Digt: Østersøbølger i stjerneskær


Østersøens bølger slår dæmpet ind mod sandet

Her sidder vi på stranden

To punkter med levende øjne

Om natten er alle farver grå

Jeg ser -

Stjernelys på dine hænder

Stjerneskær på vores minder

Det derude er lige herinde

Vi bor i vores hud

Går af og til derud

Hvor vi tror, at vi

Tror på ti tusind guder

Sirius brænder for fuldt blus

Isblå røde grønne glimt

Og derovre stråler Jupiter og Saturn

Med troner, kroner og matroner

Giv mig et beat, mand!

ADVERTISSEMENT: OM STJERNEDIGTE

Illustration til HCA Kometen

Illustration til H.C. Andersen: Kometen

 

Menuen "Notitser" giver adgang til en samling "Stjernedigte".

Se til højre - menuen: "Alle notitser".

Foreløbig ligger der en firs stykker.

Hvorfor den her kompilation?

Anno vomitus

Hieronymus Bosch: Magikeren (omk. 1500)

 

Noter til 2020

I januar havde jeg kvalme og mareridt om at blive ædt af chefen. Vel ude af arbejdsmarkedet genfandt jeg min naturlige arbejdsskyhed og andre gyldne kvalifikationer, som gør mig uendelig velegnet til at sidde nede ved den sivkransede å og lære fuglenes sprog.

Menakkeak, i foråret bredte et mørke sig over landet som skyggen fra en græshopesværm. Livet blev én lang øvelse i anvendt filosofi over spørgsmålene: Hvordan forstår man det onde? Hvad er løgn?

Marie Howe: Efter Stephen Hawking

Marie Howe: Efter Stephen Hawking (2020) v/ EKS

Drømmer du af og til om at vågne op til den enhed, vi engang var?
Så kompakt, at ingen havde brug for en seng, mad eller penge -
Ingen kunne gemme sig på et af skolens toiletter
Eller være alene hjemme og åbne skuffen, hvor pillerne ligger.
Ethvert atom tilhører mig, så godt som det tilhører dig. Husker du?
Der fandtes ingen natur. Ingen dem. Ingen undersøgelse
Afgjorde, om elefanten sørgede over sin tabte kalv
Eller om koralrevet følte smerte. Tilsvinede oceaner taler hverken
Engelsk, farsi eller fransk
Om vi kunne vågne op til hvad vi var
Da vi var ocean, og før det, da himlen var jorden og dyret var energi
Og klippen flydende og stjerner rum og rummet var ikke
Slet ikke - ingenting
Før vi begyndte at tro, at mennesker var så vigtige
Før denne skrækkelige ensomhed
Husker molekylerne det, som engang var, før noget skete?
Intet jeg, intet os, ingen, ingen var
Intet udsagnsord, intet navneord
Blot en bittelille prik, overfyldt med
Er er er er er
Alt, alting, hjemme

https://www.brainpickings.org/

 


 

Otto Gelsted: Mennesket

Otto Gelsted: Mennesket (1920)

Jordens Ild under mig, over mit Hoved et Univers af tilintetgørende kulde. Til alle Sider de grønne Lande, det blaa Hav, Horisontens skønne, vandrende Ring.

Paa en Kugleskal i Rummet balancerer jeg mellem Driftens altopslugende Vanvid og Tankens forstenende Kulde.

Mellem Afgrund og Afgrund bygger jeg Livet op, Toner og smag, Skibe og Byer, Farvens Vidunder og Digtet, der spejler Alverden.

Digt: Om at sove i lånt sejlbåd

 

Om at sove i lånt sejlbåd i Kalø Vig

Side om side ligger små yachter fortøjet som smækre tunfisk

Til molen hvor aftenvandrere sagligt vurderer deres værdi

Foran udsigten til Studstrupværk, Kalø slotsruin og Mols Bjerge

Stiger jeg ombord i en fold af Danmark

Finder hvile i kahytten med paneler af æde træsorter

Som vinden lægger sig og sommernattens trolde-lys sitrer

Over vand, mole, master og landevej langs bøgeskov

Sover jeg fredeligt ind på campingplads for både

Filosofi: Lygtemændenes lys

Arnold Böcklin: Das Irrlicht. (1882)

 

Lygtemændenes lys

Lad os sammen med en digter bestige et rigtig højt bjerg og skue ud over den europæiske bevidstheds vidstrakte landskab. Herfra ser vi resultaterne af oplysningens og naturvidenskabens store projekter: talløse forskningsfabrikker med deres netværk af informationscentre; hist og her stikker gamle universitetsbyers tanketårne op og synes at strejfe himlen. Imellem disse hvilepunkter for øjet breder sig mangefarvede skove af folkeskoler, gymnasier og fagskoler.

Sarah Williams: The old Astonomer

Sarah Williams: The old Astronomer (1867)

Reach me down my Tycho Brahé - I would know him when we meet,
When I share my later science, sitting humbly at his feet;
He may know the law of all things, yet be ignorant of how
We are working to completion, working on from then till now.

Pray, remember, that I leave you all my theory complete,
Lacking only certain data, for your adding, as is meet;
And remember, men will scorn it, 'tis original and true,
And the obloquy of newness may fall bitterly on you.

But, my pupil, as my pupil you have learnt the worth of scorn;
You have laughed with me at pity, we have joyed to be forlorn;
What, for us, are all distractions of men's fellowship and smiles?
What, for us, the goddess Pleasure, with her meretricious wiles?

You may tell that German college that their honour comes too late.
But they must not waste repentance on the grizzly savant's fate;
Though my soul may set in darkness, it will rise in perfect light;
I have loved the stars too truly to be fearful of the night.

(...)

Dette moraliserende digt indledes med at fortælleren sidder sammen med Tycho Brahe og beskriver de seneste astronomiske nyheder for ham. Derefter taler Tycho Brahe. Han formaner til ikke at lade sig kue, hvis man bliver fordømt for at kæmpe for en original og sand teori. På den måde karakteriserer han sig selv. Og belønningen for kærligheden til stjernerne venter i det hinsides...

De to sidste linjer kan udmærket stå alene.

Obloquy; Offentlig fordømmelse. Repentance: Bekendelse, anger. Grizzly savant's fate: Det gråhårede genis skæbne.

 

Arkæologi: Telegram fra Göbekli Tepe

Göbekli Tepe: T-formet stele med skulptur af rovdyr og vildsvin i relief. Wikimedia Commons

 

Fårene bliver som fårehyrder og hyrderne som får, siger man, men det er noget, der tager tid, og ingen af dem dvæler længe i denne verden. 

J.R.R. Tolkien: De to Tårne

 

Fundet

Sider

Abonnér på Internetdidaktik- Erik Kruse Sørensens essays RSS