Økonomi: Patent på tanker
“Patent” kommer af det latinske tillægsord "patens" som - besynderligt nok - betyder “åben”, "fri", "tilgængelig". Noget, som er offentligt tilgængeligt.
Et patent er en offentlig kundgørelse om at en person, eller en virksomhed, er tildelt statsgaranterede rettigheder over en opfindelse, fx et lægemiddel, som potentielt kan redde millioner af menneskeliv.
Som udgangspunkt er dette rimeligt nok. Vi kender argumentet: Hvis ikke medicinalindustriens rettigheder beskyttes, har den ingen interesse i at bruge penge på at udvikle ny, livreddende medicin.
Men måske kommer medicinen slet ikke i brug i større omfang, fordi patent-rettighederne gør, at medicinalfirmaerne selv kan sætte prisen. Der findes ikke nogen fri prisdannelse, hvis blot ét firma har eneret på fremstilling af en vare.
Et eksempel er midler til HIV/AIDS-behandling. De er dyre, og folk i fattige lande har ikke råd til dem. Sådan betales private firmaers ejendomsret med menneskers liv og velfærd.
Som en løsning på det problem begyndte den Cubanske stat i 2001 at producere kopier, efter fremgangsmåder og formler, patenterede i USA. Hvad gjorde amerikanerne ved det?
Ingenting. Det er så gammeldags at sende marinekorpset afsted.
https://khn.org/morning-breakout/dr00003489/
Det fattige Cuba har - formodentlig også af denne grund - ganske godt styr på HIV/AIDS.
https://www.who.int/bulletin/volumes/94/12/16-021216/en/
Ophavsret over ord, billeder og musik er i samme juridiske klasse - kunstnere har rettigheder til deres tanke-værker, hvilket forekommer rimeligt. F.eks. er det ikke mange musikere som lever højt og fedt af deres kunst. Men royalties giver grundlag for at mindre heldige musikere kan (over)leve, netop fordi andre folk bruger deres værker og betaler afgift deraf. Noget for noget.
Det samme gælder for mønsterbeskyttelsen af design, f.eks. tøj, møbler eller mobiltelefoner.
Men - det er godt nok vanskeligt at forstå, hvorfor der i Danmark skal gå 70 år, fra en kunstner holder op med at trække vejret, til kunstnerens værker - bestemte kombinationer af ord, former eller toner - er public domain.
De døde har ikke brug for royalties. Men det har kunstneres børnebørn åbenbart. De får noget - for ingenting.
Et eksempel er de fintfølende arvinger til billedhuggeren Edvard Eriksen (1876 -1959). De kommer efter enhver, som publicerer billeder af bedstefars verdenskendte turistfidus "Den lille Havfrue". Arvingerne skriver en absurd stor regning ud og vupti! Endnu et genialt kunstværk i serien: "Hit med Moneterne".
Denne lille pengemaskine kører til og med 2029.
Alle er bange for dem. Se bare:
https://da.wikipedia.org/wiki/Den_lille_Havfrue
I min samling af tekster om nattehimlen, “Stjernedigte”, har jeg udeladt en mængde nyere kunstnere. Det er for besværligt at spørge et dusin forskellige forlag om lov til at bruge rettigheds-behæftede tekster. Og måske skal man ligefrem til lommerne, selvom formålet er noget så u-profitabelt som folkeoplysning og forskning.
B.S. Ingemann, Mark Twain og Leo Tolstoy (og deres arvinger) er tilstrækkeligt meget døde. Dem får man næppe ophavsrets-problemer med på denne side af evigheden.
Stjernedigte:
https://internetdidaktik.dk/notitser