Økologi: Vild med dovenskab

En historie om herskab, får og græs

Jeg er nået frem til, at ca. 2 % af Danmarks areal er græsplæne. Det lyder ikke af så meget. Men lidt har også ret, selvom det måske er ret lidt.

Hvordan?

I mangel af danske data, må man søge udenlands. Engelske forhold er rimeligt sammenlignelige med danske.

3.8 % af England er “grønt bylandskab”.  

https://www.bbc.com/news/uk-41901297 

Dette grønne bylandskab omfatter parker, haver, golfbaner og sportsanlæg. 

Mit slag på golftasken er, at Danmark har ca. 4 % grønt bylandskab. 

Danmarks areal er knap 43.000 Km2.

4 % af det er ca. 1700 Km2 - parker, haver, golfbaner og sportsanlæg.    

En del af dette bylandskab er græsplæne. Hvor stor en del? Måske det halve.

Efter at have lagt sammen, ganget og divideret med en småkage når vi således frem til at ca. 2 % eller 800 - 900 Km2 af Danmarks landareal er græsplæne. 

Til anskueliggørelse, så har Guldborgsund kommune et areal på ca. 900 Km2. Det er Falster + halvdelen af Lolland. 

Hvor kommer græsplænen fra?

Formodentlig begynder græsplænens historie med middelalderens forsvarsværker.

Det har været vigtigt at skabe udsyn og frit skudfelt, og får er vældig gode til at lave græsmark. Man har ladet dem græsse ved borgen, for at skabe lav bevoksning, ingen fjende kunne gemme sig i. På den måde kunne alle se, hvordan borgen beherskede det omgivende landskab.

Samtidig blev golfspillet  opfundet af borgherrer med for megen fritid og masser af herlig green lige udenfor porten.

Efter middelalderen er overstået, rykker adelen ud af de ubekvemme borge og ind i mere civiliserede slotte. Slotsparker, med samt plæner bliver vigtige tegn på magt over landskabet. Og langt senere, i vore velfærdsdemokratiske dage er en velklippet plæne stadig tegn på, at man har magt over havens mini-landskab. Og sin medfødte dovenskab. 

Hvordan opstår græsplænen?

Græs lokker får og køer til med velsmagende næring. Græsædere fjerner i samme mundfuld græssets konkurrenter om vand, lys og næring. Om man æder det eller ej er ligegyldigt - for græsset. Det ønsker bare en tæt barbering med jævne mellemrum. Til forskel fra mange andre planter vokser græsblade direkte fra roden af. Dette lavtsiddende vækstpunkt er græssets overlevelsesfidus. 

Lad os antage, at en græsplæne bliver slået 10 gange pr. sæson. 

Det danske græsplæne-areal som bliver slået pr. år: 800 Km2 x 10 = 8000 Km2. Til sammenligning: Sjælland er lidt over 7000 Km2.

På sæt og vis har vi haveejere overtaget fårenes arbejde.

Og det er en af grundene til min langsigtede have-strategi, som går ud på at give mere plads til selvsåede planter.

Akeleje, brændenælde, fingerbøl, gederams, gyldenris, kongelys, lærkespore, tusindstråle, vejbred og vilde jordbær trives fint i den næringsfattige jord. Kønne planter som finder sig en økologisk niche, besidder en vis pli og ikke breder sig uhæmmet. Ok partnere. 

Ahorn, brandbæger, brombær, padderokke, peberrod, skvalderkål og tidsler er nogle ucharmerende imperialister. Holdes nede. 

Det er sjovt at være vild med dovenskab.  

Coda

Hvad ingen anden gartner havde tænkt på i rig fylde at plante ind i herskabshaven, satte han her i den jord hver skulle have, og i skygge og i solskin som hver art behøvede det. Han plejede i kærlighed og det voksede i herlighed.

Enebærbusken fra den jyske hede løftede sig, i form og farve som Italiens cypres, den blanke piggede kristtjørn, altid grøn, i vinterkulde og i sommersol, stod dejlig at se. Foran groede bregnerne, mange forskellige arter, nogle så ud som var de børn af palmetræet, og andre, som var de forældre til den fine, dejlige plantevækst, vi kalder venushår.

Her stod den ringeagtede burre, der i sin friskhed er så smuk, at den kan tage sig ud i buket. Burren stod på det tørre, men lavere, i den fugtigere grund, groede skræppen, også en ringeagtet plante og dog ved sin højde og sit mægtige blad så malerisk smuk.

Favnehøj, med blomst ved blomst, som en mægtig, mangearmet kandelaber, løftede sig kongelyset, plantet ind fra marken. Her stod skovmærker, kodriver og skovliljekonvaller, den vilde calla og den trebladede, fine skovsyre. Det var en dejlighed at se.

H.C. Andersen: Gartneren og herskabet.