Allen Ginsberg: Noter til Solsikke Sutra

William Blake: Glad Day

Fremgangsmåden

Af og må man agere færgemand fordi et digt simpelthen skriger, at det vil sættes over til et andet sprog. Når ordene er kommet over til den anden bred, så finder de nok selv vejen videre.

Slidstærke digte som "Sunflower Sutra" går man i møde ad begrebernes Hovedvej og billedernes Kongevej.

Forstanden trasker ud ad Hovedvejen. Den er for alle og enhver.

Kongevejen er den smalle eksklusive vej, “Hin Enkelte” må følge, alene med sig selv. Følelser, sindbilleder og symboler finder man ved at gå ad det underbevidstes sogneveje, hvor man kan komme længere ud på landet, end man troede muligt. Måske foregår digtet lige der, hvor to kortblade ikke passer sammen. 

Hvis man er faret vild, så går man op til Hovedvejen og finder oplysninger, som kan hjælpe én tilbage til Kongevejen.

På den måde nærmer man sig stilfærdigt, inderligt og energisk en fortolkning af digtets fortolkninger; en fortolkning man formentlig havde en anelse om fra begyndelsen af.

Allen Ginsberg er selvfølgelig ude på noget.  

Narregudstjeneste

I middelalderen var det en udbredt skik at afholde “narregudstjeneste” i tiden op til fasten.

Et tænkt, men ikke usandsynligt eksempel: En søndag morgen i 1400-tallet drikker en flok af købstadens  borgere nogle solide kander øl og slingrer så hen til kirken, hvor de opfører en stærkt improviseret gudstjeneste - "præsten" kludrer rundt foran alteret med messetøjet omvendt på, mens han mumler de  latinske brokker, han kan huske: Hoc est corpus! Jacta alea est! Non contra ventum mingit! Han slår præstekjolen op og afslører sin nøgne bagdel, da han knæler foran alteret.

Successen er sikker, og ikke et øje tørt, for alle “messedrengene” er rigtig gode til at bøvse og prutte og falde over hinanden! På den måde afslører man at messen (og alt hvad der i øvrigt foregår i kirken) er et stykke teater - et virkelighedsteater.

Sådan en narregudstjeneste var del af de karnevals-festligheder, som føres videre i vore dages verdslige karneval. "Karneval" betyder "farvel til kødet". Først og fremmest et farvel til kødet man spiser, men også det kød man selv er, legemet, som jo skal "spæges" i den tilstundende fastetid. Før man kan sige farvel til kødet, må man have sagt goddag. Så én gang om året vendte kroppen tilbage with a vengeance. Det har ofte gået vildere til end her antydet.

"Solsikke Sutra" er et religiøst digt som beskriver en vision, en inspiration, en opløftelse.  Dette leder til opførelsen af en narregudstjeneste for to personer.

Selvfølgelig opføres den skildrede "gudstjeneste" i en næsten usammenlignelig anden sammenhæng, og med helt andre midler og hensigter end middelalderens. Men dengang som nu må det være sandt, at sandhederne, også de om kroppens vilkår i samfundet, må og skal frem. Hvis ikke narren tør sige sandheden bør man være bekymret.

De politiske dræberklovne, man smigrer med betegnelsen "diktatorer", sørger omhyggeligt for at forbyde  satiriske tidsskrifter og politiske kabareter. Forrest i køen til det hemmelige politis kældre står nationens digtere og standup komikere. Senere kommer tortur-turen til musikere og malere. Mangel på omsorg i den henseende skal ingen kunne klage over.  

Allen Ginsberg (1926 - 1997) var en af “den slagne generations” - beatgenerationens - hurtigst løbende og højest springende spirituelt-politiske digtere.

En nød, som kendte sine rødder, heriblandt digteren William Blake.

Her er digtet. På dansk, du.

https://internetdidaktik.dk/allen-ginsberg-solsikke-sutra

Denne editor understøtter ikke aktive links. Kopiér link og indsæt i ny fane. Se evt. "Alt indhold".