Marat, russisk krigsfange

 

Krig er en kamp om sjæle.

I den russisk-ukrainske krig er det vigtigt at få hul igennem til Rusland. Som bekendt har streng censur i høj grad afskåret landet fra verdens informations-kredsløb.

Hvordan omgår man censuren og kommer i kontakt med russerne? Hvad er mål og midler for en modpropaganda? De problemer forsøger man i Ukraine at løse ved hjælp af sociale medier.

Mark Twain om det russiske regime

 

I 1905 maltrakterede soldater tusindvis af demonstranter i Sct. Petersborg og Moskva. Disse begivenheder var et forspil til omvæltningerne i 1917.

Og endnu en grund til at Mark T. foragtede den russiske enevælde, inderligt. 

Disse zarkasmer er fra 1906:  

Livet i middelalderen var hårdt og trist for de fleste mennesker i kristenheden, men ikke nær så hårdt og og trist som livet i Rusland i vore dage.

Leo Trotskij og den permanente revolution

 

På det seneste er det blevet helt klart, at Rusland er ramt af svær demens - foruden anfald af paranoia. Patienten er p.t. selvskadende og udadreagerende. Det har været nødvendigt at isolere patienten.     

Senile imperier har det med at glemme, at deres storhedstid er forbi.

Foreløbig konklusion: Rusland er et narreskib.

https://en.wikipedia.org/wiki/Ship_of_Fools_(painting)

Man aner en duft af revolution. 

Russisk skizofreni

 

Man kan rejse til verdens ende på en løgn, men hjemturen bliver besværlig.

Russisk ordsprog.

 

I krig er løgn et vigtigt våben. Sandheden bør skjules bag en livvagt af løgne, som Winston Churchill udtrykte det.

Så – selvfølgelig lyver modstanderne i den ukrainske krig. Men man kan nok undre sig over hvorfor russerne lyver ofte og klodset?

Émile Verhaeren: Om tysk stormægtighed

Émile Verhaeren (1855 – 1916) var belgisk digter.

Første verdenskrig begyndte som en småkrig på Balkan, men udviklede sig hurtigt til storkrig mellem de europæiske magter. Belgien blev rodet ind i konflikten fordi Det tyske Kejserrige forsøgte at vinde herredømmet i Europa, ved i første omgang at nedkæmpe Frankrig - samtidig ønskede den Franske nation revanche, efter ydmygelsen i 1871. Den kæmpemæssige tyske hær havde brug for Belgien som opmarch-område i kampen mod Frankrig. Derfor invaderede Tyskland i august 1914 det lille neutrale land.

Det lange stræk -

 

Den ukrainske krig bliver lang - ingen kan vide hvor lang. Men mens verden venter på at Ukraine får ekviperet og trænet alle de soldater, som skal smide russerne på porten, kan den berolige sig med videoer af russiske ammunitions-depoter, som blæses i småstykker af amerikansk raketteknologi. Sådanne ”vidundervåben” vil ikke give Ukraine sejr, men bedrer situationen.

Der er en sammenhæng mellem den våbenteknologiske udvikling og Ruslands succes som imperial stat:

Rusland er et latterligt land

 

Eller rettere - med et lån fra sagesløse Dostojevsky- Rusland er en flok latterlige menneskes drøm.

En vågen drøm, hvori bange russiske drenge lærer at myrde og plyndre - thi systematisk fornedrelse af ofre og bødler er en teknik i krigen mod nazismen i Ukraine...

Krigen brutaliserer også russiske civile. Når russiske soldater kommer bort fra fronten, så går de på posthuset for at sende byttet hjem - med kærlig hilsen til mamushka og en historie om hvordan Vanja scorede den fine nye iPhone.

Kyiv calling

 

I går stod vi på afgrundens rand. I dag har vi taget et stort skridt videre.

En genindspilning af "London calling" med det ukrainske band Beton. 

God punk til lejligheden. 

https://www.youtube.com/watch?v=9guzUoTNxeE

Russiske traditioner

 

Russerne har adskillige morsomme og interessante stats-traditioner, f.eks. deres måder at skifte statsoverhovedet ud på.

Reglen er, at når de er sluppet af med ét røvhul, så indsætter de et nyt i stedet.

Digteren T. S. Eliot mente, at april er årets grusomste måned. Det er jo skønt med forår, men til tider også besværligt at komme i gang, efter vinterens dorskhed og dvale...

Marts kan selvfølgelig også være hård at komme igennem, spørg bare en flygtning fra Ukraine.

Om sorg og omsorg


"Omsorg" betegner en metafor, et billede.

Jf. tysk "Sorge" - bekymring, omsorg og "umsorgen" - vogte, pleje. Jf. "sorg" og "at sørge (for)".

Sorg er en grundfølelse, hvormed man mærker, at ens drift/ livsmod mindskes, at man bliver mindre - 

"Drift er den grundfølelse, som holder os i live. Driften fører os mod varme, mad, sikkerhed og sex. Glæde er den følelse, som opstår, når vi har mulighed for at komme frem med vores potentialer og folde os ud. Sorg er omvendt den følelse, som opstår, når vi føres mod en mindre “udfoldet” tilstand.

Sider

Abonnér på Internetdidaktik- Erik Kruse Sørensens essays RSS