Ukraine: Ruslands latterlige drømme

 

Med et lån fra sagesløse Dostojevskij - Rusland er en flok latterlige menneskes drøm.

Men det er en vågen drøm, hvor bange russiske drenge lærer at myrde og plyndre - thi systematisk fornedrelse af ofre og bødler er en vigtig teknik i krigen mod nazismen i Ukraine...

Krigen brutaliserer også russiske civile. Når russiske soldater kommer bort fra fronten, så går de på posthuset for at sende krigsbyttet hjem - med kærlig hilsen til mamushka og en morsom historie om hvordan Vanja scorede den fine nye iPhone.

https://www.youtube.com/watch?v=1ih2W1v0VQg

Man kan ikke beskylde den russiske stat for at holde sine hensigter hemmelige.

For nylig har et russisk statsmedie - RIA Novosti - udgivet et latterligt alvorligt manifest for folkemord, "Hvad Rusland bør gøre med Ukraine", skrevet af en professor Timofey Sergeytsev.

Han forekommer at være mindst lige så sodet i roelygten som forfatteren til "Mein Kampf".

Udslettelsen af Ukraine som nationalstat er målet.

Formålet er at sikre Rusland mod den onde vestlige verden.

Alle overbeviste nazister i Ukraine skal dræbes. 

Den overlevende del af Ukraines befolkning må genopdrages til at være gode russere - som de var før den vestlige nazisme inficerede folkestammen.

Det vil tage én generation at gennemføre den endelige løsning på problemet Ukraine.

https://cryptodrftng.substack.com/p/day-40-what-russia-should-do-with?s=r

Budskab: Vi russere er satme farlige! Nogen gange er vi ligefrem bange for os selv, bare så I ved det.

Kontekst: Hvis det går dårligt ved fronten, må man brøle højere i aviserne.

Godt brølt, lillefar - men du risikerer jo heller ikke at få professorrøven skudt af i Ukraine. Sådan noget shit kan man kun hitte på hvis man er fascist by heart.

Sct. Georg dræber dragen. Rusland uddriver Vestens hedonistiske ondskab. Folkets rene blod udgydes på hellig jord (eller omvendt). Menneskerettigheder er en by i - nå, nej...

Den slags latterlige og paranoide fantasier optager den tyvebande, som for tiden har magten i Rusland.

Den russiske stat har i hundredvis af år ført krig mod sin egen befolkning, både praktisk og ideologisk. Derfor ønsker mange russere at have så lidt som muligt at gøre med staten. Og derfor har det lange udsigter med revolution og borgerligt demokrati i landet.

Jeg har mistanke om, at alle i Rusland er småtossede.

Enten fordi folk er syltet ind i statens stormægtigheds-drømme, eller fordi de ikke kan holde ud at leve sammen med hjernedøde zombier. En tredje mulighed er at hyle som de ulve, man er iblandt. Det er måske den strategi, de fleste vælger. Men det er også tosset.

Hvad russerne ikke kan nå, må de få i drømmeland.