Note: De syv samuraier

 

Akira Kurosawa var en fantastisk instruktør. Altid står kameraet det helt rigtige sted. Altid driver skyerne over landskabet som de skal. Hver eneste bevægelse og replik tegner personlighederne og hver eneste personlighed passer ind i temaerne. Der er formentlig ”bøffer” i hans film, men jeg har ikke lagt mærke til dem.

”De syv samuraier” har jeg kun set 12 – 14 gange; en 200 minutter sort-hvid film, hvor de onde får de tæsk, de fortjener.

Note: Hurra for den private ejendomsret

 

"Privat" er afledt af det latinske "privare", som betyder "berøve", "unddrage". Men også "sætte fri", "undslippe".

Den liberale filosof John Locke mente, at de ting man skaber ved sit arbejde, bliver en del af éns ukrænkelige, selv-ejede krop. Igennem arbejdet lægger man noget af sig selv i de ting, man frembringer.  Produktet er uadskilleligt fra den, der frembringer det. Det besidder en privat, fri værdi. Man kan gøre med det, hvad man vil.

Note: Kalkmalerier på nettet


For 40 år siden meldte jeg mig ud af folkekirken og betaler derfor ikke kirkeskat. Men en del af min skat går alligevel til Folkekirkens drift, så jeg har billet til salmefabrikkerne.

Bygninger, inventar og billeder i hvælvinger og på vægge er nemlig altid interessante. Ritualerne - mindre.

I Danmark findes en rigdom af kalkmalerier, mange af international klasse.

Note: Ulv gør svin enige

 

Et ordsprog af Peder Laale:

Wlff gør swijn sotthe. / Ulv gør svin enige.

Pointeret oversættelse af det latinske:

Rixam porcorum rabies domat arta luporum. / Ulven afslutter hurtigt svinenes rasende skænderi.

Svinenes borgfred varer sjældent længe. Når den første forskrækkelse har lagt sig, begynder der som regel en diskussion mellem et krigsparti og et fredsparti.

Note: Radio for farfar

Den eneste danske AM-station: Radio 208. 1440 kHz - Radio Luxembourgs gamle frekvens.

Københavnerstation som også dækker Sjælland og Sydskåne i rimelig kvalitet.

Progressiv rock og en portion punk så gebisset klaprer.

Ingen pop, ingen reklamer.

Også på nettet.

http://www.radio208.dk/

 

Matthias Claudius: Sig Månen langsomt hæver

Matthias Claudius (1740 - 1815): Sig månen langsomt hæver v/ Casten Hauch

Matthias Claudius / Clausen var en følsom kristen, halvsultende lyriker og journalist, med forbindelser til den absolutte creme af tyske digtere - og fra 1785 revisor i en bank i Altona. En sinecure-stilling, som kronprins Frederik (VI) skaffede ham. Hr. Claudius fik sin løn for at møde op og underskrive bankens kvartals-regnskaber - Nichts weiter. Sådan et arrangement er der ligesom mere stil over, end når nutidens kunstnere kommer på finansloven.

Holsteneren Matthias Caudius  levede i "Helstatens" herlige liberale tid, længe før nationalisme blev en dominerende politisk kraft og Tyskland i 1871 selvtilfreds lukkede sig om sig selv - "blev samlet", som der står i historiebøgerne.  Med de kendte kedelige følger for diverse nationale mindretal, fx dansksindede i Slesvig. Tyskerne var slet ikke de eneste, som kunne være nationalt selvfede, det var danskerne også gode til - den indstilling bidrog til Kongerigets nærdødsoplevelse i 1864.

Og det blev helt utænkeligt, at en dansk prins kunne være mæcen for en tysktalende digter.


Sig månen langsomt hæver,
den gyldne stjerne svæver
på himlen klar og blid;
vor skov er tavs og stille,
og hvide tåger spille
på engen rundt ved aftenstid.

Hvor rolig jorden hviler
bag nattens slør og smiler
så mild og sommervarm,
ret som et stille kammer,
hvori al dagens jammer
forglemmes skal i søvnens arm.

Betragter månens bue,
den kun er halv at skue
og er dog hel og rund;
så er vel flere sager,
som nu vort hjerte vrager,
fordi vi halvt dem skuer kun!

Vi stolte Adams slægter
kun såre lidet mægter,
og meget ved vi ej;
vi efter skygger jager
og mangen kunst opdager
og kommer længer fra vor vej.

Gud Fader i det høje,
lær mig at skelne nøje
det sande fra dets skin;
og mens jeg er i live,
lad lig et barn mig blive,
skænk mig et fromt, enfoldigt sind!

Koldt nattens vinde sukke,
mit øje vil sig lukke,
giv mig, o Gud, din fred!
Se nådig til min slummer,
og trøst mig i min kummer,
og trøst min syge nabo med!

 

Thøger Larsen: Vølvens Spådom

Vølvens Spaadom (formentlig nedskrevet omk. år 1000) v/ Thøger Larsen (1875 - 1928) Oversættelsen er fra 1914.

"Seerskens Spådom" er et læredigt om verdens skabelse, undergang - og genskabelse. En smuk gave fra vore forfædre - og mødre!

I begyndelsen var der ingenting, kun det tomme Ginnungagab. Ud af det skabtes Midgård, menneskenes bolig, samt Solen, Månen og stjernerne, men de kendte ikke deres pladser på himlen; kaos herskede.

Derfor satte guderne himmellegemerne på deres rette pladser - ved at inddele tiden. På den måde skabtes kosmos. 

Hør mig nu alle
hellige Slægter,
store og smaa
af Heimdals Sønner.
Valfader vil, at jeg skal melde
om Mænd i Oldtid,
det ældste, jeg veed.

Jeg saa’ Oldtids
første Jætter,
de har forhen
selv mig fostret.
Jeg husker ni Verdner,
ni Hjem i Træet,
Al-Træets Ungdom
i Underjorden.

Aar var aarle
over Ymers Bolig.
Ej var Sand, ej Sø,
ej svale Bølger;
Jord fandtes ikke,
ingen Himmel,
Ginnunga-Gab var,
men Græs aldrig.

Før Burs Sønner
lod Lande stige,
da de mægtigt
Midgaard skabte.
Sol sken sønden
paa Sten i Salen,
da groed af Grund
grønne Urter.

Sol kom sydfra
sammen med Maane,
højre Haand
greb Himmelranden.
Sol kendte ikke
sine egne Sale,
Maane kendte ikke
sine egne Kræfter,
Stjerner kendte ikke
deres egne Steder.

Da steg alle Guder
til Skaber-Stole,
hver hellig Gud,
for Raad at holde.
Nat og Næet
gav de Navne,
Navn fik Morgen
og Middagstid,
Mørkning og Aften
for Aar at tælle.

(...)

https://kalliope.org/da/text/larsent2002043001

Her er en bedømmelse af forskellige danske forsøg på oversættelse:

https://heimskringla.no/wiki/Den_bedste_overs%C3%A6ttelse_af_V%C3%B8lvens_Sp%C3%A5dom

https://internetdidaktik.dk/advertissement-om-stjernedigte

 

Henrik Wergeland: Mig Selv

Henrik Wergeland (1808 - 1845): Mig Selv.

Wergeland nåede det utroligste i sin korte levetid. Han var på skift (eller samtidig) Norges rigsarkivar, historiker, nyskabende digter (prosadigte), skuespilforfatter, avisredaktør, social reformator...

I 1841 skrev han et iltert svar til "Morgenbladet", Norges førende avis, fordi den havde forsøgt sig med et karaktermord på ham.

I digtform gør Wergeland - ret selvmodsigende - langt og grundigt rede for, hvor ophøjet ligeglad han er med Morgenbladets mening om hans personlighed.

De personer, der nævnes i de sidste to strofer er hans nidske modstandere. Med sin sjælsro han han besejret dem - de kan ikke røre ham!

Nogle år senere skrev Wergeland igen for "Morgenbladet".

Her er sidste tredjedel: 


(...)

Klag ikke under Stjernerne over Mangel paa lyse Punkter i dit Liv.
Ha, de blinke jo, som om de vilde tale til dig!

Hvor straaler Venus iaften! Har Himlen ogsaa Foraar?
Nu have Stjernerne lyst hele Vintren; nu hvile de og fryde sig. Halelujah!

Hvilken Rigdom for en Dødelig!
Min Sjel fryder sig i Himlens Foraarsglæde, og skal deeltage i Jordens.
Den tindrer stærkere end Vaarstjernerne, og den vil snart springe ud med Blomsterne.

Herlige Aftenstjerne! Jeg blotter mit Hoved.
Som et Krystalbad nedfalder din Glands derpaa.

Der er Slægtskab mellem Sjelen og Stjernerne.
Den triner i Stjernelyset udenfor Ansigtets Forhæng, hvis Folder ere forsvundne.

Straalerne overgyde min Sjel med en Rolighed som af Alabaster.
Som en Büste staaer den i mit Indre. Stirr i dens Træk!

Nu ere de, som I ville have dem. De spodske ere stivnede.
Min Sjel har kun Ligets milde Smiil. Hvi forfærdes I mere?

Den Djævel! Büsten har et leende Hjerte under sin Rolighed.
Ve eders matte Fingre, at I ikke kunne faae fat paa det!

 

https://no.wikipedia.org/wiki/Mig_Selv

https://internetdidaktik.dk/advertissement-om-stjernedigte

 

 

Helge Rode: Stjerne og morild

Helge Rode (1870 - 1937): Stjerne og Morild

Helge Rode var med i den symbolistiske bevægelse i 1890-erne (Fx Sophus Claussen, Johannes Jørgensen),  som stod i opposition til naturalismen, men blev ikke betragtet som mere overspændt, end at han kunne tjene penge ved at skrive anmeldelser i det radikale - og ikke videre "åndelige" - dagblad Politiken.

Mystik er der formentlig intet "mystisk" eller specielt ved. Måske har mange haft mystiske oplevelser, uden at vide det. Men - den slags erfaringer er det meget vanskeligt at formidle noget fornuftigt om. Hvis man ikke er i stand til det, bør man nok lade være med at plage omverdenen med sine viderværdigheder.

"De, der ved, taler ikke, de der ikke ved, taler." Det sagde - Lao Tzu.

Helge Rode talte, for han kunne ikke lade være med at digte.

 

Stjerne og Morild

Over mig er Himlen med Stjerneglimt,
under mig er Vandet med Morildskimt.
En Stjerne er en Sol — uendelig stor,
sees dog kun mod Nattens sorte Ramme.
Morild: smaa usynlige, der i Havet bor,
lyser dog i Mørket som en Flamme.

Stjerne og Morild. Det Sortes Lys,
I ligner hinanden nøje,
synes lige store for mit Øje,
— for mit undrende, stirrende Øje.

Stjerne og Morild! Nattens Børn,
Ret har mit undrende Øje:
Lige store er I for det Høje,
— for det evig uendelig Høje.

Aa underlige Verden!
Kunde jeg mig sænke
i dine Hemmeligheders Vrimmel.
Aa underlige Hjerne,
der prøver at tænke
Tanker med svimlende Svimmel.

Aa underlige Verden!
Som skrigende Ravne
flakser alle Spørgsmaal i Stimmel.
Aa underlige Hjerne,
der prøver at favne
den dybe — aa den grænseløse Himmel.

Det kæmper bag Panden
for Klarhed at bringe,
for Tanken at tvinge.
Det bryder og bruser og brister.
Stjerneglimt
og Morildskimt,
de fyger som funklende Gnister.
De styrter som flimrende Afgrund i min Hu.
De lyser som et mægtigt Tempels Smykke.
Hvad er det sande? Aa svar mig du!
Evighedernes Rædsel og Gru,
eller Evigheders Vidunderlykke?

Hvide Blomster  (1892)

 

https://kalliope.org/da/text/rodeh2017090705

https://internetdidaktik.dk/advertissement-om-stjernedigte

Morten Nielsen: Ind i en Stjerne

Morten Nielsen (1922 - 1944): Ind i en Stjerne.

Morten Nielsen anede vel, at det skulle tage en tidlig ende med ham. Hans eneste digtsamling "Krigere uden Vaaben " fra 1943 har adskillige digte om døden. "Krigerne" er - digtene. 

Anelsen har en naturlig forklaring. Han vidste, at der ingen grænser var for, hvor onde nazisterne kunne være. Men han døde ved et vådeskud. Hvis folk, som ikke er uddannede i våbenbrug er nødt til at blive krigere, så sker der ulykker.

Den gennemsnitlige "tjenestetid" for en dansk modstandsmand m/k - aktiv i sabotage, våbentransport, stikkerlikvidering - var formodentlig mindre end ét år. 

 

Ind i en Stjerne —

Natten er lys, men med drivende Skyer
under Maanen.
Sovende Blomster duver for Vinden
paa Plænernes Skraanen.

Syrenen er afblomstret nu,
men Roserne bløder
saa ondt og saa sødt som to Menneskers
stjaalne Møder ...

Natten tar alle Ting nær.
Der er klingende
tomt i det fjerne.
— — Vi gaar med hinanden i Haanden
ind i en Stjerne.

https://kalliope.org/da/text/nielsenm2017090208

https://internetdidaktik.dk/advertissement-om-stjernedigte

Abonnér på Internetdidaktik- Erik Kruse Sørensens essays RSS