Historie: Skel og veje i Markkvarteret

Indledning

En hjemmefødning er et menneske som lever sit liv tæt ved sit fødested. Jeg bor nogle få kilometer fra det lille gartneri i Ny Holsted hvor jeg voksede op og lever stadig - – også i erindringen - i barndommens landskab. Foregår Deres drømme, kære læser, ikke af og til der, hvor livets første indtryk blev skabt?

Ikke fordi der er noget specielt ved at bo i nærheden af den plet jord hvor man blev menneske. Sådan er det bare. Selvom det i vore migrations-tider måske er lidt usædvanligt.  Måske er den stedbundethed, jeg måtte besidde, en del af min fornemmelse af at være hjemme. Hvilken følelse, der er den vigtigste, ved jeg ikke. Spørg ikke følelser om logik.

”Ka´skiesens ded er ved ded a´ je´ er næstveder/ a´ je´ ka´ li´ Næstved by?  (Melodi: Maby it´s becauce I´m a Londoner.)

Ka´ skiesens det også hænger sammen med, at jeg godt kan lide at have en fornemmelse for hvordan livet formede sig for ikke så længe siden - da otte af ti danskere var bønder og Storebælt var det største vand mange unge danskere kom til at krydse i deres liv, når de skulle være soldater i kongens København. Menneskers mentale geografi var førhen ret begrænset. Ens viden om verden var formentlig ikke særlig præcis meget længere end et par mil –- 15 km. - fra bostedet. Til gengæld kendte man inden for denne radius kendt hver eneste mark, gård, storkerede og muldvarpeskud.  

Skel

De bør finde et kort frem - Google Maps er fremragende. Søg på Tulipanvej eller Valmuevej, Næstved.   

For nemheds siger vi, at Markkvarteret i hovedsagen er den bebyggelse som ligger på Næstved markjorder, øst for bykernen. Start med at finde den vinkel hvor Valmuevej møder Tulipanvej.

To hundrede meter fra dette punkt sidder jeg og skriver i min stue, der befinder sig på den nedlagte Skovgårds matrikel - nr. 6, Holsted bys jorder - tidligere Herlufsholm sogn, – beliggende i Østre-Flakkebjerg Herred, i det hedengangne Sorø Amt. 

Skovgårdens jord grænsede op til Næstved markjorder ved Valmuevejs østlige ende.  Stendiget, der markerede skel, er stadig synligt her.

Hvis man trækker en linje herfra, midt ned mellem Hvedevænget og Anemonevej mod vest, ind til jernbanen, har man forløbet af fem gamle skel i ét:

1) Matrikel-skel mellem Næstved bys jorder og Holsted jorder.

2) Den gamle grænse mellem Herlufsholm og Næstved kommune.

3) Amtsskel mellem Sorø og Præstø amter.

4) Grænse mellem Sct. Peders og Herlufsholm sogne.

5) Det oldgamle skel mellem Tybjerg og Øster-Flakkebjerg herred.

Hvedevængets mærkeligt bugtede forløb skyldes at vejen, som altså er anlagt inde på Næstved bymark, følger denne gamle grænse. Hvorfor jorden blev udstykket på nøjagtig denne måde fortaber sig, men skel-linjen kan ses på et udskiftningskort fra 1792 og er sandsynligvis ældre, måske fra middelalderen. Dette er Markkvarterets nordlige afgrænsning. Den sydvestlige grænse blev skabt i 1870, ved anlæggelsen af jernbanen mellem Køge og Vordingborg.   

Hvis vi lader blikket følge jernbanens bue fra Stationen, ned til hvor den krydses af gamle Præstø Landevej, træffer vi det gamle markskel mellem landsbyen Rønnebæk og Næstved jorder. Skellet fulgte Rønnebækken vest for Rønnebæksholm Gods og videre langs Kalbyrisskoven, forbi Kasernen og over til Tulipanvej, hvor denne rundtur ender.

Hvis man tegnede omridset af vores lille mentale rejse ind på kortet, ville man måske også se, at Markkvarterets grænser ligner omridset af en bulet og fladtrykt filthat, med skyggen hvilende på jernbanen og pulden op mod Kalbyris-skoven.

Det ville føre for vidt at komme ind på hvad byens mark førhen betød for Næstved købstads økonomiske liv,– ej heller bebyggelsens historie, som er rimelig indviklet - eller navngivningen: f.eks. Ejlersvej efter Ejlers kilde - lad mig blot beskrive endnu et par hovedstrukturer i kvarterets geografi.

Veje

Linjerne i Markkvarterets gitterværk af veje går sydvest/ nordøst og nordvest/ sydøst. Når jeg om morgenen cykler ned ad Ejlersvej, ser jeg Sct. Mortens gotiske kirketårn. På samme måde orienterer kvarterets andre færdselsårer sig mod Næstved centrum. Kildemarksvej og Skyttemarksvej er projekteret en gang i midten af 1800-tallet, som "radialer" til bykernen, men de blev skåret over ved jernbanens anlæggelse. På den måde blev Markkvarteret udskilt og "hængslet" på byen to steder, ved ”Viadukten” og ”Rampen”. Hvilket gav en række problemer, som først efter 130 år delvist blev løst af den udmærkede Stibro. 

Et andet eksempel på hvordan byplanlægning overhales af ”udviklingen” og forvandles til sin modsætning: u-planlægning, er Ringvejens asfaltflod, som i midten af 1960-erne blev presset ned i nogle små, lokale vejes forløb. På den måde blev kvarteret skåret over i to dele. Og beboerne på Østre Ringvej fik al den trafik de bare kunne ønske sig, lige forbi deres vinduer. Endnu et eksempel på hvordan man forærer fremtiden en problem.

Det korte af det lange: Fortidens byplanlægning (eller mangel på samme) formede rammerne for vort daglige liv. Lad os undgå at gentage dumhederne.