Fortælling: Humlebien

 

Hverdagsfortælling fra en hedebølge.

Forleden fandt jeg en svag humlebi på vores køkkengulv. Den kravlede villigt op på en tryksag og lod sig fragte ud til stokroserne, hvor jeg satte den ind i en blomst. Sådan nogle blomsterblade er glatte, og da bien var for svag til at flyve, så måtte den klamre sig fast og vælte rundt for at finde lidt pollenstøv; men der var ikke mere tilbage på den tankstation...

T. S. Eliot: Burnt Norton


T. S. Eliot (1888 - 1965): Fire Kvartetter, 1. del. Min oversættelse. Biografisk note:

https://internetdidaktik.dk/ts-eliot-hvad-tordenen-sagde


Burnt Norton

Måske er nutid og fortid til stede i fremtiden
Og fremtiden indeholdt i fortiden.
Hvis al tid er evigt til stede
Forfalder den aldrig til udbetaling
Og det som kunne have været en fantasi
Forbliver for evigt en mulighed
I en tænkt verden.

Digt: Hommage à Dan Turèll

 

Onkel Danny (1946-1993) var musikelsker (og med i diverse bands) men havde efter sigende en rimeligt reduceret rytmesans. Han kunne simpelthen ikke stampe (eller synge) i takt. Imidlertid vidste han hvordan man laver et godt riff  i sproget. Og det er derfor jeg tar' tråden op og jeg sir' - hey, hooman, gi' mig et beat!


Jeg holder af musikbutikker.

Jeg holder af musikbutikker og vil handle i dem indtil den sidste er spist af sjælløse tyske og engelske megastores.

Ukraine:Tolstoy: Sevastopol i august måned

 
Natten mellem 8. og 9. september 1855 forlod den russiske garnision flådehavnen Sevastopol efter 11 måneders belejring; et afgørende nederlag i Krimkrigen (1853-56), som i højeste grad handlede om besiddelsen af denne halvø i Sortehavet.

Ukraine: Blokaden af Krim

 

This is not the end. It is not even the beginning of the end. But it is, perhaps, the end of the beginning.

Winston Churchill, efter sejren ved El Alamein 1942.

Hvis nyheder fra en krig overhovedet kan siges at være ”gode”, så er der godt nyt fra krigen mellem Rusland og Ukraine. Sidstnævnte har dette forår vist, at det besidder metoder og midler til at kratte alvorligt i den russiske bjørns bagdel. Offensiver indledes på flere fronter og med stadig forøget præcision og styrke. En af de nyeste er blokaden af halvøen Krim. 

Psykologi: Amerikansk idiokrati

 

  - Årh, kan du huske da Amerikanerne tog til Månen, sommeren '69? - Ja mon ikke, det var en flot præstation. - Det synes jeg osse, men hvorfor pokker blev de ikke deroppe?

  - Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke. Joh. 1.1.

 

Hvad er det moderne ved amerikansk fascisme?

Det er kedeligt at leve i interessante tider. Desværre lever menneskeheden for øjeblikket i en gal mands drøm, eller rettere: en bande gale menneskers drøm.

Psykologi: Bonhoeffer: Dumhed er farligere end ondskab

 

Dietrich Bonhoeffer (1906 – 1945). Evangelisk-luthersk teolog og anti-nazist. Min oversættelse.

 

Dumhed er en farligere fjende af det gode end ondskab.

Man kan protestere mod det onde, det kan afsløres, eller i nødstilfælde bekæmpes med vold; det onde bærer altid et kim af selvdestruktion i sig, idet det i det mindste efterlader et ubehag i mennesker.

Mod dumheden er vi værgeløse.

Blake: Tre musik-videoer

 

Fra tiden med "William Blake Experience" - deltagerliste & credits i to af videoerne. 

1) The Little Boy Lost.  Allersidste frame viser det kinesiske tegn for "fader".

https://www.youtube.com/watch?v=hoxH9v7F8qo&list=RDhoxH9v7F8qo&start_radio=1

Blake: Dødens Træ

 

I Paradis vokser der som bekendt to store frugttræer: Livets Træ og Kundskabens Træ. Deres frugter giver evigt liv og stor visdom.

William Blake opfandt et tredje: Dødens Træ. ”A Poison Tree” beskriver hvordan uforløst vrede bliver til en dødelig gift. Det ligger vel i sagens natur, at det træ kun vokser her på Jorden.

Den her gendigtning bygger videre på Niels Møller: ”Vreden”. Gyldendals Bibliotek bd. 22 (1930). Sammenholdt med Jørgen Sonne: ”Et gift-træ”. William Blake Syner og fakta. Roskilde Bogcafé (1998). 

 

Jacob Paludan: Landskabs-Strejftog

 

Landskabs-Strejftog i bidende Foraar. Fra essaysamlingen ”Mørkeblaat og Sort (1965) Nyhed i samlingen af Stjernedigte.

Jacob Paludan (1896 – 1975) skrev blandt meget, meget andet den udmærkede udviklingsroman ”Jørgen Stein”, som slutter med budskabet: Tag seletøjet på, og bliv en arbejdsom borger. Paludan var en skarpsindig konservativ skønhedsdyrker, og god til at give et sarkastisk svar til de brushoveder, som var ude på at lave om på alting for at frelse verden. Der hviler en gammelmodig stemning over nogle af hans ting. Essays kunne han skrive.

Som man ser i uddraget, var han astronomisk interesseret og kendte en stjernekiggers kvaler, hvis himlen er overskyet, netop når der sker noget nyt og spændende på firmamentet.

 

Det var en af disse sølvagtige Marts-dage, hvor alt synes gaaet i Staa. Øresund: en upaavirkelig Ismark, Jordbunden stiv og utjenlig. Dagtø lokker lidt Vand ud af snavsede Driver, Nattefrosten tager det under Behandling, saa man næste Morgen har et talg-glat Underlag at vise Balancekunst paa. Tørheden i Stuerne med Østenvind – maaske naadig for Slimhinder, ikke for Violiner.

Den nye Stjerne, svævende mellem Lyren og Herkules, var indpakket i Taage netop de Aftener, hvor man gerne ville have hilset den, som det timedes mig at hilse Kæmpen Nova Aquilae i Sommeren 1918, Aftenen før den var et Presse-faktum.

Fra Landets sydlige Kanter, fra Gudhjem, skriver den store Maler: ”Vinteren har været ond i Maanedsvis, ingen drivende Skyer, Vinden saa tom at høre paa, Havet en tavs Ørken.”

Naar Ret skal være Ret, Morgensolen kunde give Hækken et lille Varmebad og behænge den med Draaber. En af dem var ganske særlig. Stillede man sig op et bestemt Sted bag Glasdøren fyldte den sig med Lys og blev en grøn Ædelsten. Der udgik en sommerlig Kraft fra den, dette var en af de tavse Kæder af Mening, der kan opstaa mellem Natur og Menneske. Men det jeg saa var jo altsaa ikke Kromglans, det var noget ganske billigt, Naturen er overhovedet saa billig, at man næsten skammer sig.

 

Nova Aquilae:

https://en.wikipedia.org/wiki/V603_Aquilae

Den store maler: Oluf Høst.

Sider

Abonnér på Internetdidaktik- Erik Kruse Sørensens essays RSS