Verlaine: Kaspar Hausers sang

Paul Verlaine (1844-96) Gaspard Hauser chante. På dansk ved Kai Friis Møller.

 

Kaspar Hausers sang

Jeg stille faderløse gik
storstadens mænd i møde - ene
udrustet med to øjne rene:
Jeg forekom dem ikke kvik.

Som tyveårig, med et suk
jeg, syg af kærlighedens lue,
fandt skøn hver frøken og hver frue:
Dem forekom jeg ikke smuk.

Skønt uden land og konge, jeg
højst modig - skønt i grunden ikke -
gad død som helt på valen ligge:
Døden fandt ingen brug for mig.

Verlaine: Udmattelse

Paul Verlaine (1844 -96) "Jadis et Naguère" (1884)

UDMATTELSE
Jeg er Imperiet i dekadencens sidste dage
Som ser høje, blonde barbarer begå
Ligeglade forbrydelser, i en stil som guld
Hvori det dovne solskin danser.

LANGUEUR
Je suis l'Empire à la fin de la décadence
Qui regarde passer les grands barbares blancs
En composant des acrostiches indolents,
D'un style d'or où la langueur du soleil danse

Verlaine: Efterårssang

Paul Verlaine (1844 - 1896) Chanson d'automne (1866) Gendigtning v/ EKS

 

EFTERÅRSSANG

Efterårets violiner hulker stille
Sårer mit hjerte
Med monoton sløvhed.
Klokken slår,
Åndeløs og bleg
Husker jeg
Gamle dage og græder
Og går ud
I den syge blæst
Som driver mig
Hid og did
Som det døde blad.

 

Et såre trist og berømt digt.

https://en.wikipedia.org/wiki/Chanson_d%27automne

Vild med dovenskab

 

Jeg er nået frem til, at ca. 2 % af Danmarks areal er græsplæne.  

I mangel af danske data, må man søge udenlands:

3.8 % af England er “grønt bylandskab”.  

https://www.bbc.com/news/uk-41901297 

Dette grønne bylandskab omfatter parker, haver, golfbaner og sportsanlæg. 

Mit slag på tasken er, at Danmark har ca. 4 % grønt bylandskab. 

Danmarks areal er knap 43.000 Km2.

Lygtemændene er i byen - igen

 

Når man kalder et fænomen “Lygtemænd” har det en betydning af illusion, forførelse, bluff, noget potentielt skadeligt. 

Men - hvad skal en skolet skeptiker, helst på jævnt dansk, kalde fænomenet “Unidentified Aerial Phenomena” - UAP - førhen UFO? Fra at have været noget mestendels konspirations-tænkere og lettere ustabile personer talte om, er fænomenet nu på vej ind i den politiske offentligheds maskinrum. 

Professor Balthazars opfindelsesmaskine

 

PROFESSOR BALTHAZARS OPFANGELSESMASKINE

En fed tåge drev ind over de små huse på bakkerne. Der var lys i enkelte vinduer. I et værelse gik en mand op og ned af gulvet. Det var mig, som gik op og ned af gulvet. Et par computerskærme oplyste mit hyggelige rod. 

Henne på gymnasiet kalder de mig professor Balthazar. Når jeg ikke burde høre det. Men det er altså lidt morsomt, hvis man er så gammelt et barn, at man kan huske de små serbiske tegnefilm om professor Balthazar og hans opfindelsesmaskine.

Sang for træ

 

Jeg er begyndt at samle egne digte under én post: Digte til 2021 - og frem.

https://internetdidaktik.dk/digte-til-2021-og-frem

Her er ét, som lige kom ud af skrivemaskinen. Jeg har et blødt punkt hvad angår systemdigtning. Man finder en regel, og følger den.

 

SANG FOR TRÆ

Ved

Ved solen

Ved kul og silicium

Ved kobber og kompost

Ved kvælstof og ilt og brint

Ved bierne i de lysende blomster

Digte til 2021- og frem

Skriveren i farver - på Aros

 

Her samles pø om pø hvad jeg har skrevet af digte de senste år. 

Ældre sager ligger under "Holme-Olstrup digte". 

Rækkefølgen er - foreløbig - tilfældig.

 

Om at sove i lånt sejlbåd i Kalø Vig

Side om side ligger små yachter fortøjet som smækre tunfisk

Til molen hvor aftenvandrere sagligt vurderer deres værdi

Foran udsigten til Studstrupværk, Kalø slotsruin og Mols Bjerge

Stiger jeg ombord i en fold af Danmark

Descartes og Blade Runner

 

René Descartes og "Blade Runner" (1982) Instruktør Ridley Scott 

En hyrde skal give omsorg til sin fåreflok. Af og til må han dræbe et sygt eller vanskabt dyr. 

Filmens hovedperson, Rick Deckart, er en menneske-hyrde, en ”Blade Runner”, hvis job det er at eliminere menneskelignende “replikanter” eller androider, som ikke må befinde sig på Jorden, men kun i rummet.

Hvad vil det sige at være menneske? 

Kirkegården

 

Det er dog en filens masse tekster, jeg har klapret ned igennem årene. Mange er forsvundet på afdøde harddiske og undervisningsplatforme.

Adskillige af de, der har fundet et hjem her på siden, trænger til beskæring og oppyntning.

Det er projektet i disse dage, når det ikke er vejr til at gå i haven.

I dag stødte jeg på et digt, midt i al prosaen. Det bad så mindeligt om at blive redigeret.

Det kommer fra en laaang rapport om registrering af gravminder fra 1992. 

Sider

Abonnér på Internetdidaktik- Erik Kruse Sørensens essays RSS