Filosofi: Descartes. Om Metoden

 

Den kartesianske reduktion

For nylig genlæste jeg René Descartes' beskrivelse af, hvordan man anvender tvivlens nådegave til at skabe nye og nyttige indsigter. Hans lille afhandling "Om Metoden" fra 1637 er en fremragende guide til det formål.

Først og fremmest må man være i stand til at tvivle om alt. Det er en forudsætning for, at man overhovedet kan stille spørgsmål til verdens natur.

Kartesiansk reduktion tager udgangspunkt i erkendelsen af, at vi er uvidende om, hvorvidt tingene og vi selv eksisterer. Måske bedrager sanserne os, således at intet nødvendigvis er, sådan som det tager sig ud. Man skal heller ikke tage for givet, at man har, eller er, en krop. Det er første, ontologiske trin. 1)

Andet, epistemologiske trin vedrører begreberne - kun de begreber, der kan dømmes sande, kan siges at eksistere. 2) Falske begrebs-sandheder kommer af intet og betyder derfor intet.

...sådan at jeg altså forkastede som absolut falsk alt det jeg kunne forestille mig den mindste tvivl om, for at se om der så ikke til sidst blev noget, jeg kunne regne for hævet over enhver tvivl.” (s 40)

Det eneste vi hver især kan være sikre på er, at en substans er til og tænker.

[En substans] hvis hele væsen eller natur kun består i at tænke og som for at være til ikke behøver noget sted eller noget materielt.” (s 42)

På den måde ender han med at tvivle om alt, undtagen på selve det, at han tvivler - han tænker tvivlen og derfor er han til, netop fordi han tænker.  Cogito ergo sum.

Denne ene ting ved han, og det giver en regel: Vær kun sikker på det, du kan forstå lige så klart og skarpt som dette. Man bør aldrig lade sig overbevise om andet end det, der virker indlysende for forstanden.

En viden om, hvad der er fuldkommen sandt, må nødvendigvis være givet os af en mere fuldkommen bevidsthed.

Det leder ham til afvise empiricismen, den holdning at erkendelsen af verden må tage udgangspunkt i en sanse-formidlet erfaring. Erkendelse "før sanserne" er mulig,  fordi sandhed som sådan eksisterer fra begyndelsen af, et a priori.

En tænkning som søger sandhed, følger fromt Guds veje. 

Forstanden siger os nemlig ikke, at det, vi ser eller forestiller os, virkelig er til sådan, men den siger os rigtignok, at der til grund for alle vore ideer eller begreber ligger noget sandt. For det er umuligt, at Gud, der er helt fuldkommen og helt sanddru, ellers kunne have lagt dem i os.”   (s 49)

Fænomenet Gud tvivler filosoffen ikke om. Han forudsætter, at der findes en iboende sandhedens harmoni i universet, en art "overkodning" af fænomenerne. Guds eksistens kan ikke reduceres bort, men er en betingelse for sand erkendelse. Alle andre ideer om Gud er unødvendige, når det gælder udforskningen af erkendelsens vilkår. 

Den fritænkende franskmand Descartes havde intet ønske om at provokere hjemlandets emsige tankepoliti, Inkvisitionen; en væsentlig grund til at han opholdt sig 18 år i Nederlandene. Det var ligesom lettere at ånde blandt de mere selvstændigt tænkende, pluralistiske og velhavende protestanter... 

“Om Metoden” er et banebrydende tanke-forsøg. Descartes driver tvivlen så langt ud som muligt og reducerer alle hverdagens og bevidsthedens fænomener bort. Det viser sig, at det erkendende subjekt umuligt kan fjernes fra ligningen...

På den måde løses “inden-verdensproblemet”. Selvbevidste subjekter - De & jeg - eksisterer fordi vi tænker! Det er betrykkende at vide (og en forudsætning for den filosofiske indsats), at der er nogen hjemme...

Derfor gælder det, at man bør tvivle om alt, undtagen at man tvivler.

Og derfor: Hvad vil det sige at noget er til, eller eksisterer? Hvad er en tanke? Hvis jeg nu er til - hvad er så dette jeg? Den erkendende substans siges at være det samme som sjælen, men hvad er sjælen for noget? Hvordan er sjælen i stand til at erkende uden en krop? Eksisterer sjælen og Gud i et - vakuum?

Coda

Personen ved roden

Nogen træer vokser længere ind i himlen end andre uden derfor at løbe fulde af engle.
Efter tænksom stirren op i en høj ask:
Om så alle disse vingede frø stimlede sammen
om det samme himmelråbende spørgsmål: hvorfor skal vi omsider dø? blev svaret:

Gavntræ.
Ny økseskafter.

- Per Højholt

Noter

1) Ontologi: Læren om det værende.

2) Epistemologi: Læren om fortolkningerne - af det værende.

Descartes løste "inden-verdensproblemet". Hvordan er det nu med "omverdensproblemet"? 

https://internetdidaktik.dk/filosofi-en-hjerne-i-en-spand

https://internetdidaktik.dk/filosofi-descartes-blade-runner

"Om Metoden" Gyldendals Uglebøger 1967