Thorkild Bjørnvig: Kepler in memoriam

Thorkild Bjørnvig: Delfinen Miljødigte 1970 - 75

 

Kepler in memoriam

"Til syvende og sidst er jordkuglen som et dyrs krop, og hvad der for dyret er sjæl er for jorden netop den sublunariske natur...jorden synes nemlig undertiden træg...til andre tider heftigt oprørt...for jorden er ikke efter hundens art, der adlyder ethvert vink, men efter oksens eller elefantens, altså et dyr, som ikke er let at drive til vrede, men bliver så meget desto mer rasende, når vreden er optændt."

Lovligt naive og massive poetiske billeder at bruge for en af den astronomiske videnskabs grundlæggere, som tilmed gik ud fra, at jorden og de andre planeter havde hver sin tone i den sfæriske harmoni.

Alligevel, det totale økologiske røntgenbillede giver Kepler ret. Jorden er en art krop med stofskifte, kredsløb, med reaktioner på misbrug og overgreb, kærlighed og pleje, med orfiske og sfæriske lyde: Fugle- og vindsang, ikke for intet - fjerntfølt, udenjords set og opfattet - himmellegem benævnt.

(...)

 

Mer' Bjørnvig:

http://internetdidaktik.dk/node/7


 

Paul Verlaine: Måneskin

Paul Verlaine: Clair de lune. Prosaversioner v/ William Rees og Erik K. Sørensen

 

Clair de lune

Votre âme est un paysage choisi

Que vont charmant masques et bergamasques

Jouant du luth et dansant et quasi

Tristes sous leurs déguisements fantasiques.

 

Tout en chantant sur le mode mineur

L'amour vainqueur et la vie opportune,

Ils n'ont pas l'air de croire à leur bonheur

Et leur chanson se mêle au clair de lune,

 

Au calme clair de lune triste et beau,

Qui fait rêver les oisaux dans les arbres

Et sangloter d'extase les jets d'leau,

Les grands jets d'eau sveltes parmi les marbres.

 

Moonlight

Your soul is a select landscape bewitched by masques and bergamasques playing the lute as they go and dancing and almost sad beneath their fanciful disguises.

Singing as they go in the minor key of conquering love and the favours of life, they don't seem quite to believe in their happiness and their song mingles with the moonlight,

With the clear moonlight, sad and beautiful, that sets the birds dreaming in the trees and the fountains sobbing in ecstacy, the tall slender fountains amid the marble statues.

 

Måneskin

Din sjæl er et udvalgt landskab, hjemsøgt af masker og folkedansere som spiller luth og danser fremad, næsten bedrøvede bag deres fantasfulde forklædninger.

De synger sange i mol om livets glæder og kærligheds-erobringer, men tror vist ikke helt på egen lykke og sangen blandes med måneskinnet,

Med det klare måneskin, bedrøvet og smukt, som giver drømme til fuglene i træerne og gør at fontænerne hulker i ekstase, de høje slanke fontæner blandt marmorstatuerne.

 

Gendigtning af et andet Verlaine-digt + biografisk note.

http://internetdidaktik.dk/o-skoere-katedral

 

 

 

 

 

R. M. Rilke: Nachthimmel

Rainer Maria Rilke: Nachthimmel und Sternenfall v/ Erik K. Sørensen

 

Nachthimmel und Sternenfall

Der Himmel, groß, voll herrlicher Verhaltung,
ein Vorrat Raum, ein Übermaß von Welt.
Und wir, zu ferne für die Angestaltung,
zu nahe für die Abkehr hingestellt.

Da fällt ein Stern! Und unser Wunsch an ihn,
bestürzten Aufblicks, dringend angeschlossen:
Was ist begonnen, und was ist verflossen?
Was ist verschuldet? Und was ist verziehn?

 

Nattehimmel og stjerneskud

Himlen er så stor, fuld af herlig ro
et forråd af rum, et overmål af verdener.
Og vi, som ikke er med i planen, fordi vi bor for langt borte,
er alt for nær ved at blive sagt op og sat til side.

Der faldt en stjerne! Med bestyrtede
himmelvendte øjne ønsker vi inderligt svar:
Hvad er begyndt, og hvad er afsluttet?
Hvad skylder vi? Og hvad har vi forspildt?  


 

Octavio Paz: Den dobelte flamme

Octavio Paz: Den dobbelte flamme v/ Iben Hasselbalch (1993)

 

I antikken fremstillede man planeten Venus, morgenstjernen, som en ung fakkelbærer: Lucifer (lux, lucis: lys + ferre: at bære). Da Hieronymus skulle oversætte en passage i Det Ny Testamente hvor Jesus taler om Satan der "falder ned fra himlen som et lyn", benyttede han den betegnelse der blev brugt om morgenstjernen: Lucifer.

En heldig betydnings-glidning: At kalde den oprørske engel, den smukkeste engel i den himmelske hærskare ved samme navn som den herold, der bebuder morgenens komme, viser oversætterens både poetiske og moralske opfindsomhed: Lys er uadskilleligt fra mørke, himmelflugt uadskilleligt fra fald.

I centrum af det ondes absolutte mørke viste der sig et ubestemmeligt skær: dagningens svage lys. Lucifer: begyndelse eller fald, lys eller mørke? Måske begge dele.

 

https://www.poetryfoundation.org/poets/octavio-paz

Inger Christensen: Mani

A. v. Humboldt: Om stjerneskud

Alexander von Humboldt: Personlig beretning om rejser i Amerika mellem Vendekredsene 1799 - 1804 v/ EKS


Da vi befandt os mellem øen Madeira og Afrikas kyst, havde vi lette briser eller vindstille; meget gunstigt for de magnetiske observationer, som optog mig på denne del af rejsen. Vi blev aldrig trætte af at beundre nætternes skønhed; intet kan sammenlignes med den afrikanske himmels klarhed og ophøjede alvor. Vi var forbløffede over den utallige mængde af stjerneskud, som viste sig uafladeligt. Desto længere vi kom mod syd, desto hyppigere var fænomenet, særlig nær De kanariske Øer.

Under mine rejser har jeg lagt mærke til, at disse brændende meteorer i almindelighed er mere almindelige og lysstærke i visse dele af verden, end i andre, men jeg har aldrig set dem så talrige som i nærheden af vulkanerne i provinsen Quito, og i den del af Stillehavet, som bader Guatamalas vulkanske kyster.

Den indflydelse, som sted, klima og årstid forekommer at have på de faldende stjerner, adskiller denne klasse af meteorer fra de, man kan sætte i forbindelse med sten, som falder fra himlen (aeroliter), og som formodentlig eksisterer uden for vor atmosfæres grænser.

 

https://www.humboldt-foundation.de/web/The-Humboldt-Code.html

Dostojevskij: Hvide nætter

Fjodor Dostojevskij: White Nights A sentimental story from the diary of a dreamer v/ EKS efter Constance Garnett Gutenberg.org (1848)

Første nat

Det var en vidunderlig nat, sådan en nat man kun oplever, når man er ung, kære læser. Himlen var så klar og fuld af stjerner, at man ved dette syn måtte spørge sig selv, hvorvidt sure og lunefulde mennesker overhovedet kunne leve under sådan en himmel. Det er også et ungdommeligt spørgsmål, kære læser, meget ungdommeligt, men måtte Vorherre indgyde det oftere i dit hjerte...

First night

It was a wonderful night, such a night as is only possible when we are young, dear reader. The sky was so starry, so bright that, looking at it, one could not help asking oneself whether ill-humoured and capricious people could live under such a sky. That is a youthful question too, dear reader, very youthful, but may the Lord put it more frequently into your heart!...

 

Karen Blixen: Den afrikanske farm

Karen Blixen: Den afrikanske farm (1937)

Det, som i den vågne verden kommer en drøm nærmest er natten i en stor by, hvor ingen kender os, eller nætterne i Afrika. Der er også ubegrænset frihed. Der foregår der bestandig i nærheden store begivenheder, skæbner bliver afgjort rundt omkring, der er vældig bevægelse til alle sider, og det hele kommer os sletikke ved.

Her i Afrika var, så snart solen var nede, luften fuld af dyr. Flagermusene krydsede så lydløst i den som store automobiler på asfalt. Nattehøgen strøg forbi, den fugl som sidder på vejene, og i hvis øjne automobillamperne glimter røde et sekund, inden den flyver lodret i vejret lige foran hjulene. De små springharer var ude, og muntrede sig på deres sære vis, de sidder eller springer efter en egen rytme, som om de dukkede sig i vand, og ligner kænguruer i miniature.

Chikaderne synger en uendelig sang i det lange græs, dufte løber langs med jorden og stjerneskud løber over himlen, som tårer over kinder. Du selv er den udvalgte til hvem alt bliver bragt. Kongerne fra Tarshish skal bringe gaver.

 

Salmernes bog kap. 72: "Konger fra Tarshish og fjerne øer skal frembære gaver, Sabas og Sebas konger skal bringe tribut."

Måske drejer det sig om byen Tarsus -

https://www.ancient.eu/Tarsus/

 

W. Wordsworth: Ode

William Wordsworth: Ode on Intimations of Immortality from Recollections of Early Childhood. (1807)

There was a time when meadow, grove, and stream,
The earth, and every common sight
To me did seem
Clad in celestial light,
The glory and the freshness of a dream.
It is not now as it had been of yore -
Turn wheresoe'er I may,
By night or day
The things which I have seen I now can see no more.

The rainbow comes and goes,
And lovely is the rose;
The moon does with delight
Look round her when the heavens are bare;
Waters on a starry night
Are beautiful and fair;
The sunshine is a glorious birth;
But yet I know, where'er I go,
That there has past away a glory from the earth.

(...)

 

L. S. Senghor: Nat i Sine

Léopold Sédar Senghor v/ Uffe Haarder

 

NAT I SINE

Kvinde, læg dine balsamiske hænder på min pande,
Dine hænder blødere end pelsværk.
Over os de svajende palmer, vi hører næppe deres raslen
I den høje nattebrise. Selv ammen synger ikke mere.
Lad denne rytmiske stilhed vugge os.
Lad os lytte til dens sang, lad os lytte til vort mørke blod,
Der dunker i årene, lad os lytte
Til Afrikas store puls, der banker i tågen over de glemte landsbyer.

Nu glider den trætte måne mod sin seng af havblik,
Nu dæmpes latteren, og selv fortællerne
Nikker som barnet på moderens ryg,
Nu mærker danserne føddernes tyngde, veksel-korenes stemmer sløres.

Det er tiden for stjernerne og for natten, der drømmer og
Støtter sin albue mod denne høj af skyer, svøbt i sit lændeklæde af mælk.
Svagt lyser hytternes tage. Hvad siger de, så fortroligt, til stjernerne?
Under dem slukkes ilden i ramme og søde duftes intimitet.

(...)

Sider

Abonnér på Internetdidaktik- Erik Kruse Sørensens essays RSS