturen på Internettet betragtes i store dele af offentligheden ikke som noget attråværdigt for unge mennesker, men vi har næppe grund til at formode at deres aktiviteter giver anledning til at slå alarm. Så vidt den bekymrede diskurs.

Den læringsorienterede diskurs er centreret omkring spørgsmålet hvordan man udvikler faglige metoder og programmer, der kan facilitere undervisningen. Et illustrerende eksempel er undervisningsministeriets publikation om ”Det virtuelle gymnasium” fra 2001, skrevet af Helle Mathiesen. I artiklen sættes fokus på hvordan computere kan facilitere den lærerstyrede læring.

 

Læring defineres her som:

 

”… de perceptions- og kognitionsprocesser, det enkelte individ via egne operationer benytter til forandring og udvikling af egne mentale strukturer. Denne fortsatte konstruktion af vidensstrukturer - relateret til det enkelte individ - bygger på allerede opbyggede mentale strukturer.” ¹⁷

 

Ud fra dette individualistisk - konstruktivistiske syn på læring beskæftiger artiklen sig med pc’ernes anvendelse som læringsværktøj, men ikke med elevernes egne, selvstændige aktiviteter på nettet, og de læreprocesser, aktiviteterne måske kunne medføre. Elevernes egne net-aktiviteter karakteriseres som ”snack-baserede”. En form for mental småspisning, i modsætning til den nærende åndelige føde, lærerne serverer.

 

”Den empiriske undersøgelse viser, at når det drejer sig om klassebaserede interaktionssystemer, hvilket er den hyppigste form for organisatorisk tilrettelæggelse af undervisningen, kan elevernes brug af deres pbc’ere ikke siges at berige den undervisningsmæssige kommunikation i væsentlig grad. Pbc’ens mange tilslutningsmuligheder og muligheder for deltagelse i snack-baserede ’parallelt-kørende’ systemer betyder ifølge den empiriske undersøgelse, at den undervisningsrelaterede kommunikation i den klasseorganiserede undervisning ikke perturberes med hensyn til temafastholdelse og -udfoldelse. Den undervisningsrelaterede kommunikation ’mister’ snarere kommunikative bidrag, idet elever vælger periodevis at deltage i andre pbc-baserede sociale systemer frem for at vælge det sociale system, som uddannelsessystemet forventer, at psykiske systemer i rollen som elever deltager i.” ^{18 19}

 

At eleverne indgår i ”andre pcb-baserede sociale systemer” (chat, spil) betragtes som en hindring for den skolerelaterede læreproces. Helle Mathiesen peger, ud fra en systemorienteret tilgang, på et centralt problem, nemlig modsætningen mellem elevernes interesser og skolens. Indirekte siger hun, at med computerens indførelse i klasserummet, er der sket en magtforskydning mellem lærer og elev:

 

Det har således altid været muligt at vælge den undervisningsrelaterede kommunikation fra, men med en pbc foran sig er mulighederne ekspanderet, idet de virtuelle socialsystemer kun i denne specielle pbc-baserede sammenhæng kan aktualiseres.²⁰

 

Men hvad foretager eleverne sig egentlig, når de ”småspiser” på Nettet? Og hvis de alligevel skulle have udbytte af deres ”snacks”, hvordan kan det så beskrives? Det vides ikke. Et generelt træk ved bidragene er nemlig, at man ikke kan iagttage væsentlig interesse for hvad eleverne selv hitter på at foretage sig med deres computere, når de er ”på nettet” – i skolen.

 

Der udtrykkes dog en vis interesse for unges selvstyrede PC/ Internet- oplevelser i Birgitte Tuftes undersøgelse af folkeskolebørns brug af medier.

 

I forbindelse med en undersøgelse af nogle 4. klassers mediebrug fik hun børnene til at skrive hvilke hjemmesider de kendte, og samlede en liste på 42 sider; de fleste kommercielle. ²¹ Hovedsigtet i Birgitte Tuftes forskning er imidlertid de såkaldte ”tweens” – 8–14 -åriges - forbrugeradfærd og har derfor ikke større pædagogisk relevans. Artiklen kan i øvrigt også relateres til ”bekymringsdiskursen”. ²²

 

En sociologisk orienteret diskurs, som beskæftiger sig med unges udbytte af Internet-aktiviteter, finder man et eksempel på i Johannes Andersens artikel ”Internettet – ikke noget særligt”. ²³ Han beretter her om en undersøgelse af de eventuelle bevidsthedsmæssige aspekter ved brugen af computer/ Internet. Hans interesse er at belyse om brugen af Internettet måske kan påvirke den demokratiske udvikling. Sigtet er at undersøge hvordan Internettet både afspejler og – måske - skaber særlige ungdomskulturer, med særlig henblik på de demokratiske normer, eller måske rettere det demokratiske ”beredskab”, de måtte være udtryk for.

 

Johannes Andersen skelner i artiklen mellem fire typer unge. For det første de underholdningsorienterede individualister, som hovedsagelig benytter sig af nettet til spil og download. Her over for står en anden – ”kollektivistisk” – type; i højere grad orienteret mod brugen af nettet til diskussion og chat. Og imellem dem en gruppe af meget aktive netbrugere, som både bruger nettet til diskussion og til underholdning. Endelig finder han en meget stor gruppe, over 50 %, som er indifferente overfor nettets muligheder og tilbud. Han finder – svage - tendenser til udvikling af både en æstetisk – nydelsesorienteret - og en etisk – engageret - type af ungdomskulturer, set i forhold til brugen af Internettet.

 

Hvis de tendenser undersøgelsen registrerer, kan regnes for signifikante, lærer de unge ”noget” om demokrati gennem brugen af Internettet. Det vil sige at brugen af Internettet påvirker deres måde at forholde sig til omverdenen på, således at aktiviteterne både afspejler og skaber social identitet. Om end artiklens konklusion er usikker, ser man her et eksempel på en diskussion af ungdoms-læreprocesser, set i forhold til Internettet.

 

Et net-sociologisk undersøgelse, som kan nævnes i forbindelse med Johannes Andersenes undersøgelse, er Holger Zieglers artikel ”Wie gebrauchen Jugendliche das Internet?”²⁴ Han beskriver den kulturelle sortering der sker, som følge af forskellige økonomiske og kulturelle muligheder for at benytte sig af Internettet. Artiklen er et indlæg i den såkaldte ”Digital divide discussion” – om ”den digitale deling” af befolkningen. Det særlige ved Internettet som medie er nemlig, at det kræver både penge og viden at kunne benytte det. Man kan sige, at det i social sammenhæng er et ”eksklusivt massemedie”. ²⁵ På den måde bliver store dele af befolkningen udelukket fra brugen af nettet. Det kan på sigt have politiske og kulturelle konsekvenser.

 

Nettets sociologi ser i det hele taget ud til at være et temmelig ”varmt” emne, også blandt danske forskere. Som et aktuelt bidrag bør nævnes Ph.d.-afhandlingen ”Mediesociografi”, hvor Jesper Tække giver en gennemgang af forskellige teoretiske muligheder for fortolkning af sammenhængen mellem mediebrug, perception af virkeligheden og sociale processer. Men desværre ikke set i forbindelse med undervisning.²⁶

 

Det er derimod tilfældet i artiklen ”Signs of learning in Computer Cultures” Her diskuterer Tem Frank Andersen mulighederne for at begribe anvendelsen af IT ud fra en sociologisk- kulturel synsvinkel. En af de faktorer, man jf. artiklen bør tage i betragtning, er selve undervisningskulturen. Han hævder at der i den danske undervisningskultur er tradition for en særdeles kritisk tilgang til den massemediebårne kultur:

 

In this approach youngsters´ leisure time is seen as a nonformal “room” of consumption and appropriation of “the media” (popular culture, movies, music, fashion etc.), and which stands in direct opposition to the formal room of school teaching and learning. ²⁷

 

Artiklen fremfører altså det synspunkt at man i dansk undervisningstradition anser massekultur for underlødig åndelig føde. Massekulturelle produkter bliver af underviserne almindeligvis ikke regnet for noget, som kan bidrage med samfundsnyttig indlæring. ²⁸

 

Hvorfor mon? Føler nutidens undervisere sig af institutions-historiske årsager udfordret af den massekultur, som strømmer ind i en pc-klasse? Hvis, hvordan tackler de så situationen? Forsvarer de sig med afvisning og fortrængning, eller kommer de eleverne i møde? Artiklens beskrivelse af den danske undervisningstradition gør det sandsynligt at lærere vil forsvare den legitime kultur, som er deres eksistensgrundlag, mod massekulturens indtrængen på deres domæne.

 

På den baggrund vil næppe kunne forvente at opnå pædagogisk anseelse ved at beskæftige sig med massekulturens eventuelle læringspotentialer. Og derfor er emnet underbelyst. Sandsynligvis er denne a priori-afvisning ikke et specielt dansk fænomen. Så vidt jeg kan se, har størstedelen af den litteratur, som beskæftiger sig med unges brug af Internettet, et ”fugleperspektiv” på emnet. ²⁹

 

I hvert fald giver ihærdige eftersøgninger på Nettet, på biblioteker og i fagtidsskrifter indtryk af at læringsforskningen har en fælles tilgang til emnet. Man undersøger flittigt de unges brug af Nettet, men hovedsagelig kvantitativt og med det udgangspunkt at finde ud af om interaktionen med computere og Internettet hæmmer eller fremmer den officielle læring og socialisering. ³⁰ Summa summarum: De offentlige diskurser omkring brugen af computere og Internet i skolen røber ingen særlig indsigt i elevernes egne internet-aktiviteter, hverken i gymnasiet eller andetsteds i skolesystemet. Diskurserne italesætter fænomenet ”unge og Internet” – f.eks. i Johannes Andersens artikel – men det ser ud som om der mangler data omkring fænomenet, især i relation til undervisning. Man ved ikke noget virkeligt. Så vidt de tre diskurser.

 

 

EN IT-PÆDAGOGISK DISKURS?

 

En optakt til en IT-orienteret pædagogisk diskurs, med fokus på elevernes læring, ses i Claus Michelsens artikel ”IT og pædagogisk innovation” hvor han skelner mellem det at lære med IT og at lære af IT:

 

”At lære med handler om synergieffekten ved elevernes arbejde med computeren. At lære af handler om relativ vedvarende ændringer i elevernes kognitive kapacitet, som er resultat af interaktion med intelligent teknologi. Sidstnævnte er relateret til, hvad vi traditionelt kalder læring.” ³¹

 

Hvad de lærer med computeren er – underforstået – hvad skolen mener de skal lære ved hjælp af den, og hvad de lærer af computerne betyder at de bl.a. tilegner sig kompetencer i forhold til IT som kulturel teknik. En teknik der for øvrigt i vore dage er lige så grundlæggende vigtig at beherske som skrivning, læsning eller matematik.

 

Han skriver videre:

 

”Når vores viden om IT´s konsekvenser for elevernes læreprocesser er yderst begrænset, skyldes det først og fremmest at fokus i høj grad har været på effekten af at lære med IT. Læring handler om mere end at bytte et læringsmiddel ud med et andet. Det er nødvendigt at kombinere implementering af IT med strategier for organisationsændringer, didaktiske revurderinger af metoder og udvikling af et pædagogisk-teoretisk fundament.” ³²

 

Artiklen konstaterer at der hersker et påfaldende misforhold mellem investeringerne i og forventningerne til IT og mængden af viden om hvordan brugen af IT påvirker læring og socialisering.

 

Et af de første skridt i udviklingen af en IT-pædagogik må være at undersøge muligheder og betingelser for at kunne beskrive og fortolke elevernes egne, selvgenererede aktiviteter på nettet. Formålet med de følgende betragtninger er at blive i stand til at indkredse, med Claus Michelsens formulering, hvad de eventuelt lærer af deres aktiviteter. I æstetisk, følelsesmæssig forstand, vel at mærke.

 

 

OMRIDS AF ÆSTETISK LÆRING

 

Synsvinklen i det følgende er sociologisk – æstetisk. Formålet er at undersøge mulighederne for at begribe sammenhængen mellem elevernes selvstændige internetbrug i skolen og deres socialisering.

 

I den forbindelse vil det være hensigtsmæssigt at bestemme socialisering som et generelt udtryk for de læreprocesser, der gør mennesker til sociale væsener. Socialisering foregår gennem læring og socialisering er formålet med læring. Det gælder også den smagstilegnelse, der er afhandlingens emne.

 

Æstetisk læring – findes en sådan læringsform? I sammenligning med skolens matematisk- sproglige kompetenceudvikling vil den nok kunne kendetegnes som ureflekteret, før-sproglig og følelsesmæssig. Den knytter sig formodentlig til det umiddelbart genkendelige og forståelige. Til det taktile, til kroppens processer. Den er altså konkret. Men samtidig underligt ubeskrivelig.

 

Har denne måde at lære på – foruden den mulige ideologiske afvisning eller ”blindhed”, som blev omtalt ovenfor - en særlig karakter, der gør at den ikke hidtil har tiltrukket sig synderlig opmærksomhed? Er det fordi den er en form for ”tavs”, ikke-sprogbåren læring, og derfor vanskelig at sætte på begreb?

 

I videnskaben om æstetikken beskæftiger man sig med hvad - og hvordan - vi erfarer og erkender gennem mødet med kunst. I dette møde lærer man noget om verden og sig selv gennem følelsesmæssig erfaring. Hvis vi strækker begrebet kunst til også at omfatte massekulturens produkter, vil man kunne hævde, at der kan foregå en følelsesmæssig erfaring og erkendelse gennem oplevelse af massekulturelle produkter ”på nettet”.

 

Ifølge uddannelsesforskeren Ruud van der Veen³³ er en aktuel tendens i den pædagogiske diskurs at der er ved at ske et skift i den pædagogisk-didaktiske opmærksomhed mod udviklingen af en idiosynkratisk, æstetisk læring:

 

Ideosyncratic learning is the carrier of the radical individualization and aesthetization of the late modern world. and stresses autonomy, creativity, and self-realization. ³⁴

 

Interessen for idiosynkratisk læring (læring ud fra personlige præferencer) opstår, mener van der Veen, fordi den senmoderne tid kan karakteriseres ved at være kommunikativ; i en sådan situation tenderer viden mod at blive en konstruktion, som opbygges i forhandling mellem flere parter. Idiosynkratisk læring er således en følge af kommunikationsmidlernes udvikling og de dermed opståede muligheder for vidensdeling og samarbejde. Den lette adgang til information muliggør og understøtter en personlig, individuel videnskonstruktion, hvis drivkraft er søgen efter et personligt udtryk for ens egne følelser og ideer.

 

Dette er, ifølge van der Veen, baggrunden for at læreprocessernes præg af æstetisering og individualisering er et aktuelt emne i den pædagogiske diskurs. ³⁵

 

Sandsynligvis understøtter enkel og billig adgang til informationsteknologi – mobiltelefoner og bærbare computere – individualisering i skolen en masse, bl.a. gennem oplevelse af massekultur. Og det foregår i et system, som stadig er gearet til at masseproducere individer, men ikke individualister. Ligesom f.eks. en bilfabrik er bygget til at producere masser af ens biler, ikke masser af forskellige biler. ³⁶

 

Skolesystemet kan, med et udtryk lånt fra sportens og spillenes verden, beskrives som et ”felt”. Skolen som socialiserende instans kan med denne sports-metaforik beskrives som et område, hvor der foregår et ”socialt spil”. I det sociale spil gælder det om at positionere sig mest fordelagtigt. I positioneringen vinder eller taber man kulturel kapital; et andet udtryk for anseelse, magt - og penge. Positioneringen i skolefeltet afhænger i vidt omfang af individets evne til at anvende sin væremåde i feltet. Det samme gør sig gældende videre op i hierarkiet, til vi når de internationale mesterfortællingers felt. - Men hvad er det med denne ”væremåde”? Og hvad er ”kulturel kapital”?

 

 

 

 

 

 

 

 

STRUKTURENS MAGT OG MAGTENS STRUKTUR: FOUCAULT vs. BOURDIEU

 

 

STRUKTURENS MAGT

 

Inden for sociologien betragtes Pierre Bourdieus teori om socialisering gennem smagstilegnelse som en væsentlig position. Bourdieu hævder, ud fra et solidt empirisk grundlag, at samfundet ”sætter sig” i kroppen gennem smagstilegnelse og bliver til en del af personens struktur, den såkaldte habitus. Habitus er således et udtryk for hvordan samfundet konstitueres i kroppen. Habitus er på samme tid et udtryk for det man har (- fået som social arv eller tilegnet sig) og samtidig det man er. Socialt set er der for Bourdieu identitet mellem at have og at være. Man er det man har - i kroppen. Habitus kan psykologisk set opfattes som strukturer i det ubevidste, som rummer uerkendte, men styrende følelser og stemninger. Smagstilegnelse, eller indlæring af smag, er på den måde et sociologisk - æstetisk emne.

 

Men samfundets måde at organisere sig på kommer et sted fra – fra fortiden. Derfor skal vi først beskæftige os med filosoffen og historikeren Michel Foucaults indflydelsesrige teori om staten som individskabende sprogmagt.

 

Væsentlige elementer i et skolesystems selvforståelse er, at det forvalter tilegnelse af samfundsrelevante kundskaber, dannelse og kompetencer. Men selvforståelse er ikke det samme som selverkendelse. Hvis man anvender Foucaults ”blik” på skolesystemet kan det, og dets ideer om dannelse, kompetenceudvikling, socialisering osv. anskues som stats-magtens tilsynekomst og, i samme bevægelse, som en tilkendegivelse af magt til individet.

 

En helt central term i Foucaults tankebygning er magt. Magt er jf. Foucault ikke en genstand, eller et juridisk objekt, men en relation. Magt er evnen til at bringe sig i en position hvor ens handlinger kan påvirke andre individers handlinger:

 

…what defines a relationship of power is that it is a mode of action which does not act directly and immediately on others. Instead it acts upon their actions: an action upon an action, on existing actions or on those which may arise in the present or the future. ³⁷

 

Foucault hævdede at man bedst iagttager magten der, hvor den udbreder sig - og møder modstand.

 

Our object is […] to understand power in its most regional forms and institutions, and especially at the points where this power transgresses the rules of right that organize and delineate it, oversteps those rules and is invested in institutions, is embodied in techniques and acquires the material means to intervene, sometimes in violent ways. ³⁸

 

I denne sammenhæng kan der, ud fra ovenstående fortolkning af hvordan magt viser sig, spørges om og hvorvidt htx-elevernes net-aktiviteter kan siges mest at have præg af modstand mod læring og kompetencetilegnelse, eller om denne ustyrlige proces omvendt kan beskrives som overskridende, progressiv og nødvendig for elevernes selvstændige, ”ustatslige” udvikling? Er der tale om at internetbrugen kan ses som symptom på en autonom, idiosynkratisk ”selvdannelse”, som undviger magt- og -kontroludøvelsen?

 

I skolen foregår en magtudøvelse i sproglig/ tekstlig form, foreskrevet af statslige læreplaner mv. Det er velkendt, at skoleelever til alle tider, efter behov og evne, udviser aktiv eller – for det meste – passiv modstand mod den påvirkning de bliver udsat for. Men der sker noget nyt med skolens – og dermed statens - magt over sjælene, når man indfører bærbare computere med internetadgang i skolen. Bag computerskærmene har eleverne mulighed for at gøre egne erfaringer, uafhængig af hvad læreren har for med dem. Denne deres selvstændige erfaringsdannelse drives - antageligt – af en (lyst)følelse af frihed: at have magt over egne handlinger. De får en psykisk gevinst ved at kunne koble sig af og på undervisningen, som de har lyst til.

 

Eleverne i en pc-klasse har fået udvidede muligheder for at udvise passiv og stilfærdig modstand mod den påvirkning, skolen udsætter dem for – men de lærer måske samtidig noget som forbedrer deres overlevelseschancer i den fagre nye virtuelle verden. Og omvendt: mange af disse net-aktiviteter kan ud fra et lærersynspunkt karakteriseres som tidsspilde, trivialiteter og snik-snak. Eller understøtter det ligefrem en vellykket læreproces, at man ind imellem timerne (og i timerne!) kan beskæftige sig med let tilgængelig og umiddelbart vedkommende viden?

 

Et vigtigt tema i Foucaults arbejde er, at det vesterlandske, selvstændige, og oplyste individ skabes i samme diskurs-bevægelse hvor (stats)magten historisk kommer til syne. Magtens udbredelse og individualiseringen ses som to sider af samme sag.

 

Et karakteristisk træk ved moderne – postmoderne om man vil - socialisering kan beskrives som ”integrering gennem differentiering.” Til forskel fra ældre tiders integrering af individerne gennem disciplinering og ”ensliggørelse”, socialiseres individet i (eller af) de moderne samfund som et selvstændigt, oplyst, politisk modent osv. individ; men på visse betingelser. Individualiseringen beskrives af Foucault som en historisk set er relativt ny statslig proces.

 

”An important phenomenon took place around the eighteenth century – it was a new distribution, a new organization of this kind of individualizing power. I don’t think that we should consider the “modern state” as an entity which was developed above individuals, ignoring what they are and even their very existence, but on the contrary as a very sophisticated structure, in which individuals can be integrated, under one condition: that this individuality would be shaped in a new form, and submitted to a set of very specific patterns. In a way, we can see the state as a modern matrix of individualization, or a new form of pastoral power.³⁹

 

Dette er en beskrivelse af strukturens formynderiske magt. Staten er arvtager til. Men - hvor blev mennesket af?

 

Foucaults analyse af de historisk udviklede statslige diskursers bevidsthedsindfangende magt er ganske befriende. Den har bare én svaghed: Den er for god. Over for en så gammel og stærk sprogmagt, som historien, eller rettere historikeren stiller op, fortvivler tanken. Og analysen af magtens sproglige diskurs bliver selv en del af magten. ⁴⁰ Det eneste som findes er stats-skabte individer i et uendeligt magtspil.

 

Desto stærkere man med Foucault kan belægge sin påstand om at magten som den diskursivt styrede politik (kontrollen med de handlinger og forhandlinger, som igen regulerer fordelingen af ressourcerne) udbreder sig systemisk i sproget og ved hjælp af sproget, parallelt med den økonomiske og statslige udvikling, desto mere bliver man opmærksom på nye beviser til bunken. På den måde udvikles en teori om magten, hvor bevisernes styrke bliver den magt, der risikerer at tage magten over teorien og forvandle den til en undertrykkende sandhed. Foucaults teoretiske position var betinget af at han på en meget sofistikeret måde viser hvordan magten i sproglig form udbredes over tid. Men, i kraft af sin styrke risikerer teorien om magtdiskurser selv at blive en del af magten.

 

Et gammelt filosofisk husråd siger at ”man bør tvivle om alt”. Også sig om selv og sine motiver. Nærværende afhandling kan, hvis vi bruger Foucaults ”blik”, også anskues som en magtens tilsynekomst. Denne tekst vil, gennem beskrivelse af internet-aktiviteter, som kan fortolkes som modstand mod læring, og som hidtil har bevæget sig under magtens ”radarhøjde”, måske blive en del af forudsætningen for hvordan man tackler dette fænomen og opnår en for samfundet mere ønskværdig måde at omgås computere på i skolerne.

 

For at kunne gå målrettet frem, må man spørge om hvad man går ud fra; man spørger til begyndelsen. Men man kan ikke spørge til begyndelsen, før man er begyndt. Ved enden på begyndelsen kan man se udgangspunktet. Det hedder ”magtdiskurs” og var en antagelse som forelå som en mulighed, før vi begyndte at spørge.

 

Jeg vil, med Foucault som filosofisk bagstopper, hævde at man ikke kan spørge ”fra begyndelsen”. Uanset hvilket udgangspunkt man vælger for sin tankes gang, vil man altid ”springe på” og fortsætte en ældre diskurs. Begrebet diskurs forstås her som en ”italesættelse” af bestemte samfundsmæssige emner, som på den måde behandles og ændres over tid. Et emne som f.eks. ”dannelse”, eller ”æstetik” udskilles ved hjælp af sproget, ændres og tilpasses efter skiftende tiders forhold og behov. Dermed vil man, bevidst eller ej, altid bidrage til fortsættelse på en sproglig strategi, man ikke selv har haft indflydelse på.

 

”Hvad er, når alt kommer til alt, et undervisningssystem andet end ordets ritualisering, end en kvalificering eller fiksering, end konstitutionen af en om end nok så diffus doktrinal gruppe, fordelingen og tilegnelsen af diskursen med dens magter og kundskaber? Hvad er ”skriften” (der menes ”skribenternes”), om ikke et sådant underkastelsessystem, som måske nok antager lidt forskellige former, men hvis omfattende skanderinger er analoge.⁴¹

 

Denne karakteristik af diskursen i undervisningssystemet viser at det er umådelig vanskeligt, om ikke umuligt, at begynde en ny, selvstændig diskurs. Men, hvis det ikke er muligt, hvad sker der så med den fri vilje? Med den humanistiske interesse i individet? Og hvor kommer egentlig de nye erkendelser fra? Er mennesket for evigt underlagt en historisk sprogstruktur, som det selv har skabt?

 

Med inspiration fra Theodor Adornos ”negative dialektik” vil jeg foreslå den epistemologiske position at man ikke ikke kan begynde ”fra begyndelsen”, hvormed jeg mener ”selvstændigt”.⁴² Selvstændighed i forhold til samfundsmæssige diskurser beror ud fra denne position på en bevidsthed om det erkendende subjekts ikke-identitet med det store samfundsmæssige sprog-opdragelses-projekt. Som menneske, der hverken kan stoppe frivilligt med at trække vejret, eller holde op med at tænke, er man nødt til at stille spørgsmål om hvordan tingene forholder sig. Men man må samtidig gøre sig klart, at mange indsigtsskabende spørgsmål opstår ud fra en spørgen, man i første omgang ikke har hørt med sin bevidsthed. Ens højest private og originale tanker kan f.eks. i sidste ende vise sig at være sidste led af en ældgammel i-tale-sættelse af magten. Denne opmærksomhed på sine egne ”blinde synsvinkler” muliggør et negativt, og dermed ikke-identisk udgangspunkt for kritisk erkendelse.

 

På den måde viste det sig at udgangspunktet for afhandlingens styrende spørgsmål var en magtdiskurs. Som man selv må magte, hvis den ikke skal magte én…

 

Og derfor skal vi se nærmere på –

 

 

MAGTENS STRUKTUR

 

Et karakteristisk træk ved den senmoderne – højmoderne - eller postmoderne - periode vi lever i⁴³, er sammensmeltningen mellem kultur og økonomi. ⁴⁴ Således tilbyder Internettets kulturmarked oplevelsesfrihed gennem forbrug af en vareæstetik, der strømmer ud af utallige virtuelle overflødighedshorn. Menneskene tilpasser her, som andetsteds, deres smag(e) efter udbudet - ud fra deres forudsætninger i det virkelige sociale rum. Og omvendt tilpasser kulturtilbudene sig over tid brugernes forudsætninger. Der dannes nogle, for en social positionering nødvendige, virtuelle kulturelle artefakter.

 

Det gælder også danske gymnasieelever, hvis de i skolen har ubegrænset netadgang via en bærbar pc. De tilbydes gennem Internettet en kærkommen afveksling til skolens organiserede – og dermed frihedsindskrænkende – læreprocesser. Nettets underholdningstilbud kan, som nævnt, også fortolkes som en del af deres dannelsesproces. En dannelsesproces, som ikke er styret af skolens lærerplaner eller andre rationaler, men af eleverne selv – og markedet. Og i denne uofficielle dannelsesproces internaliseres samfundsmæssige værdier og fortolkningsformer.

 

Pierre Bourdieu er en af de sociologer, for hvem det på en veldokumenteret måde er lykkedes at sammentænke relationen mellem individets integration og de moderne samfunds differentiering. Det empiriske fundament for teorien er et mere end tiårigt projekt, hvor Bourdieu og hans medarbejdere kortlagde franskmændenes kulturelle præferencer.⁴⁵

 

Samfundet kan ifølge Bourdieu anskues som et rum, der består af sociale felter. Feltet er en metafor for en positionerings-mulighed. Antallet af sociale felter er nærmest uendeligt, men nogle er vigtigere end andre. F.eks. er uddannelsessystemet et vigtigt felt at positionere sig i.

 

Jf. Bourdieu bestemmes et individs position i det sociale rum ud fra tre forhold: kapital (økonomisk og kulturel), felt og habitus. Feltet er det sociale ”sted” hvor positionerings-spillet udfolder sig. Kapital er et udtryk for de ressourcer, man kan trække på – eller tilegne sig – i spillet. Og habitus er de i kroppen indskrevne væremåder; de ubevidste præferencer vi bærer med os i kraft af vores socialisering ind i sociale grupper. Habitus er determinerende, men determinerer samtidig feltet – således afviser Bourdieu ikke muligheden for et frit valg.

 

Der er sammenhæng mellem besiddelsen af økonomisk og kulturel kapital. Den kulturelle kapital har i høj grad til formål at legitimere besiddelsen af økonomisk kapital. Således har den legitime kultur haft til formål at danne norm for tilegnelsen af kulturel kapital, som igen legitimerer besiddelse af økonomisk kapital. Det fælles for kulturel og økonomisk kapital er, at de er akkumuleret værdi, der vil forøges.

 

Habitus er Bourdieus sociologisk-psykologiske betegnelse for den i kroppen nedlagte sociale smag; et udtryk for de æstetiske præferencer, der bag om bevidstheden styrer opfattelsen af hvad der er smukt og grimt, velsmagende og usmageligt, ret og rimeligt. Disse præferencer har stor indflydelse på individets karriere, fortolkning af politik, kropssprog og forbrug. På den måde opfattes individet hos Bourdieu som i høj grad determineret af sin position i samfundet, eller, om man vil, af sin position i produktionen og forbruget. Individet er bestemt af de muligheder, der er til rådighed i de felter det legitimt kan bevæge sig på.

 

Men omvendt er habitus, i kraft af individets præferencer, med til at konstruere den sociale virkelighed og giver omverdenen de signaler, der viser tilknytning til køn, klasse og generation.

 

Et centralt punkt i teorien om habitus er, at individer positionerer sig socialt gennem tilknytning til forskellige kulturelle sfærer, f.eks. gennem tilegnelse af finkultur, samfundets legitime og legitimerende kultur. F.eks. klassisk musik, teaterbesøg, kunstudstillinger. Den kulturelle smags funktion er at markere afstand til andre sociale lag.

 

Der er ingen automatisk sammenhæng mellem social position og habitus på individniveau, men nok så tydelige tendenser, når man arbejder med større grupper af mennesker. Derfor er begrebet anvendeligt i undersøgelsen af klassers og segmenters smagsmæssige præferencer.

 

Den subjektive habitus har i Bourdieus system et objektivt modstykke: feltet. Hvor habitus udtrykker den indre disposition, er feltet en betegnelse for de ydre, objektive, muligheder for at udtrykke distinktion. Feltet, eller rettere: felterne, udtrykker det sociale rums positioneringsmuligheder. Felterne er spændingsfelter, hvor der foregår en kamp om den mest fordelagtige positionering. Hvilket formentlig også kan iagttages i de sociale gruppers forhold til og brug af Internettets kulturtilbud. I hvert fald ses kampen om kulturel positionering som en kamp om legitim adgang til den kulturelle kapital.

 

Begreberne habitus og felt giver den filosofiske fordel at sociologen kan navigere nogenlunde sikkert mellem determinisme og voluntarisme:

 

“Of all the oppositions that artificially divide social science, the most fundamental, and the most ruinous is the one that is set up between subjectivism and objectivism.” ⁴⁶

 

Formålet med Bourdieus undersøgelser af social smagstilegnelse er at vise hvordan borgerskabet opretholder magten gennem den enkelte borgers ubevidste tilegnelse af legitimerende symbolske artefakter – den legitime kultur og dens kunstværker - og på den måde anvender symbolsk vold mod andre samfundsklasser. Hvis man har erhvervet finkulturel kompetence, besidder man en habituel magtchance og kan manøvrere i de højere æstetiske felter. Med omskrivning af et Nietzsche-udtryk kan man sige om den skønne smag: ”Viljen til skønhed er viljen til magt.” På den måde skelnes mellem høj og lav; mellem de, der har smag, og de der ikke har. Magtudøvelsen internaliseres i sind og skind på alle samfundets niveauer. Dette magtspil kunne imidlertid ikke udspille sig, hvis ikke de grundlæggende regler i det var ubevidste. Reglerne, eller forudsætningerne, som individerne ikke er – og ikke skal være - bevidste om, betegner Bourdieu doxa. Doxa er de sociale selvfølgeligheder, der ikke skal kunne stilles spørgsmål ved, hvis systemet skal kunne fungere.

 

”The sense of limits implies forgetting the limits. One of the most important effects of the correspondence between real divisions and practical principles of division (…) is undoubtedly the fact that primary experience of the social world is that of doxa, an adherence to relations of order which (…) are accepted as self-evident. ⁴⁷

 

Doxa er den rette ubevidste tro.

 

I forhold til denne afhandlings emne, kan man ud fra teorien om habitus’ funktion antage at den symbolske positionering, som sker ved hjælp af Internettet, foregår ud fra forudsætninger gymnasieeleverne medbringer fra deres sociale ”bagland” – hjemmet, vennerne, ungdomsklubber osv. Og at positioneringen i ungdomskulturens æstetiske felter kan anskues som en del af deres læreproces, hvor der samtidig foregår en tilegnelse af (eller til) habitus.

 

Kulturindustrien – offentlig og privat - har indtil for få år siden haft monopol på at producere massekultur. Både til rige og fattige. Men udbuddet af tv-programmer eller ugeblade, der henvender sig til specifikke segmenter, har været begrænset af distributionsmæssige grunde.

 

Med Internettet er medieudbuddet blevet enormt. Massen producerer og distribuerer nu selv sin massekultur. F. eks gennem ”blogs”, hvor hverdagsfortællinger, nyhedsformidling, selvpromovering, satire osv. blandes i en fornøjelig mediefars. De store medier – aviser, ugeblade, tv-stationer mv. er ganske vist også gået på nettet, men har fået skarp konkurrence af en underskov af personlige medier. Mulighederne for smagsmæssig spredning er blevet umådeligt forøgede. I stedet for et begrænset udbud af kulturelle produkter, som samfundsgrupperne kan positionere sig ud fra, og i forhold til, giver Internettet adgang til et uendeligt udbud af kultur. ⁴⁸ Og dermed et meget forøget antal muligheder for social positionering.

 

Lad os, med denne nye situation in mente, antage at en smagsmæssig læreproces, som altså samtidig er en kamp om magten over smagen, ”på nettet” foregår i fællesskaber, som rækker langt ud over htx-gymnasiets mure. Derfor kan vi kun iagttage en beskeden – men forhåbentlig repræsentativ - del af smagsdannelsen.

 

De hjemmesider, som htx-eleverne opsøger, udtrykker fortolkninger af verden og bør derfor også behandles kvalitativt. Fortolkninger giver mening og betydning til noget for nogen. Fortolkninger kan ikke reduceres til et statistisk/ sociologisk fænomen; de skal analyseres og omsættes i sprog. ⁴⁹

 

Kulturelle artefakter er andet og mere end økonomiske klaners fetichfigurer. Hvis vi ønsker at skaffe os et begreb om de kulturelle artefakters udsagnsevne og ikke vil begrænse vor forståelse til deres magtevne, må vi vende os til filosofien og fortolkningskunsten. ⁵⁰

 

Den historisk udviklede diskursive og strukturelle magt modsvarer den internaliserede magtstruktur. De enkelte menneskers internalisering af samfundets magtstrukturer i kroppen og kommer til udtryk i smagsmæssige præferencer.

 

Lad os opsummere: Foucault kan kritiseres for at udelukke ideen om subjektet og reducere mennesket til et objekt for blinde samfundskræfter. Omvendt har Bourdieu ikke historisk perspektiv i sin teori om habitus.

 

Foucault beskriver magtens tilsynekomst som en diskurs, der foregår over tid og Bourdieu beskriver hvordan magten i nutiden sætter sig igennem i kroppen, gennem udvikling af social smag. På den måde kan man sige at nutidsdetaljen rummer det historiske perspektiv. Imidlertid lader Foucaults og Bourdieus teorier sig næppe forene så glat, som jeg måske har givet indtryk af. Teorierne har forskellig karakter. Jeg forsøger at anvende deres optik, ikke at foretage en syntese.

 

Det er hensigtsmæssigt at betragte habitus som en kropslig instans, der virker i store grupper af individer og kommer til udtryk gennem æstetiske, følelsesmæssige, præferencer. Disse præferencer opbygges i vore dage bl.a. af hjemmesider. Derfor burde man ved analyse af hjemmesiderne kunne udsige noget om den habitus, der bliver opbygget.

 

Hvilken diskursiv struktur indgår htx-elevernes brug af Internettet i, og hvilken æstetik – og dermed smag/ habitus - internaliseres? Lad os undersøge spørgsmålet ved analyse af et virtuelt æstetisk fællesskab, hentet fra elev-virkeligheden.

 

 

EMPIRISK ANSLAG: DEN ELEKTRONISKE DAGBOG

 

Når historikeren støder på en lovende kilde, ved han at den ofte skal bearbejdes, før han kan begynde at stille de rigtige spørgsmål. Det gælder også når han finder en elektronisk dagbog på 62 Mb eller 443.000 elementer. Svarende til 1.1 million tekstlinjer. Så meget fylder en registrering – logning - af hvad 214 htx-elever foretog sig på Internettet med deres bærbare computer, én skoledag i efteråret 2005.

 

Det meste af logfilen er computer-snak på protokol-form: angivelser af hvor bannere, ”pop-ups” og andre elementer på en hjemmeside befinder sig, hvordan de skal afkodes osv.⁵¹ Men bag computernes forespørgsler til hinanden ligger menneskelige hensigter. En meget væsentlig del af de ordrer og søgeord, som skrives ind i browsere og andre programmer, som giver adgang til computere på Internettet, har til hensigt at kalde tekster, billeder og lyde frem, der kan give oplevelser og vække følelser. En logfil er en registrering af viljen til oplevelse.

 

Htx-elevernes vilje til oplevelse koster gigabytes (milliarder bytes). Mindst 3.7 Gb denne ene dag. Overordnet set består den elev-genererede informationsstrøm af billeder, reklamer/ bannere og musik. Som ”rå” kilde er logfilen en kæmpestor, uoverskuelig, automatisk generet tekst, men altså også en kilde til menneskelig aktivitet. ⁵² Det vender vi tilbage til.

SMAG FOR SISSE MARIE SØBY

 

http://www.sissemarie.dk/

 

På tjenestens forside ses en ung kvinde klædt i lyserød/ pink bluse, siddende foran en blå dør af ældre udformning. Hun smiler til den iagttagende, med hovedet let på skrå, mens hun læner sig op ad dørkarmen. På døren står hendes navn i hvid, ornamental typografi. Under navnet står med røde bogstaver ordet ”BOOM” Til venstre på siden ses tre funktionaliteter og nederst en reklame for en single-plade.

 

Den lyseblå dør giver en maskulin kontrastfarve til hendes lyserøde bluse. Malingen på døren er let afskallet; det signalerer ælde og autenticitet, og giver derved et romantisk indtryk. Hun vender ikke ansigtet direkte mod os, men holder det lidt på skrå, hvilket kan opfattes som et koket, indsmigrende træk – eller som en smule skyhed/ generthed. Samtidig kigger hendes øjne direkte på os, og hun virker derfor interesseret i kontakt. Dette udtrykker samtidig selvsikkerhed.

 

Fortællingen, som forsiden skal udtrykke, er formodentlig at i og med sangerinden smiler indbydende til den besøgende uden for ”sin” dør, inviterer hun os indenfor – til sine produkter: hendes sang - og udseende. Man kan ”banke” på døren – og det siger ”BOOM”! Hun er nemlig også en ”sexbombe”. Et udtryk for et skønhedsideal – ung, blond og blåøjet, klædt i en feminin farve, med diskret make-up: tegn på uskyld. Og samtidig koket indbydende.

 

Hvad kan man lære af Sisses lille billedfortælling? Noget om en mere generel historie, nemlig om hvordan forholdet mellem kønnene fortolkes.

 

Den større fortælling, som sidens ”lokale” fortælling er en del af, kan læses ud af hendes kropssprog, i sammenhæng med påklædningen og baggrunden.

Man(d) lærer, udtrykt i et konventionelt formsprog, at sådan er kvinder! Eller rettere: sådan bør kvinder være. Smukke, lidt sky og alligevel selvsikkert indbydende. Kvinder afbildes ofte – f.eks. i triviallitteratur - i en lænende/ hældende position, hvilende det ene ben, eller med kroppen let bøjet. Dette kan signalere svaghed og appellere til en maskulin beskyttertrang. I det større perspektiv kan billedet betragtes som en fortolkning af forholdene mellem kønnene i vor tid. At kvinden er passiv, smilende, ventende og appellerer til beskytterinstinktet hos betragteren - en mand! For ham gælder det om at banke på. Og hun lukker op. På den måde udtrykkes, eller rettere skabes, hans rolle som den aktive, udfarende part.

 

Denne hjemmesides fortælling er det virtuelle udtryk for et større æstetisk læringsfelt, som i sidste ende handler om at regulere forholdet mellem kønnene gennem italesættelse, eller rettere: billedlig gestaltning. Den kan betragtes som en del af et socialt-æstetisk internetbåret læringsfelt, som tiltrækker en meget stor målgruppe – de som drømmer om blondiner... Sidses side har i øvrigt en mængde ”søstersider” på alverdens sprog, hvor ambitiøse sanglærker viser sig frem.

 

Sisses æstetiserende hjemmeside indgår i en diskursiv struktur. Man kan fortolke den som et eksempel på hvordan kønnet skabes i samfundet, gennem æstetisk – følelsesmæssig påvirkning. På den måde indgår den i reguleringen af magtforholdet mellem kønnene, og giver samtidig, gennem sin fremtræden, mulighed for opbygning af de unge mænds habitus.

 

Skabelsen af kønnet/ kønnene, gennem diskurser om seksualiteten, har en lang og kompliceret historie, som Michel Foucault brugte de sidste år af sin forskerkarriere på. ⁵³ Det vigtige i denne sammenhæng er, at Foucaults ”blik” kan give perspektiv til ovennævnte hjemmeside; den er en lille detalje i en stor og gammel diskursiv struktur, hvor kønnet sættes i tale og individualiteten ”opfindes”, i og med at mennesket forholder sig til sig selv ved at forholde sig til sin seksualitet i en - ofte billedlig – tale.

 

Samtidig kan Bourdieus teori om habitus forklare hvorfor Sisse lader sig vise frem i denne positur.

 

Det samfundsmæssigt kvindelige udtrykkes i kroppens bevægemønster. Her tænkes ikke på de biologiske kønskarakterer, men på noget samfundssat ydre, som er blevet en del af det indre. Af kroppens væremåde. Hertil kommer selvfølgelig påklædning, make-up mv. Men det er kun kostumering til den rolle, hun bærer i sig.

 

Den unge kvinde får magt, ved at iføre sig en positur og en påklædning, der kan opfattes som skøn og tiltrækkende. Hun viser sin kvindelige habitus, hvad unge mænd da også reagerer på. Det vil vi se med al ønskelig tydelighed i det følgende kapitel. Men først et par ord om -

 

 

SPØRGESKEMA-METODOLOGI

 

En undersøgelse via faste spørgsmål er ikke-balanceret kommunikation. De to parter, intervieweren og ”offeret” har ikke samme status. Det giver magtskævhed i kommunikationen. Desuden hviler udarbejdelsen af spørgsmål på forforståelse. Det vil sige intervieweren spørger til hvad han/hun har en formodning om, og gerne vil have bekræftet/ afkræftet. På den måde risikerer man at lægge sin egen fortolkning ind i spørgsmålene.

 

I denne elektroniske undersøgelse er respondenten alene – sådan da – i en klasse, og man kan hverken opbygge fortrolighed eller få feedback på om man har stillet spørgsmålet på en hensigtsmæssig måde.

 

Imidlertid er fordelen ved spørgeskema-interviews, at man kan spørge detaljeret til både kvalitative og kvantitative forhold og let udarbejde troværdige statistikker. Og på den måde forhåbentlig få afkræftet ubegrundede formodninger. I sidste ende er detaljerigdommen et spørgsmål om ressourcer.

 

For at skabe grundlag for den for-forståelse spørgsmålene skal bygge på, må vi en omvej forbi –

 

 

EN DAG I JESPERS LIV

 

Uddannelsesinstitutionen Ceus har som nævnt installeret en computer, en såkaldt ”proxyserver” imellem eleverne og Internettet. Der er fire grunde til at installere en proxyserver.

 

Man kan holde øje med brugen af netværket og sørge for at enkelte elever ikke bruger 99 % af resurserne. Man kan filtrere uønsket/dyrt indhold fra. Virus, mp3, film osv. Man kan beskytte netværket mod uønsket indtrængen.

Og man sparer på ressourcerne. Proxy-serveren gemmer i mange tilfælde en lokal kopi af de filer eleverne henter ned. Således kan 50 elever høre samme mp3-sang uden at den skal downloades 50 gange.

 

Til proxyserveren hører en logbog, som registrerer hvilke sider/filer/spil eleverne har bedt om. Den er en pålidelig, men noget uhåndterlig kilde til hvad eleverne foretager sig på nettet.

 

Eksemplet er den tilfældigt udvalgte bruger Jesper⁵⁴, der var aktiv på nettet mellem 08:00 og 13.30 mandag den 12. september 2005.

 

Han begyndte sin dag på CEUS´ startside, hvor han tjekkede skemaer, post og lignende i omkring 30 minutter. Det blev til cirka 50 viste sider. Senere gik turen til Partyworm www.partyworm.dk en side med gå-i-byen-billeder fra de lokale diskoteker. Herfra gik han til tjenesten Jubii, nærmere bestemt mandebladsdelen www.m.jubii.dk Her fandt han et billede af Sisse Marie Søby, en smuk ung sangerinde, som han eftersatte via www.google.dk www.IMDB.dk www.babes.1707.dk www.myass.dk www.frikvarter.dk Googles billedsøgning og en del flere tjenester. Udover Sisse fik han også tid til at prøve TV2s intelligenstest ”Test Nationen” www.http://test.tv2.dk/ (blev ikke færdig), kiggede på en dims i elektronikforretningen Merlin www.merlin.dk og så lidt mere på Sisse Marie Søby og Partyworm.

 

De største surfture så sådan ud:

 

CEUS/Blackboard: 07:54:04 - 08:25:18⁵⁵

Partyworm 1: 08:42:57 - 09:34:35

Sisse-jagten: 10:02:31 - 11:39:51

Partyworm 2: 11:40:39 - 14:29:22

Merlin/Nettorvet: 13:27:57 - 13:31:14

 

Om han har haft mellemtimer, er ikke muligt at eftervise. Grunden til at ”Partyworm 2” overlapper Merlin-søgningen er muligvis at han har haft to browsere åbne på samme tid.

 

Jesper nåede på sin net-tur at bede om at få tilsendt 18.447 elementer. Det betyder ikke at han så 18.447 sider. Det betyder at hans ”surftur” i alt resulterede i at 18.447 filer landede på hans computer: ønskede sider, uønskede pop-up-sider, reklamer, knapper, flash-spil osv. osv.

 

 

HVAD DE ALLE SAMMEN LAVEDE OG POPULARITET, ZIPF OG INTERNETTETS LANGE HALE

 

”Jesper” var en af 214 htx-elever som var logget på CEUS' intranet (skolens interne net) den 12. september. Af koden: ”logfile-214brugere-elementer.png” ses at alle 214 elever brugte Internettet. ⁵⁶ Men i vidt forskellig udstrækning.

 

De bad tilsammen om 443.606 elementer (tekst, billeder, reklamer, flash), og fik i hvert fald 99 % af de ønskede sider hjem. Der var meget få meddelelser af typen "404-siden/billedet ikke fundet".

 

Blandt disse 443.606 elementer var ca. 250.000 billeder (164.246 gif. 80.940jpg.⁵⁷). Det gælder alt fra farvede ”knapper” over bannerreklamer til billeder, eleverne rent faktisk ønskede at se. Man kan ikke heraf slutte at de 214 elever så på 443.000/250.000 = 193.000 hjemmesider. De enkelte sider kan være bygget op af flere forskellige elementer fra flere forskellige filer. En side kan fx. kræve et formateringsark, der siger noget om skrifttyperne, eller et JavaScript, der giver siden umiddelbar funktionalitet. Med (uønskede) ”pop-ups”, ”pop-unders” og de mange formateringsarkfiler⁵⁸ er det vanskeligt at sige præcist hvor mange sider de 214 elever ønskede at kigge på.

 

Man kan lettere nærme sig et realistisk bud på hvor mange ”rigtige” billeder de 214 elever ønskede at se. Regner vi med at alle jpg-billeder over 50 kb var billeder eleverne bestilte - "destinationsbilleder" så at sige - er vi nede på, at de har haft til hensigt at se omkring 4.075 billeder. Det lykkedes dem også at trække 199 mp3-filer – musiknumre - i land.

 

Det vil sige at en gennemsnitlig elev den pågældende skoledag bestilte omkring 190 billeder og at der næsten var et musiknummer til hver elev.

 

Hvad bruger eleverne mere konkret nettet til?

 

Det er ikke umiddelbart synligt i en 443.606 elementer stor logfil. Ovenfor så vi, at det er vanskeligt at sige præcis hvor mange sider eleverne henter hjem. Trist nok er det også svært at se hvilke tjenester de bruger.

 

Sorterer man de 443.606 elementer efter hvilken tjeneste, de kommer fra, er en populær tjeneste som fx. Microsofts Hotmail (webmail-tjeneste) ikke umiddelbart fremtrædende i billedet. Eleverne er nemlig koblet på tjenesten mange forskellige steder. Elevernes Hotmail-forbrug er fordelt på hhv. www.hotmail.dk www.hotmail.com og www.hotmail.msn.com Af loggen kan man heller ikke pr. maskinkraft uddrage hvor mange der bruger nettet til det populære spil ”World of Warcraft”. De brugere er fordelt på serverne: www.worldofwarcraft.com www.draenoreu.com www.thottbot.com , www.wow-europe.com og adskillige flere.

 

Mange elevers computere hentede f.eks. elementer fra firmaet Paypal. Men et kig i logfilen afslørede at de ikke betalte noget - diverse sider indlæste blot en kode, så man kunne betale via ”Paypal”. Dette viser at der findes mange distraherende elementer i loggen.

 

Derfor må man, i et forsøg på at finde ud af hvad de 214 elever brugte nettet til, efter bedste evne pille utallige annoncer fra og derefter manuelt gennemgå de cirka 2.000 tjenester.

 

Det generelle billede er, at der er en enorm spredning i hvad eleverne brugte nettet til. Når man ser bort fra hvad man kan kalde "inventar-tjenester” som Blackboard, Google, Hotmail/Messenger/MSN, blev selv de mest populære tjenester besøgt af blot 10 elever.

 

Men det er ikke overraskende at eleverne bruger nettet til vidt forskellige ting. Ser man f.eks. på 82 af de allermest populære kommercielle hjemmesider i Danmark i uge 45 2005 vil man også her iagttage nogle få meget populære tjenester i toppen og derefter et brat fald. FDIMs liste kan ses på http://kortlink.dk/27ff

 

Det almindelige mønster er altså: få ”brede” og meget populære tjenester, umådelig mange ”smalle” tjenester.

 

Efter at have renset logfilen for reklamer mv. blev den kørt gennem programmet ”Squidanalyzer” og det derved fremkomne antal af forespørgsler på internetadresser lagt ind i et regneark. På den måde fremkom en ”top11” over de mest anvendte tjenester:

 

1) 223 brugte www.Google.dk 140 google.dk, 83 google.com, enkelte brugte både.dk og.com

2) 124 brugte Blackboard www.ceus.dk

3) 113 brugte Passport/Hotmail/Messenger www.msn.dk

4) 59 brugte www.teagames.com (små sjove Flash-spil)

5) 21 brugte www.partyworm.dk (gå-i-byen-billeder)

6) 16 brugte www.Worldofwarcraft.com (Internet-rollespil)

7) 14 brugte www.qxl.dk (brugtmarked)

8) 13 brugte www.test.tv2.dk (iq-test)

9) 11 brugte www.tips.dk (Dansk Tipstjeneste)

10) 11 brugte www.jubii.dk (portal)

11) 9 brugte www.torebycity.dk (Drengerøvsside/ gå-i-byen-billeder)

 

Tre tjenester bliver anvendt af over 50 % af de 214 elever. Resten bruges typisk af under 10 % af eleverne.

 

Her iagttager vi roden af ”the long tail”; Internettets lange hale. Et fænomen, som første gang blev beskrevet af Chris Anderson i ”Wired” oktober 2004 ⁵⁹ Fordelingen mellem Internetbrugernes præferencer følger en matematisk fordeling, kaldet en ”Zipfkurve”. Materialet er for lille til at afgøre om vi har at gøre med en ren ”Zipfkurve”, men tendensen er tilsyneladende den samme: en kurve, der går mod nul, men fortsætter uendeligt; en såkaldt hyperbolsk fordeling. ⁶⁰

 

Ud fra analysen af logfilen vil man ikke kunne tegne en harmonisk graf over fordelingen af elevernes internetbrug, idet der, selv efter flere forsøg på oprensning, optræder uvedkommende annoncering i datamaterialet. Der er også problemet med at f.eks. Messenger-brug og brug af ”World of Warcraft” er spredt ud over mange servere.

 

Men det er sikkert at eleverne – som folk i almindelighed – søger efter vidt forskellige ting på nettet og bruger vidt forskellige sider. Og de anvender samtidig nogle få ”inventarsider”, som de har til fælles med mange andre. ⁶¹

 

De 214 elever fik data fra i alt 3.992 servere og besøgte frivilligt cirka 2.000 websteder. Hvis vi bruger ”Jesper” og hans Sisse Marie Søby-jagt som eksempel, kan vi se hvor enestående hans søgning var. Var der andre, der besøgte http://sissemarie.dk/? Ja, 8 stykker faktisk. Ikke unikt som én ud af 214. Men et begrænset interessefællesskab, 3 % af elevmassen, besøgte Sisse Marie Søbys hjemmeside om mandagen. Jf. logfilen fra hele uge 45 genbesøgte kun to elever Sisses side – og ”Jesper” var den ene.

 

De foreløbige konklusioner er: Ud fra logfilen kan man udarbejde en statistik over hvad eleverne ser på/læser/bruger på nettet. Over 50 % bruger de 3 populæreste tjenester, derefter klinger det hurtigt ud, og langt de fleste sider har mellem 1 og 10 elever på besøg - også set over en uge. Det må betyde at interessefællesskaber ikke blot er lokale – på skolen – men strækker sig ud over hele verden.

 

Nu ved vi en hel del mere om elevernes færden på Internettet. Med en så markant spredning og så mange interessefællesskaber er det selvfølgelig svært at spørge til noget alle kender. Det næste problem er derfor hvordan man kategoriserer internettjenesterne, så man kan begynde at undersøge deres æstetiske appeal.

KONSTRUKTION AF ELEKTRONISK SPØRGESKEMA ⁶²

 

Analysen af logfilen gav mulighed for at udvælge repræsentative tjenester/ hjemmesider. ⁶³ Jeg valgte at spørge til to kategorier af tjenester.

 

Det fælles for den ene gruppe af hjemmesider er, at de beskæftiger sig med det umiddelbare, let tilgængelige, med nutiden. Men samtidig blev eleverne, som nævnt i indledningen, bedt om at vurdere en række sider af saglig karakter, der har det til fælles at være rettede mod fremtiden, særlig i forhold til uddannelse.

 

Helt overordnet var jeg interesseret i at finde ud af hvordan eleverne reagerede på hjemmesider som de formodentlig kendte i forvejen – og på sider, de sandsynligvis ikke anede eksisterede, men som kunne have deres interesse.

 

Efter de personlige spørgsmål om køn, alder, socialgruppe, og tidsforbrug af Internettet, blev respondenterne derfor bedt om at forholde sig til udvalgte tjenester/ sider ud fra en 5-punkts skala fra ”god” over ”halvgod” ”ok” ”halvdårlig” til ”møg”; et forsøg på at nærme sig et uhøjtideligt og ungdommeligt sprog. De fik også mulighed for at give udtryk for:

 

Hvorfor de opsøger hjemmesider. Hvilken side de vil anbefale til en ven. Hvilken startside de bruger. ⁶⁴

 

Spørgsmålene blev skrevet i programmet PHP-Surveyor. ⁶⁵ Undersøgelsen løb fra 12. december 2005 til 15. januar 2006.

 

221 elever var tilmeldt htx på Ceus pr. 15. januar 2006. 143 svarede på spørgsmålene. Svarprocenten var 64,7. Svarene må anses for at være repræsentative for gruppen.

 

ELEVERNES VURDERING AF HJEMMESIDER

 

GRUNDOPLYSNINGER

 

Figur 1. Alder

 

 

Gennemsnitsalderen er lidt under 18 år.

 

Figur 2. Antal besøgte hjemmesider i går, totalt

 

 

 

Kun en elev oplyste at han/ hun ikke besøgte nogen hjemmesider/ tjenester den foregående dag. 25 elever havde besøgt mere end 20. Ca. 60 % af respondenterne besøgte 10 eller færre sider den foregående dag. Tendensen er tydelig: mange elever bruger få sider og få elever bruger mange sider. Hvis svarmulighederne var blevet

udvidet, var den nedadgående fordeling fortsat.

 

 

VURDERING AF SIDERNE – DE FREMTIDSRETTEDE

 

Århus Tekniske Skole. www.ats.dk

 

 

 

Figur 3. Bedømmelse af Århus Tekniske Skole

 

 

 

 

 

 

 

The Dream Company. www.dreamcompany.dk

 

 

 

 

Figur 6. Bedømmelse af The Dream Company

 

 

 

 

 

 

 

Kaospilot-uddannelsen www.kaospilot.dk/docs/

 

 

 

 

Figur 7. Bedømmelse af Kaospilot-uddannelsen

 

 

 

 

 

 

 

 

Bachelor of Leisure Management http://www.ceus.dk/sw1124.asp

 

 

 

Figur 8. Bedømmelse af Leisure management

 

 

 

 

 

 

 

Optagelsesportalen: https://www.optagelse.dk/a268/index.jsp

 

 

 

Figur 9. Bedømmelse af optagelse.dk

 

 

 

 

 

 

 

 

VURDERING AF SIDERNE – DE NUTIDSRETTEDE

 

Partyworm: www.partyworm.dk

 

 

Figur 10. Bedømmelse af Partyworm

 

 

 

 

 

 

QXL: http://www.qxl.dk/

 

 

 

 

Figur 11. Bedømmelse af QXL

 

 

 

 

 

 

Scootergalleri: www.scootergalleri.dk

 

 

 

Figur 12. Bedømmelse af Scootergalleri

 

 

 

 

Teagames http://www.teagames.com

 

 

 

 

Figur 13. Bedømmelse af Teagames

 

 

 

 

 

Test Nationen: http://test.tv2.dk/

 

 

Figur 14. Bedømmelse af Test Nationen

 

 

 

 

 

 

 

World of Warcraft http://www.worldofwarcraft.com/

 

 

 

Figur 15. Bedømmelse af World of Warcraft

 

 

 

 

 

 

 

SAMMENFATNING

 

Figurerne kan sammenfattes på følgende måde:

 

De fremtidsrettede sider:

 

Århus tekniske skole: Overvejende positiv bedømmelse.

Dream company: En middel bedømmelse, med negativ tendens.

Kaospilot: Overvejende negativ bedømmelse.

Leisure Management: En middel bedømmelse, med positiv tendens.

Optagelse: Overvejende positiv bedømmelse.

 

De nutidsrettede sider:

 

Partyworm: Stor spredning. Overordnet set en middel bedømmelse. Men siden er for manges vedkommende et spørgsmål om: god/ok/møg – og ikke halvgod/ halvskidt.

Qxl: Overvejende positiv bedømmelse.

Scootergalleri: Overvejende negativ bedømmelse.

Teagames: Overvejende positiv bedømmelse.

Test nationen: Middel bedømmelse.

World of Warcraft: Overvejende negativ bedømmelse. Men også mange positive tilkendegivelser.

 

Samlet set kan man ikke iagttage betydende forskelle på bedømmelsen af de to kategorier. Eleverne er ikke specielt afvisende overfor de fremtidsrettede sider.

 

Imidlertid bliver forskellige sider bedømt forskelligt. Der må altså være andre forhold, som gør sig gældende, end de, undersøgelsen blev designet til at eftervise. Hvilke forhold?

 

Man kan iagttage en afvigelse i bedømmelserne af to hjemmesider blandt de ”nutidsrettede”. Nemlig ”World of Warcraft” og ”Partyworm”. Disse to tjenester indbyder tilsyneladende til mere markante meldinger end resten af udvalget. Hvorfor? Afspejler det meningsforskelle i elevgruppen? Og er det i disse meningsforskelle, at vi finder tegn på hjemmesidebrugens socialiserende effekt? La os undersøge dette problem først.

 

Det er vanskeligt at skelne mellem den indflydelse en hjemmesides hhv. form og emne har på bedømmelsen. Man må formode at det æstetiske, følelsesmæssige udbytte ved et hjemmesidebesøg, for manges vedkommende, er et vigtig formål ved at opsøge siden. På den måde vil sidens form være en vigtig del af budskabet. Hvis omvendt en sides emne er tilstrækkeligt interessant/ tiltrækkende / foragteligt, vil sidens design eller æstetiske – følelsesmæssigt påvirkende - udtryk formodentlig betyde mindre for vurderingen.

 

Elevernes bedømmelse af hjemmesiderne kan næppe forstås uden at inddrage den sociale kontekst. Hvad angår tjenesten ”World of Warcraft”, er den en udpræget ”drengerøvsside”, der appellerer til lidt mindre modne elever. I elevernes bedømmelser af tjenesterne indgår muligvis også en vurdering af de kammerater, som er kendt for at bruge disse tjenester. Vil man være som en af ”dem” – ja eller nej? Det kan være en medvirkende årsag til at disse sider bliver bedømt så hårdt – eller mildt. Ud fra en sådan kontekstuel fortolkning vil man i bedømmelsernes profiler – figurerne - kunne iagttage hvordan forskellige æstetiske præferencer udskilles fra hinanden. Det må betyde at der findes elevgrupper, som forholder sig imødekommende eller afvisende til hhv. ”festsider” eller rollespilssider. Fortolket på den måde anes omridset af forskellige gruppe-æstetikker, eller sociale smags-præferencer.

 

Dette kunne indikere eksistensen af de æstetiske praksisfællesskaber, jeg postulerede i indledningen. Det forekommer sandsynligt at der her, ligesom i andre sociale sammenhænge, dannes forskellige interessegrupper, som, på en legende måde, udforsker den kulturelle virkelighed. F.eks. vor bekendte ”Jesper”: en ung mand, der lærer noget om ”det skønne”, her kvinden, i et - ganske vist anonymt, atomiseret og ”koldt” - fællesskab af brugere. ⁶⁶

 

Tilbage til spørgsmålet om hvad det er i de enkelte hjemmesiders udtryk – deres form – som gør dem æstetisk tiltrækkende, eller det modsatte?

 

Den omfattende fælles brug af bestemte ”inventarsider” viser at der eksisterer kollektive præferencer, jf. listen s. 33. Det fælles for disse sider er brugervenlighed og relevans. Det samme gælder imidlertid ikke for alle de tjenester, undersøgelsen stiller skarpt på. De tjenester, som får høj positiv vurdering, besidder for det første ”Teenage usability”, eller ”ungdoms-bruger-venlighed”. (Se nedenfor) For det andet har de relevans for målgruppens socialisering. Man må formode at desto større relevans og brugervenlighed en tjeneste har for brugeren, desto højere score får den både kvantitativt og kvalitativt. På den måde bliver individuelle præferencer til kollektive præferencer og de mest almindelige tjenester/ hjemmesider til typiske hjemmesider.

 

Et eksempel:

 

 

TEENAGE USABILITY SOM OMRIDS AF ET ÆSTETISK PRAKSISFÆLLESSKAB

 

I logfilanalysen har ”gå-i-byen-tjenesten” Partyworm www.partyworm.dk en høj score: nr. 5 på listen over besøgte sider. I spørgeskemaundersøgelsen gav 92 elever deres mening til kende om denne side. Kommentarerne spænder fra anerkendelse over ligegyldighed til krasse kommentarer. De positive svar andrager ca. 1/3-del af kommentarerne og går hovedsagelig på at siden er overskuelig, nem at navigere på, pæn og informativ. Lad os se nærmere på opbygning, funktionalitet og signalværdi.

 

Hjemmesidens målgruppe er unge mennesker på Lolland-Falster. Strukturen er præget af vandrette linjer fra hoved, over menubar, til bund. På den måde er sidens tre vertikale søjler (venstre, midte, højre) visuelt bundet sammen. Det giver overskuelighed eller visuel læsbarhed. Det ”visuelle lixtal” er ikke højt. Tekstmængden er heller ikke overvældende. Hvis man navigerer på menubaren vil man opdage en mængde fikse funktioner komme til syne som ”drop-down-gardiner” – og det uden at klikke! En funktion, som må kræve meget arbejde at oprette og vedligeholde, er de små røde, gule og grønne pile under fotoerne. Hvis man klikker på en af disse pile, som refererer til personerne på det pågældende foto, får man adgang til en profil. Teknisk set er siden ”State of the Art”.

 

Signalværdien er (mindst) tredobbelt: For det første er tjenesten en reklame for sig selv, i kraft af sin gode funktionalitet. Dernæst er den en reklame for de diskoteksejere hvis vare – fest og scoremuligheder – man kan iagttage. Og endelig er siden en mulighed for brugeren at synliggøre sig selv og eventuelt skabe kontakt til interesserede og interessante mennesker.

 

Partyworm opfylder på næsten ideel vis de krav til brugervenlighed/ usability, som beskrives i Jacob Nielsens artikel ”Usability of Websites for Teenagers”. Her opstilles nogle få og enkle krav, der må stilles til hjemmesider, som henvender sig til teenagere:

 

When using websites, teenagers have a lower success rate than adults and they're also easily bored. To work for teens, websites must be simple -- but not childish -- and supply plenty of interactive features. ⁶⁷

 

De tre hovedforskelle på voksnes og teenageres forudsætninger i forhold til brugen af Internettet er, jf. artiklen, teenageres dårligere læsefærdighed, uhensigtsmæssige søgestrategier og mindre tålmodighed. Teenagere kan ikke lide store tekstmængder, og slet ikke med lille skrift. De foretrækker enkle sider med mange interaktive muligheder. Dette kan være medvirkende til at bedømmelsen af Partyworm i figur 10 har en forholdsvis skarp opdeling mellem ”god” ”ok” og ”møg”. Her er noget forståeligt at tage stilling til, og man har ikke i så høj grad brug for mellemformerne ”halvgod” / ”halvskidt”.

 

Tjenesten Partyworm kan betragtes som et eksempel på et æstetisk praksisfællesskab i skoleregi. Dels benytter rigtig mange htx-elever siden, og dels får den en bedømmelse, der indikerer, at den ikke virker tiltrækkende på alle, men på en særlig interessegruppe. De unge mennesker, der benytter tjenesten, erfarer noget om kønnet og købekraftens og skønhedens magt. Kort sagt: hvordan man skaber sig på Nettet! Dette praksisfællesskab kan betragtes som et virtuelt spejl for en aktuel ungdoms-habitus.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING

 

Undersøgelsen sandsynliggør at der i en internetopkoblet skole foregår en parallel socialisering gennem deltagelse i virtuelle æstetiske praksisfællesskaber.

 

Den socialisering, som foregår i disse fællesskaber, sker gennem en række individuelle valg. Hvis tilstrækkelig mange individer vælger at bruge de samme internetsider, bliver de til kollektive – men samtidig ofte individuelle! – præferencer, idet mange af tjenesterne er en slags virtuelle fora, eller ”udstillingsvinduer” for den enkelte.

 

I en socialiserende smagstilegnelse på Internettet sætter to bevægelser sig igennem: en kollektiviserende eller centripetal bevægelse, som virker igennem brugen af fælles præferencesider (inventarsider) og en individualiserende eller centrifugal bevægelse, som virker igennem den meget store spredning i brugen af internettjenester. De modsatrettede bevægelser fremmer kollektiv individualisering. Dette er internetbrugens socialiserende effekt.

 

Disse forhold tilsammen er karakteristisk for elevernes parallelle socialisering ”på nettet”. På den måde faciliterer Internetbrugen en integrering – eller socialisering - af individet gennem differentiering.

 

De aktiviteter, der foregår i disse æstetiske fællesskaber, har i høj grad læringskarakter, i og med at samfundets æstetik internaliseres i en legende, udforskende proces. Derfor kan man også betegne dem som ”æstetiske læringsfællesskaber”.

 

Undersøgelsen fandt tegn på æstetiske præferencer, eller smagsdannelse, blandt eleverne i forhold til deres Internetbrug. På den baggrund forekommer det sandsynligt, jf. elevernes vurderinger af internetsiderne, og visse ”inventarsiders” popularitet, at disse præferencer, eller brugermønstre, indikerer eksistensen af æstetiske praksisfællesskaber i elevgruppen, i relation til bestemte tjenester. Disse fællesskaber kan indirekte karakteriseres ud fra analyse af typiske hjemmesider.

 

En nærmere beskrivelse af de virtuelle praksisfællesskabers struktur, ideologi(er) og relationer ligger uden for afhandlingens rammer.

 

Den skolerelaterede brug af Internettet fylder tilsyneladende ikke meget i det samlede internetforbrug. Ud fra de foreliggende data er det ikke muligt at sige noget pålideligt om fordelingen mellem en individuel æstetisk og en kognitiv skoleinitieret anvendelsesmåde.⁶⁸

 

Ikke alle læreprocesser i skolerne er skolerelevante, men selv de mere perifere læreprocesser i skoleregi er skolerelaterede. Når man indfører computere i en skole, vil den individuelle, og tidligere perifere tilegnelse af information og viden komme til at fylde meget i elevernes samlede skoleforløb. Denne uofficielle læring bliver derfor, på grund af sit omfang, særdeles skolerelevant.

 

Det er sikkert at der i et IT-opkoblet gymnasium foregår mange intuitive, lystdrevne informationssøgninger, som afspejler elevernes interesser og forudsætninger. De udvikler på egen hånd en slags massekulturel didaktik, eller udvælgelsesmetode, ud fra deres interesser og forudsætninger. Interesserne afspejles i forskellige virtuelle fascinationsformer, eller fascinationer af form. Disse fascinationsformer knytter eleverne sammen, både lokalt og med hele verden.

 

Der foregår på den måde en billedlig ind-tagelse af samfundet i kroppen. Fascination af bestemte former har en social funktion: individets sociale udvikling og positionering gennem tilegnelse af social smag. Den derved udviklede væremåde, eller habitus, er resultatet af en æstetisk eller følelsesmæssig læringsaktivitet.

 

Dette er væsentlige vilkår, man må tage i betragtning i udviklingen af en tidssvarende IT-didaktik.

 

Gymnasieelevers fri adgang til Internettet åbner op for en æstetisk socialisering, som foregår parallelt med den officielle undervisning og læring. Denne socialiserings form er anarkistisk, uformel, legende og i høj grad styret af øjeblikkets fascination. Alt i alt udtryk for en æstetisk måde at forholde sig til verden på.

 

En sådan ”selvgeneret” æstetisk socialisering har formodentlig altid foregået, i og med elever har knyttet venskaber, lånt bøger af hinanden, byttet frimærker, bedømt hinanden på påklædningen osv. Men med Internettets indførelse i skolen fylder denne parallelle socialisering langt mere end tidligere og har fået en anden karakter og styrke.

 

Tilegnelse af smag for ungdoms-massekultur i skolen kan betragtes som en del af elevernes samlede læreproces. Læring i skolen opfattes almindeligvis som styret af en rationel, statslig diskurs. I modsætning hertil styres den æstetiske læring, som foregår via Internettet, i høj grad af markedet. Denne følelsesmæssige, intuitive eller idiosynkratiske læring kan beskrives som en facilitator for (post) moderne masseindividualisering. Det er en historisk set ny socialiseringsform, som er båret af informationsteknologien.

 

Massens individualisering er en aktuel måde at beskrive en tendens i de højtudviklede samfunds socialisering. Ud fra denne paradigmatiske fortolkning kan man beskrive web-markedets tilbud i en internetopkoblet skole, som et bidrag til æstetisk ens-lig-gørelse – og dermed socialisering - gennem differentiering af individerne. Eller omvendt: individualisering gennem magt-tilskrivelse til massen. Denne magt-tilskrivelse foregår ved at Internet-tjenester – ofte mod betaling – opfylder et løfte om frihed. Og i vort tilfælde: frihed fra skolen, i skolen. Frihed til at blive sig selv, som de andre, og frihed til at gøre som man vil, ligesom alle de andre.

 

På den måde opstår en diskrepans mellem den internetbårne oplevelsesindustris konkrete og letforståelige tilbud, og de statslige krav om individualisering, gennem udvikling af evnen til at tænke rationelt og abstrakt.

 

I skolesystemet skal man skal kunne tænke i tal, begreber, sammenhænge og strukturer. Det er den legitime måde at fortolke verden på, når man deltager i undervisning. Men skolesystemets selvforståelse har en blind plet (et ”doxa”), nemlig dets element af tvang. Skolen er statens tjener, og den oplysning, bevidstgørelse eller rationalitet, som det er lærerens opgave at viderebringe, er samtidig en del af statens magtfulde opdragelsesprojekt. Oplysning kan, som formodentlig bekendt, også betragtes som undertrykkelse.⁶⁹

 

I sidste ende bygger en fortolkningsmådes legitimitet på de agerendes evne til at skaffe sig magt over fortolkningerne. Men det er jo en gammel sandhed, at magt gør én blind overfor egne svagheder. I dette tilfælde kunne det godt se ud som om skolesystemet, statens rationelle socialiseringsagent, i sin magtfulde selvforståelse som en af socialiseringens hovedaktører, blokerer for selvindsigt i de ikke længere så magt-løse elevers konkrete, æstetiske erfaringsprocesser. Det er i hvert fald en mulig årsag til den diskrepans man kan iagttage mellem gymnasieelevers omfattende internet-aktiviteter og skolens og den pædagogiske forsknings måde at fortolke deres aktiviteter på. Eller rettere: ignorere dem på.

 

Hovedskillelinjen i de samfundsmæssige smage, eller æstetiske præferencer, går mellem legitim og ikke-legitim æstetik. Nutidens internet-ungdomskultur er ikke en legitim æstetik. Den tiltrækker sig derfor ikke opmærksomhed og respekt, giver ikke adgang til magt og anseelse, men den er meget stor - og ureflekteret.

 

Bag computerskærmen kan man fordybe sig i private interesser, uden at lade sig distrahere af naboens fortolkninger. De æstetiske praksisfællesskaber bliver, i kraft af den lette distribution pr. Internet, flygtige, idiosynkratiske, og både lokale og globale, fordi brugerne skøjter ud af ”Internettets lange hale”. Internetbåren socialisering er på samme tid både stærk og svag. På den måde kan diskussioner af løsningsforslag til fælles problemer, som det hidtil har været skolens opgave at sætte i tale, tendere mod at blive individuelle. De æstetiske praksisfællesskaber forbliver netop – æstetiske.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

CODA:⁷⁰

 

Hvordan anvendes viden om gymnasieelevers internet-kultur i undervisningen?

 

Som tillidsskabende redskab. Hvis man er åben for hvad eleverne er optaget af, kan man omvendt håbe på at få dem til at åbne sig lidt mere for det faglige stof.

 

Som kontrol. Eleverne er mere tilbøjelige til at pakke underholdende programmer og hjemmesider bort, hvis man ved, hvad de foretager sig.

 

Giver opmærksomhed på ”digital deling” i en pc-klasse. Man kan skelne mellem de, der bruger Internettet til opbygning af viden og de, der hovedsagelig bruger det som underholdning/ tidsfordriv.

 

Udfordring til åndshovmod. Man begynder at overveje om ikke bemestring af massekulturen på nettet er en del af en vellykket socialiseringsproces.

 

Inddragelse af populære tjenester i undervisning. F.eks. i forbindelse med undervisning i massekommunikation.

 

Vejledning af kolleger. Når de undrer sig over et eller andet Internet-fænomen, som eleverne er optagede af.

 

 

ABSTRACT

The thesis “Aesthetical learning in a timeless space” is a study in the "deep use" of websites by Danish upper secondary students (Htx-line: Higher technical exam). The group which has been investigated consists of about 220 students and is located in a provincial town in the south-eastern Denmark. All students are equipped with a laptop-computer, connected to the Internet.

The main purpose of the thesis is to qualify and discuss the existence, nature and status of a phenomenon which is labelled "aesthetic learning".

The hypothesis, which is discussed in relation to empirical material, is that the use of websites plays a considerable role in the development of young people's identity and socialisation, and that this process may be characterised as a mainly unconscious acquisition of social taste.

In the first part philosophical and sociological terms are developed. The interpretation of the student’s acquisition of taste is inspired by works by Michel Foucault and Pierre Bourdieu.

The empirical material, on which the second part is based, consists of a so-called log-file of what 214 students was doing in school, one day in 2005 on the Internet, and the results of an on-line questionnaire.

Methodological and statistical problems, which had to be solved before qualitative information could be read out of the voluminous log-file, are discussed.

A development of preferences of taste, or social acquired aesthetic, in relation to use of web-services, had in the first place to be described in an inductive way based on the abovementioned investigations. The student’s evaluation of two types of websites and an interpretation of two typical websites leads to a characterization of a contemporary Danish web-youth-culture.

The main conclusions are:

- It is certain that the use of Internet-services consumes a lot of time and that individual diversification of web-preferences is immense.

- That aesthetic socialization, through use of the Internet, is a process in which many individual choices accumulate, and thus is transformed to collective preferences. Many of these collective preferences e.g. the website www.partyworm.dk, are at the same time highly individualistic in their nature, because such sites facilitate or enhances the individual performance in social life.

- There are thus two forces at play in the social acquisition of web-taste: A centripetal, through the use of collective preferences, and a centrifugal, through the immense diversity of web-preferences. Both facilitate the collective individualization, which can be viewed as a characteristic feature of modern socialization.

- The preferences indicate the existence of a playful, “con amore-type” of consciousness, focused on the present and thriving mostly unnoticed by the school’s staff. The student’s own use of Internet (not of computers in the general school-work) is mostly viewed by peers, as having the purpose of escaping from (and thus harmonizing) a demanding everyday.

- It is, according to this investigation, possible to view the student’s acquisition of "web-taste" as an emotional - and thereby aesthetic - learning process.

- The investigation found indications of sub-groups, who appropriately may be labelled aesthetic learning communities, within the main body of students.

 

 

 

 

 

 

 

LITTERATUR OG LINKS

 

Adorno, Theodor/ Max Horkheimer: Oplysningens Dialektik 2004 (1944)

 

Andersen Hanne M./ Vivi Gammelgaard Nielsen: Kemi i gymnasiet. 2003

http://www.nat.au.dk/cnd/index.htm

 

Andersen, Johannes: Unge og Internettet – ikke noget særligt. Ungdomsforskning 4. årg. Nr. 2

http://www.cefu.dk/upload/application/98c5f320/ungdomsforskning205.pdf

 

Anderson, Chris: The Long Tail http://longtail.typepad.com/the_long_tail/

 

Bourdieu, Pierre: Distinction A social critique of the judgement of taste 2004 (1979)

 

Bourdieu, Pierre: Meditasjoner (Meditations pascaliennes) Norsk udgave 1999

 

Bourdieu, Pierre: The logic of practice 1980

 

Christensen, Ole & Birgitte Tufte: Børns mediebrug i familien - og i skolen? 2002 http://pub.uvm.dk/2002/uddannelse/26.html

 

Cuban, Larry: Oversold and underused. Computers in the classroom. (2001)

http://www.hup.harvard.edu/pdf/CUBOVE.pdf

 

Dreyfus, Hubert: Livet på nettet 2002 (2001)

 

Foucault, Michel: Afterword. The Subject and Power. Dreyfuss and Rabinow. Beyond Structuralism and Hermeneutics. 1982

 

Foucault, Michel: Seksualitetens historie” bd. 1 – 3. 2004 (1976 – 1984)

 

Foucault, Michel: Society must be defended. 1997 (Forelæsninger 1975-76)

 

Foucault, Michel: Talens forfatning 2001 (1971)

 

Fromme, Johannes: Computer games as part of children´s culture 2003

http://www.gamestudies.org/0301/fromme/

 

Hermansen, Mads(red.): Fra læringens horisont 1998

 

Hill, Janette R. et. al. The impact of portable technologies on teaching and learning Year four report. Se særlig side 55.

http://lpsl.coe.uga.edu/Projects/AAlaptop/pdf/Year4ReportFinal.pdf

 

Jameson, Frederic: Postmodernism or, the cultural logic of late capitalism 1999 (1991)

 

Konzack, Lars: Computerspilsforskningens diskurser. 2003

http://spilforskning.dk/gameapproaches/GameApproaches3.pdf

 

Krejsler, John: Læring, magt og individualitet 2002

 

Kryger, Nils: Mesterfortællinger og pædagogisk feltforskning i Danmark 2004

 

Larsen, Steen Nepper: Identitet som mellemværende. FOFU-nyt nr. 4 2003

http://www.fofu.dk/upload/application/76b68f58/0403.pdf

 

Luhman, Niklas: Erkendelse som konstruktion. Hermansen: Fra læringens horisont.

 

Mathiesen, Helle: Personlige bærbare computere i undervisningen. Sammenfattende redegørelse. DPU 2002

 

Mathiesen, Helle: Det virtuelle gymnasium (2003) http://kortlink.dk/2eer http://us.uvm.dk/gymnasie/udvikling/haefte45/haefte45.pdf

 

Michelsen, Claus: IT og pædagogisk innovation. Gymnasiepædagogik nr. 33 s 302-310 2003

 

Nielsen, Jacob: Usability of websites for Teenagers http://www.useit.com/alertbox/20050131.html

 

Otto, Hans-Uwe m.fl.: Social inequality in the virtual space. 2005

http://www.kib-bielefeld.de/externelinks2005/Social_Inequality%20KIB.pdf

 

Publikation: IT-erfaringer i undervisningen på hhx og htx. 1999

http://pub.uvm.dk/1999/ithhx/4.htm

 

Publikation: Fag, pædagogik og IT i det almene gymnasium – status og perspektiver. 1. faglige rapport Det Virtuelle Gymnasium.

http://pub.uvm.dk/2002/virtuelgym1/hel.pdf

 

Sloterdijk, Peter: Masse og foragt. 2002 (2000)

 

Sørensen, Villy: Digtere og dæmoner: 2003 (1959)

 

Tufte, Birgitte: Når unge går på nettet. Ungdomsforskning 4. årg. Nr. 2

http://www.cefu.dk/upload/application/98c5f320/ungdomsforskning205.pdf

 

van der Veen, Ruud: The deeper layers of Learning. 2000

http://www.edst.educ.ubc.ca/aerc/2000/vanderveenr1-web.htm

 

Zeuner, Lilli: Sociologisk kulturteori mellem naturvidenskabelig og kulturvidenskabelig tænkning. 2000

 

Ziegler, Holger: Vie gebrauchen Jugendliche das Internet?

http://www.kib-bielefeld.de/externelinks2005/ExpertiseZiegler.pdf

Til opgaven hører en samling bilag.