Verlaine: Clair de lune

Paul Verlaine (1844 - 1896): Clair de lune. Prosaversioner v/ EKS og William Rees.

Clair de lune

Votre âme est un paysage choisi

Que vont charmant masques et bergamasques

Jouant du luth et dansant et quasi

Tristes sous leurs déguisements fantasiques.

Tout en chantant sur le mode mineur

L'amour vainqueur et la vie opportune,

Ils n'ont pas l'air de croire à leur bonheur

Et leur chanson se mêle au clair de lune,

Au calme clair de lune triste et beau,

Qui fait rêver les oisaux dans les arbres

Et sangloter d'extase les jets d'leau,

Les grands jets d'eau sveltes parmi les marbres.

Måneskin

Din sjæl er et udsøgt landskab

Hjemsøgt af maskede folkedansere

Som spiller lut og danser langsomt frem

Næsten bedrøvede bag deres fantasifulde forklædninger

Tvivler de om lykken og synger sange i mol om livets glæder og kærligheds-erobringer.

Og sangen blandes med måneskinnet

Det klare måneskin bedrøvet og smukt

Skænker drømme til fuglene i træerne

Og lader fontænerne hulke af fryd,

De høje slanke fontæner blandt marmorstatuerne.

Moonlight

Your soul is a select landscape bewitched by masques and bergamasques playing the lute as they go and dancing and almost sad beneath their fanciful disguises.

Singing as they go in the minor key of conquering love and the favours of life, they don't seem quite to believe in their happiness and their song mingles with the moonlight,

With the clear moonlight, sad and beautiful, that sets the birds dreaming in the trees and the fountains sobbing in ecstacy, the tall slender fountains amid the marble statues.

Findes også i samlingen af Stjernedigte.

https://internetdidaktik.dk/notitser

Gendigtning af et andet Verlaine-digt og biografisk note:

http://internetdidaktik.dk/o-skoere-katedral