Verlaine: Efterårssang

Paul Verlaine (1844 - 1896) Chanson d'automne (1866) Gendigtning v/ EKS

CHANSON D'AUTOMNE

Les sanglots longs

Des violons

De l'automne

Blessent mon coeur

D'une langueur

Monotone.

Tout suffocant

Et blême, quand

Sonne l'heure,

Je me souviens

Des jours anciens

Et je pleure;

Et je m'en vais

Au vent mauvais

Qui m'emporte

Deçà, delà,

Pareil à la

Feuille morte.

EFTERÅRSSANG

Efterårets violiner hulker stille

Sårer mit hjerte

Med monoton sløvhed.

Klokken slår,

Åndeløs og bleg

Husker jeg

Gamle dage og græder

Og går ud

I den syge blæst

Som driver mig

Hid og did

Som det døde blad.

Noter

Et såre trist og berømt digt.

https://en.wikipedia.org/wiki/Chanson_d%27automne

Mere spleen og sygdom i livet.

https://internetdidaktik.dk/o-skoere-katedral

Og det rene måneskin.

https://internetdidaktik.dk/paul-verlaine-m%C3%A5neskin 

Claude Debussy syntes godt om sidstnævnte digt og skrev "Clair de Lune".

Léo Ferré giver Verlaines efterårssang en gang jazz. Sprogmusik med swing.

https://www.youtube.com/watch?v=_iq43Vs8CEw