Filosofi: Medier, viden, kultur

 

Strøtanker om medier, viden og kultur

 

Medier

Samfund er altid i højere grad blevet formet af karakteren af de medier, som mennesker kommunikerer med, end af kommunikationens indhold”.  - Marshall Mc.Luhan

Holdninger til viden ændres, når mediet ændres.

Den middelalderlige barde kunne have hele Rolandskvadet i hukommelsen og var en estimeret underholder. Han videreførte en mundtlig - auditiv tradition.

Latinkyndige munke holdt Den katolske Kirke sammen og fungerede som ansete tjenere for den verdslige stat. De videreførte en visuelt båret tradition, baseret på den skrevne bog(rulle).

I renæssancen blev hukommelseskunstneren og de indviede lærde udkonkurreret af den borgerligt-kapitalistiske bogtrykkekunst. Den masseproducerede bog var langt billigere end den håndskrevne bog. Dermed blev viden tilgængelig for mange flere mennesker og det fik store politisk-religiøse-kulturelle  konsekvenser. Reformationen og renæssancen ville have været utænkelige uden Gutenbergs vidunderlige opfindelse.

Tre videns-teorier

Ud fra en systemteoretisk tilgang kan viden betragtes som et medie, der øger samfunds-systemets indre kompleksitet og formindsker omverdenens kompleksitet.

Ud fra en kulturteoretisk tilgang er viden et kulturelt gode, der bidrager til at opretholde samfundets sammenhængskraft. F.eks. vil individer med adgang til god information have større chancer for at få et godt liv.

Ud fra mainstream læringsteori er viden et individuelt konstrueret, men socialt betinget fænomen.

Kultur

Når pøbelen blander sig for at tale med, er alt tabt”  Voltaire

Debatten om massens selvproducerede kultur på sociale medier er variationer over temaet kulturoptimisme overfor kulturpessimisme. Men  - overdøves de lærdes samtale ikke af råbene fra den digitale pøbel, som samler sig foran elfenbenstårnets port?

I essayet ”Masse og foragt” spøger Peter Sloterdijk hvor definerede forskelle mellem amatørisme og enestående kunst skal komme fra i et samfund, hvor alle individer er forskellige? Vel at mærke under forudsætning af, at disse individuelle forskelle ikke gør nogen væsentlig forskel?!

Samfund, hvor massekultur bliver smagsnormen, tenderer mod forskelsløshed eller indifferens. Man  mangler simpelthen kulturelle formidlings-ekvivalenter – eller anerkendte normer.

Sloterdijk anbefaler, at vi hver især udfordrer massen i os selv og går imod vor ”indre masses” tilbøjelighed til at ville nøjes med det næstbedste, med det amatøragtige.

Elitekulturens forsøg på at distancere sig fra massekulturen indebærer originalitets-tvang.

Massekultur indebærer en nivellerende lighedstvang.

Vi lader en elite-dyrkende digter-filosof få næstsidste ord.

En højere kultur kan alene opstå der, hvor der findes to forskellige kaster i samfundet: de arbejdende og de med ledig tid [...] at se på fordelingen af lykke og held er ikke væsentligt, når det drejer sig om at avle en højere kultur.  - Nietzsche: Menneskeligt, alt for menneskeligt. Aforisme 439

Det sidste ord.

Jeg for min part mener, at mennesker drager omsorg for sig selv og andre gennem deltagelse i kulturelle aktiviteter, som muliggør vækst.

https://internetdidaktik.dk/filosofi-om-sorg-og-omsorg