Ukraine: Blokaden af Krim
This is not the end. It is not even the beginning of the end. But it is, perhaps, the end of the beginning.
Winston Churchill, efter sejren ved El Alamein 1942.
Hvis nyheder fra en krig overhovedet kan siges at være ”gode”, så er der godt nyt fra krigen mellem Rusland og Ukraine. Sidstnævnte har dette forår vist, at det besidder metoder og midler til at kratte alvorligt i den russiske bjørns bagdel. Offensiver indledes på flere fronter og med stadig forøget præcision og styrke. En af de nyeste er blokaden af halvøen Krim.
I mange måneder har Ukraine udviklet og forfinet drone/AI-teknologi som er i stand til at dominere slagmarkens bagland, navnlig transportveje og havne langs det Azowske Hav, som også forsyner det af russerne annekterede Krim. Man forstyrrer og ødelægger fjendens logistik og operationer 200 kilometer bag skyttegravs-fronten. Man arbejder langsigtet og forbereder slagmarken for nye aktioner.
Hvad Krim angår, så er Ruslands foreløbige resultat: Samtlige adgangsveje, land, luft og søveje, afbrudt eller forstyrret, ingen sortehavsflåde af betydning i Sevastopol, luftforsvaret svækket og brændstof-situationen er en fortløbende katastrofe. Hvis presset på arterierne opretholdes, trues befolkningen (ca. 2,5 mil.) og garnisonen (måske 100.000) af tørst og sult i løbet af få måneder. De civile mærker nøden først. Russerne på Krim erfarer ulemperne ved at besidde en stjålen halvø.
Regelmæssige angreb mod forsyningsvejene forvandler hastigt Krim til en ø, som over tid vil blive mere og mere kostbar og meningsløs at forsvare. Man sulter fjenden ud; eventuelt må man senere rende resterne over ende, men det haster ikke...
For Ukraine er generobring af Krim blot ét af krigens mål – den nuværende blokade er et indirekte middel som dræner russernes ressourcer, ydmyger dem og bidrager til at fremtvinge en våbenstilstand og måske reelle forhandlinger. Strategi i mesterklasse.
Der er også (som sædvanlig) potentielt dårlige nyheder fra Rusland, thi mens det russiske idiotstyre er i gang med at tabe én krig, forbereder det (også som sædvanlig) nye skurkestreger; i hvert fald kolporteres i disse dage rygter om et muligt hævntogt, en provokation eller afledningsmanøvre mod en fiktiv fjende ved den østlige grænse, f.eks. Estland. Rusland må skræmme og angribe, ellers er det ikke en herskermagt.
Den ukrainske strategi går ud på at ødelægge fjendens evne til at føre krig, gennem stadig fornyelse af metoderne, og de virker. Imidlertid forekommer det sandsynligt at det russiske fører-skab, af bare dum og desperat ondskab, ønsker at følge dødsruten til den bitre ende. Krigen mod Ukraine (og Europa) er forbi, når Vladimir Putin ligger i sin vampyrkiste ved siden af Vladimir Lenin, i mausoleet på Den røde Plads.
Ruslands nedarvede trang til at ødelægge andre nationers lykke - og sin egen - kan ikke uddrives overnight. Men det haster med opløsningen af Det russiske Imperium.
Moscovia delenda est.
https://en.wikipedia.org/wiki/Carthago_delenda_est
https://en.wikipedia.org/wiki/Moscovia_(region)