H. C. Andersen: I Sverrig

H. C. Andersen: I Sverrig Kap. 30 (1851)

Et Punkt kun, et Støvgran her er din Jord, hvis Undre forbause dig! et Støvgran kun, og dog en Stjerne mellem Stjerner. Som de Myriader Støvgran, synligt svævende i Solstraalens dreiende Søile fra Muurrevnen ind i det mørke Rum. dreier sig den lange Colonne Verdener, Du kalder din Stjernehimmel, men endnu fjernere staaer Melkeveiens hvidlige Taage, en ny Stjernehimmel, en anden Colonne, begge to Radier kun i Hjulet! men hvor stort er dette selv, hvor mange Radier gaae saaledes ud fra det store Midtpunkt, Gud.

Saa vidt naaer dit Øie, saa klar er din Tidsalders Horizont! Søn af Tiden, vælg Hvo skal være din Ledsager. Her er din ny Bane! med din Tids Største, foran din Tids Slægter flyve Du! Som den blinkende Lucifer lyse Du i Tidens Morgenrøde.

 

Tove Ditlevsen: Forår 1942

Tove Ditlevsen: Lille Verden (1942)

 

FORÅR 1942

Nu spinder den drømmende måne

sit dæmpede, slørede spind,

smyger sig ind over huse og vej,

blidt som et pigeligt sind.

 

Sænker sit sølv over skovene,

hvisker, at somren er nær -

da skælver sagte i vindens sus

de unge, knoppede trær.

 

Dyrene sover uroligt

i nat under stjernernes tegn,

de drømmer om isfrit, blinkende hav

og drivende sommerregn.

 

Længslerne løsnes og lever

som hvide kastanielys,

vindene jager det visne løv,

om lidt skal alt liv fornys.

 

Våren er kommet til verden;

se hvor det pusler og gror -

den stryger med milde hænder om

vor trætte, sårede jord.

Michael Strunge: Natmaskinen

Michael Strunge

Vi folder drømmenes faner ud (1981)

 

NATMASKINEN

Langsomt oplades natten af byens lys.

Stjerneknapperne blinker

og på måneskærmen ses de første billeder.

Åh, jeg vugges som på en damper,

et tungt exprestog gennem mørket,

flyver højt i natmaskinen.

Skyerne af drømmedamp

hvisker hvidt til jorden.

Natmaskinen arbejder og absorberer menneskenes sjæle.

Mørket fyldes tæt af en summen af energi...

(...)

J. W. von Goethe: Til Månen

J. W. von Goethe

An den Mond

Füllest wieder Busch und Tal
Still mit Nebelglanz,
Lösest endlich auch einmal
Meine Seele ganz;

Breitest über mein Gefild
Lindernd deinen Blick,
Wie des Freundes Auge mild
Ûber mein Geschick.

(...)

Til Månen

Fyld igen hver skov og dal
Med stille tågeglans
Og sæt endnu engang
Min sjæl helt fri;

Udbred lindrende dit blik
Over landskabet mit,
Kig vennesælt og mildt    
til mig og mine marker.

V/ Erik K. Sørensen

https://kalliope.org/da/text/goethe2002073101

B. S. Ingemann: Fred hviler over land og by

B.S. Ingemann

Fred hviler over land og by,
ej verden larmer mer:
fro smiler månen til sin sky,
til stjerne stjerne ser.

Og søen blank og rolig står
med himlen i sin favn,
på dammen fjerne vogter går
og lover Herrens navn.

Det er så stille og så tyst
i himmel og på jord,
vær også stille i mit bryst,
du flygtning, som der bor!

Slut fred, o hjerte, med hver sjæl,
som her dig ej forstår,
se, over by og dal i kvæld
nu fredens engel går.

Som du, han er en fremmed her:
til himlen står hans hu,
dog i det stille stjerneskær
han dvæler her, som du.

O, lær af ham din aftensang:
fred med hver sjæl på jord!
Til samme himmel går vor gang,
adskilles end vort spor.

Fred med hvert hjerte, fjern og nær,
som uden ro mon slå!
Fred med de få, som mig har kær,
og dem, jeg aldrig så!

https://ugle.dk/fred_hviler_over_land_og_by.html

James Joyce: Ulysses

James Joyce Ulysses, kap. 17

What spectacle confronted them when they, first the host, then the guest, emerged silently, doubly dark, from obscurity by a passage from the rere of the house into the penumbra of the garden?

The heaventree of stars hung with humid nightblue fruit.

Mogens Boisens version:

Hvilket syn mødte dem, da de, først værten, derpå gæsten, i tavshed og dobbelt mørke dukkede frem fra dunkelhed ad en gang fra husets bagende til havens halvskygge?

Stjernernes himmeltræ hang fuldt af fugtige, natblå frugter.

http://www.jjon.org/joyce-s-words/heaventree

Tennyson: Beat, happy stars

Alfred, Lord Tennyson

(...)

Beat, happy stars, timing with things below,
Beat with my heart more blest than heart can tell,
Blest, but for some dark undercurrent woe
That seems to draw—but it shall not be so:
Let all be well, be well.

https://www.poetryfoundation.org/poems/50286/maud-part-xviii-i-have-led-her-home-my-love-my-only-friend

Li Bai: Drinking with the Moon

 

Li Bai (701-762)

A cup of wine, under the flowering trees;
I drink alone, for no friend is near.
Raising my cup I beckon the bright moon,
For he, with my shadow, will make three men.
The moon, alas, is no drinker of wine;
Listless, my shadow creeps about at my side.
Yet with the moon as friend and the shadow as slave
I must make merry before the Spring is spent.
To the songs I sing the moon flickers her beams;
In the dance I weave my shadow tangles and breaks.
While we were sober, three shared the fun;
Now we are drunk, each goes his way.
May we long share our odd, inanimate feast,
And meet at last on the Cloudy River of the Sky.

https://www.wikiwand.com/en/Li_Bai

Robert Corydon: Kosmologisk landskab

 

Robert Corydon

(1924 - 1984)

KOSMOLOGISK LANDSKAB

Maane - gennemsigtig tynd

som kalkflagen fra det hærgede hus

ruller ned gennem den

klirrende markvej

Fisken i syltetøjsglasset

er studset over

karmens brustne knast,

Øjet spejler maanen

Edderkoppen firer sig ned

langs skorstenens løbesodsside

og ormen gnaver længe

med utrolig appetit i

det bærende tømmer

Dette øjebliks tid er

det virkelig til?

Maane, fisk, edderkop og orm

er altid til - er her altid

(...)

Jeg er her endnu et øjeblik

mellem maane og fisk,

et ganske lille øjeblik endnu

til jeg er gennemsigtig som

fiskens blik eller

maanens kalk.

(Politikens Digt-antologi 6 1968)

https://biografiskleksikon.lex.dk/Robert_Corydon?utm_source=denstoredanske.dk&utm_medium=redirect&utm_campaign=DSDredirect

Sider

Abonnér på Internetdidaktik- Erik Kruse Sørensens essays RSS