Ernst Jünger: Krigsdagbog

Ernst Jünger Krigsdagsbog v/ Thorkild Hansen

 

Voroshilovsk, 7. december 1942

I går var en betydningsfuld dag; jeg vandt et skær af "Dette  er du". I årevis, siden Sydamerika, har jeg ikke været under en sådan indflydelse.

(...)

Aftenen var stjerneklar, de store stjernebilleder funklede i et lys, som jeg kun har set magen til i Syden. Mon følelsen af den enorme kulde, der overfalder os ved dette syn, også kunne fornemmes i andre tider? Jeg har hidtil set det skildret tydeligst i nogle vers af Heinrich Georg.

Også morgenen var strålende; ikke den mindste sky slørede det blå himmelrum. Jeg gik op i kirketårnet, der på en kvadratisk sokkel bærer et ottekantet skaft og på dette atter en flad, løgformet kuppel. For første gang så jeg ud over byen som et hele, med dens vidstrakte, firkantede blokke og kvarterer af lave huse, blandt hvilke hist og her en kæmpestor nybygning rager op: en kaserne eller en politigård. For at kunne bygge den slags kasser var man altså nødt til at aflive nogle millioner mennesker.

Lige foran portene syntes Elbrus at rage op med sin dobbelttinde og sine sneflanker, der lyser som sølv i morgensolen, og dog ligger bjerget mange dagsmarcher borte. Den mørke Kaukasus-kæde, som den hæver sig i, så uanselig ud i sammenligning. Længe har jorden i et sådant billede stået for mig som hændernes værk, som Guds arbejde.

 

https://www.youtube.com/watch?v=Da_Wc_G9ms4

 

Mark Twain: Natligt besøg på Akropolis

Mark Twain: The Innocents Abroad (1869) v/ EKS


Natligt besøg på Akropolis

Vi gik over en stor plads, gennem en høj port og stod nu på en brolægning af det fineste hvide marmor, stærkt slidt af fodtrin. I strømmen af måneskin rejste sig foran os de ædleste ruiner, vi nogensinde havde set - Propylæerne, Minervas lille tempel, Herkules'  tempel og det store Parthenon.

Vi vandrede eftertænksomme gennem dette fornemme marmor-brolagte tempel; det sære sceneri gjorde et stærkt indtryk. Her og der glimtede en overdådighed af hvide statuer af mænd og kvinder, lænet op mod marmorblokke, nogen af dem uden arme eller ben, eller hovedløse - men alle så de sørgmodige ud i måneskinnet, og slående menneskelige!  

De rejste sig alle vegne for at standse den uønskede nattegæst - stirrede på ham med stenøjne ud fra kroge og gemmesteder; deres blikke fulgte ham, mens de stod bag ruindynger langt nede af forladte korridorer; stod i vejen ude på det brede torv og viste ham bort fra det hellige sted med armstumperne; månen kiggede ind i det tagløse tempel og lod spredte fragmenter og ødelagte statuer ligge i søjlernes afskærende skygger.

 

We crossed a large court, entered a great door, and stood upon a pavement of purest white marble, deeply worn by footprints. Before us, in the flooding moonlight, rose the noblest ruins we had ever looked upon—the Propylae; a small Temple of Minerva; the Temple of Hercules, and the grand Parthenon. (...)

As we wandered thoughtfully down the marble-paved length of this stately temple, the scene about us was strangely impressive. Here and there, in lavish profusion, were gleaming white statues of men and women, propped against blocks of marble, some of them armless, some without legs, others headless—but all looking mournful in the moonlight, and startlingly human!

They rose up and confronted the midnight intruder on every side—they stared at him with stony eyes from unlooked-for nooks and recesses; they peered at him over fragmentary heaps far down the desolate corridors; they barred his way in the midst of the broad forum, and solemnly pointed with handless arms the way from the sacred fane; and through the roofless temple the moon looked down, and banded the floor and darkened the scattered fragments and broken statues with the slanting shadows of the columns.

http://www.gutenberg.org/

Doris Lessing: The Grass is Singing

Doris Lessing

The Grass is Singing (1950)

It was a long way from the town to the farm - well over a hundred miles; and by the time he told her they had crossed the boundary, it was late at night. Mary, who was half asleep, roused herself to look at his farm, and saw the dim shapes of low trees, like great soft birds, flying past; and beyond it a hazy sky that was cracked and seamed with stars. Her tiredness relaxed her limbs, quited her nerves.

 

Saint-Exupéry: Blæsten, sandet og stjernerne

Antoine de Saint-Exupéry

Blæsten, sandet og stjernerne (1940)

Jeg sætter kurs efter miderpunktet på en ret linje trukket melle Aleksandria og Kairo. På den måde undgår jeg de forbudte kystzoner, og trods mulig afdrift må jeg ramme lysene fra en af de to byer, eller i hvert fald lysene fra Nildalen. Jeg beregner en flyvetid på 3 timer 20 minutter, hvis vinden er konstant, 2 timer og 45 minutter, hvis den løjer af. Og jeg går i lag med mine 1050 kilometer ørken.

I den måneløse nat bevæger jeg mig som i en flydende asfalt, der har hævet sig til stjernerne. Jeg skal ikke møde et eneste lys eller landkendingsmærke; uden radio som jeg er, skal jeg ikke modtage et eneste menneskeligt tegn, før jeg når Nilen. Jeg forsøger end ikke at iagttage andet end mit kompas og mit Sperry-gyroskop. Jeg interesserer mig kun for en fosforescerende stribe, der bevæger sig på instrumentes mørke skive med en langsomt åndende rytme.

Når Prévor skifter plads, balancerer jeg maskinen forsigtigt af. Jeg går op til 2000 meter, hvor vinden ifølge min vejrmelding vil være mest fordelagtig. En gang imellem tænder jeg en lampe for at observere de visere, som ikke er selvlysende; men den meste tid sidder jeg i mørket blandt mine små private konstellationer, der lyser med det samme minerallys som stjernerne, det samme uopslidelige og hemmelige lys, og taler det samme sprog.

Ligesom astronomerne studerer også jeg et himmelkort. Også jeg befatter mig med en ren og uselvisk granskning. Prévor er sovet ind efter at have strittet bravt imod, og jeg nyder min ensomhed bedre. Kun motorens blide brummen og på instrumentbrættet foran mig, de roligt lysende stjerner.

 

Mikael Niemi: Populærmusik fra Vittula

Mikael Niemi: Populærmusik fra Vittula (2000) v/ Lise Skafte Jensen

Op med dørhaspen og ud i natten. Stjernehimlen åbnede sig i sin uendelighed. Måneseglet vuggede som en robåd i horisonten. Jeg kunne skimte Himalayas kæmper som spidse silhuetter til alle sider. Stjerneskæret var så stærkt, at det skyllede ned over jorden som hvide stråler fra en kæmpemæssig si.

Jeg tog rygsækken på, og bare den beskedne anstrengelse fik mig til at gispe efter vejret. Små prikker af iltmangel for rundt i synsfeltet. Hosten rev i struben. Et tørt skrald 4400 meter over havet. Foran mig kunne jeg skimte den sti, som løb stejlt op ad den stenede bjergside, til den forsvandt ud af syne i mørket. Jeg begyndte meget langsomt at klatre.

https://en.wikipedia.org/wiki/Thorong_La

J. L. Heiberg: Barcarole

Johan Ludvig Heiberg

 

Barcarole

Natten er saa stille

Luften er saa klar,

Duggens Perler spille

Hen ad Søens Glar.

 

Bølgens melodie

Vugge Hjertet ind;

Suk og Klage tier,

Vindens Pust befrier

Det betrygte Sind.

 

https://ugle.dk/natten_er_saa_stille.html

Whitman: On the Beach at Night

Walt Whitman Leaves of Grass (1855 - 1892)

 

On the Beach at Night

On the beach at night,

Stands a child with her father,

Watching the east, the autumn sky.

Up through the darkness, While ravening clouds, the burial clouds, in black masses spreading,

Lower sullen and fast athwart and down the sky,

Amid a transparent clear belt of ether yet left in the east,

Ascends large and calm the lord-star Jupiter,

And nigh at hand, only a very little above,

Swim the delicate sisters the Pleiades.

(...)

http://www.gutenberg.org/files/1322/1322-h/1322-h.htm

Edith Södergran: Triumf at være til...

Edith Södergran Septemberlyran (1918) v/ Peer Sibast

Triumf at være til...

Hvad frygter jeg? Jeg er del af uendeligheden.
Jeg er en del af altets store kraft,
en ensom verden i millioner af verdener,
en førstegrads stjerne som slukkes sidst.
Triumf at leve, triumf at ånde, triumf at være til!
Triumf at mærke tiden rinde iskold gennem sine årer
og høre nattens tyste flod
og stå på bjerget under solen.
Jeg går på sol, jeg står på sol,
jeg ved af intet andet end sol.

(...)

Tid – du morderske – vig fra mig!
Solen fylder mit bryst til randen med liflig honning
og hun siger: engang slukkes alle stjerner, men de lyser
altid uden skræk."

https://litteratursiden.dk/forfattere/edith-sodergran

Tarjei Vesaas: Når alt er rundt

Tarjei Vesaas

Kjeldene (1946) 

 

NÅR ALT ER RUNDT

Den gode gule månen

står full og rund

i djupe djupe blånen.

 

Ein liten trut på jord

får møte mot ein annen.

Utan ord.

 

https://nn.wikipedia.org/wiki/Trutmunn

 

Sophus Claussen: Nætter I - III

Sophus Claussen

Djævlerier (1904)

 

NÆTTER I - III

                   I

Jeg hører, mens Frostnattens

Maane driver,

en Lyd i det Fjærne

af Lokomotiver,

de skifter Skinner

og opkaster Flammer,

mens Maanen fra Højden

gør lyst i dit Kammer.

 

Der pranger i Natten

langs Gader og Mure

en Lysglans fra Menneskers

Huse og Skure.

Vinteren bider

os Buler og Skrammer.

Vi svarer med sprukne

Lamper og Flammer.

                  II

Den natlige By

var et glædesløst Skue,

hvis Maanen ej gjorde

saa lyst i din Stue.

Den vandrer der øverst

saa tavs og forbinder

mit Savn med al Verdens

Iltog og Skinner.

(...)

https://kalliope.org/da/work/claussen/1904

Sider

Abonnér på Internetdidaktik- Erik Kruse Sørensens essays RSS