New Zeland - nattemørkenation?

 

New Zealand er muligvis på vej mod en national fredning af borgernes frie udsyn til stjernerne - som som bekendt forstyrres af civilisationens overflødige lys:

http://kortlink.dk/bbc/2erv7

 

 

 

Vinter

I morges faldt sneen på gyldenrisene som mel hældt ud af skyernes grå sække.

Tidløs tid med kattene på terrassen.

I aften glimter Sirius blåt, hvidt og rødt.

Man har hvad man skal bide & brænde.

Jerome K. Jerome: Tre mænd i en båd

 

Der var beklumret i båden, og jeg havde hovedpine;  jeg fandt det derfor rigtigt at gå ud i den kølige natteluft, iførte mig de klæder, jeg kunne finde - nogle af mine egne, nogle af Georges og Harris' - og krøb under sejldugen ind på bredden.

Det var en vidunderlig nat. Månen var borte og havde overladt den stille Jord alene til stjernernes selskab. Det var, som om de talte med deres søster, vor klode, i denne ophøjede stilhed, mens vi, som er dens børn, lå i dyb søvn - som om de samtalede om vældige hemmeligheder, med stemmer, der var både for mægtige og dybe til, at barnlige menneskeører kunne opfatte lyden.

De indgyder os ærefrygt, disse fremmede stjerner, der er så kolde og så klare. Vi er som børn, hvis små fødder har forvildet sig ind i et dunkelt oplyst tempel for en gud, de har lært at tilbede, men som de ikke kender, og nu står de, hvor ekkokuplen spænder over det dæmpede lys til dets yderste grænser, og de skuer i vejret, halvt håbende, halvt bange for at et skrækkeligt åndesyn skal vise sig deroppe.

Og dog er natten så fuld af vederkvægelse og styrke. I dens storslåede nærværelse lister vore små sorger sig beskæmmede bort. Dagen har været så fuld af gnidninger og bekymringer, vore hjerter har været så fyldt af onde og bitre tanker, og verden er forekommet os så hård og uretfærdig. Så lægger Natten som en vidunderlig og kærlig moder varsomt hånden på vort feberhede hoved, vender vort lille tårevædede ansigt op mod sit og smiler, og selv om hun ikke taler, ved vi, hvad hun ville sige, og lægger vor hederødmende kind mod sin barm - og straks er al smerte borte.

 

Fulde titel: Tre mænd i en båd (og selvfølgelig også hunden) (1889) På dansk ved Mogens Boisen.

En herretur på Themsen sammen med fortælleren og hans venner George og Harris. Hunden hedder Montmorency. 

https://www.gutenberg.org/files/308/308-h/308-h.htm

 

 

 

Doris Lessing: Den gyldne bog

Doris Lessing: Den gyldne bog (1962) Oversættelse: Merete Ries

Smagsprøve fra denne udmærkede dagbogs-roman om en ung kvindes personlige og politiske udvikling i London omkring 1960 - en tid hvor "atomtruslen" lagde en dæmper på munterheden...

 

Hvor var det dog gammeldags af mig at opsøge en psykolog for at lære at føle.

For nu, da jeg tænker over det, ser jeg, at folk alle vegne forsøger at lade være med at føle. Først nu, da jeg tænker over det, ser jeg, at folk alle vegne forsøger at lade være med at føle.

Verlaine: Kaspar Hausers sang

Paul Verlaine (1844-96) Gaspard Hauser chante. På dansk ved Kai Friis Møller.

 

Kaspar Hausers sang

Jeg stille faderløse gik
storstadens mænd i møde - ene
udrustet med to øjne rene:
Jeg forekom dem ikke kvik.

Som tyveårig, med et suk
jeg, syg af kærlighedens lue,
fandt skøn hver frøken og hver frue:
Dem forekom jeg ikke smuk.

Skønt uden land og konge, jeg
højst modig - skønt i grunden ikke -
gad død som helt på valen ligge:
Døden fandt ingen brug for mig.

Verlaine: Udmattelse

Paul Verlaine (1844 -96) "Jadis et Naguère" (1884)

UDMATTELSE
Jeg er Imperiet i dekadencens sidste dage
Som ser høje, blonde barbarer begå
Ligeglade forbrydelser, i en stil som guld
Hvori det dovne solskin danser.

LANGUEUR
Je suis l'Empire à la fin de la décadence
Qui regarde passer les grands barbares blancs
En composant des acrostiches indolents,
D'un style d'or où la langueur du soleil danse

Verlaine: Efterårssang

Paul Verlaine (1844 - 1896) Chanson d'automne (1866) Gendigtning v/ EKS

 

EFTERÅRSSANG

Efterårets violiner hulker stille
Sårer mit hjerte
Med monoton sløvhed.
Klokken slår,
Åndeløs og bleg
Husker jeg
Gamle dage og græder
Og går ud
I den syge blæst
Som driver mig
Hid og did
Som det døde blad.

 

Et såre trist og berømt digt.

https://en.wikipedia.org/wiki/Chanson_d%27automne

Vild med dovenskab

 

Jeg er nået frem til, at ca. 2 % af Danmarks areal er græsplæne.  

I mangel af danske data, må man søge udenlands:

3.8 % af England er “grønt bylandskab”.  

https://www.bbc.com/news/uk-41901297 

Dette grønne bylandskab omfatter parker, haver, golfbaner og sportsanlæg. 

Mit slag på tasken er, at Danmark har ca. 4 % grønt bylandskab. 

Danmarks areal er knap 43.000 Km2.

Lygtemændene er i byen - igen

 

Når man kalder et fænomen “Lygtemænd” har det en betydning af illusion, forførelse, bluff, noget potentielt skadeligt. 

Men - hvad skal en skolet skeptiker, helst på jævnt dansk, kalde fænomenet “Unidentified Aerial Phenomena” - UAP - førhen UFO? Fra at have været noget mestendels konspirations-tænkere og lettere ustabile personer talte om, er fænomenet nu på vej ind i den politiske offentligheds maskinrum. 

Professor Balthazars opfindelsesmaskine

 

PROFESSOR BALTHAZARS OPFANGELSESMASKINE

En fed tåge drev ind over de små huse på bakkerne. Der var lys i enkelte vinduer. I et værelse gik en mand op og ned af gulvet. Det var mig, som gik op og ned af gulvet. Et par computerskærme oplyste mit hyggelige rod. 

Henne på gymnasiet kalder de mig professor Balthazar. Når jeg ikke burde høre det. Men det er altså lidt morsomt, hvis man er så gammelt et barn, at man kan huske de små serbiske tegnefilm om professor Balthazar og hans opfindelsesmaskine.

Sider

Abonnér på Internetdidaktik- Erik Kruse Sørensens essays RSS