Historie: Skel og veje i Markkvarteret

Rampen i dampen. Næstved banegård 1950-erne. Danmarks Jernbanemuseum.

Indledning

En hjemmefødning er én som lever sit liv tæt ved sit fødested. Jeg bor et par kilometer fra det lille gartneri i Ny Holsted hvor jeg voksede op og lever stadig - – i erindringen - i barndommens landskab. Foregår Deres drømme, kære læser, ikke af og til der, hvor livets første indtryk blev skabt?

Der er ikke noget specielt ved at bo i nærheden af den plet jord hvor man blev menneske. Sådan er det bare. Selvom det i vore migrations-tider måske er lidt usædvanligt. Måske er den stedbundethed, jeg måtte besidde, en del af min fornemmelse af at være hjemme. Hvilken følelse, der er den vigtigste, ved jeg ikke. Spørg ikke følelser om logik.

”Ka´skiesens ded ved ded a´ je´ er næstveder, a´ je´ ka´ li´ Næstved by?  1)

Ka´ skiesens det også hænger sammen med, at jeg godt kan lide at have en fornemmelse for hvordan livet formede sig for ikke så længe siden - som fx først i 1800-tallet, da otte ud af ti danskere var bønder og Storebælt det største vand, mange mænd kom til at krydse i deres liv, når de skulle tilbringe soldatertiden i en anden landsdel.

Fra midten af 1700-tallet begyndte man i Danmark at tilbyde en smule undervisning til almuens børn, men for de fleste menneskers vedkommende var geografisk viden om den store verden formentlig beskeden i denne før-industrielle tid. Til gengæld var man godt kendt på sin egn.

Man kendte sognets grænser og skellet mellem landsbyens og herregårdens jorder. Man vidste hvilke vejstrækninger, landsbyen havde ansvaret for at vedligeholde og hvor man havde lov at færdes. Den slags måtte man vide, for at holde på sine rettigheder og kende sine pligter. Skel og veje var vigtige menneskeskabte rammer for egnens økonomi og historie. Det er de selvfølgelig stadigvæk.   

Lad os se nærmere på Markkvarterets geografi.

Skel i Markkvarteret

De bør finde et kort frem - papirkort, Google Maps, Krak.dk. Søg på Tulipanvej eller Valmuevej, 4700 Næstved.  

For nemheds skyld siger vi, at Markkvarteret i hovedsagen er den bebyggelse, som ligger på Næstved markjorder, øst for bykernen. Start med at finde den vinkel hvor Valmuevej møder Tulipanvej.

Mindre end to hundrede meter fra dette sted sidder jeg og skriver i min stue, Skovsyrevej 87, som befinder sig på den nedlagte Skovgårds matrikel - nr. 6, Holsted bys jorder - tidligere Herlufsholm sogn, i det hedengangne Sorø Amt, samt det lige så hedengangne Øster-Flakkebjerg Herred. 

Det ses stadigvæk hvor grænsen gik mellem Skovgårdens jord og Næstved markjorder, her ved Valmuevejs østlige ende. Et stykke af stendiget, der markerede skellet, er tilgængeligt på boligforeningen Lejerbos område.

Hvis man trækker en linje fra Tulipanvej / Valmuevejvej, ned forbi det sted hvor Hvedevænget møder Anemonevej, og videre i en bue, ind mod Viadukten under jernbanen, så har man forløbet af fem gamle skel i ét:

1) Matrikel-skel mellem Næstved bymark og Holsted jorder.

2) Grænse mellem Herlufsholm og Næstved kommuner.

3) Amtsskel mellem Sorø og Præstø amter.

4) Sognegrænse mellem Sct. Peders og Herlufsholm sogne.

5) Det oldgamle skel mellem Tybjerg og Øster-Flakkebjerg herred.

Hvedevængets bugtede forløb skyldes at vejen, som oprindelig må have været markvej, ligger på Næstved bymark og følger den gamle grænselinje. Hvorfor bymarken blev udskilt på nøjagtig denne måde fortaber sig, men matrikelskellet kan ses på et udskiftningskort fra 1792, og går formentlig tilbage til middelalderen. Forøvrigt et passende navn til en forhenværende markvej.

Dette er Markkvarterets nordlige afgrænsning. Den sydvestlige grænse blev skabt ved anlæggelsen af jernbanen mellem Køge og Vordingborg i 1870.   

En lille kilometer syd for Næstved Banegård, hvor Præstøvej er afbrudt ved jernbanen, dér gik skellet mellem landsbyen Rønnebæk og Næstved bymark.

Bymarkens skel fulgte Rønnebækken vest for Rønnebæksholm Gods og videre langs Kalbyrisskoven, forbi Gardehusarkasernens område og over til Holsteds jorder - og derfra i en vinkel videre mod Tulipanvej, hvor denne rundtur ender.

Hvis man tegnede omridset af vores lille mentale rejse ind på kortet ville man måske, som jeg, synes at Markkvarterets grænser ligner omridset af en bulet filthat, hvor skyggen hviler på jernbanen og pulden stikker op mod Kalbyrisskoven...

Det fører for vidt at komme ind på hvad byens mark førhen betød for Næstved købstads økonomiske liv,– ej heller bebyggelsens historie, som er rimelig indviklet og interessant - eller navngivningen, som fx Ejlersvej efter Ejlers kilde. Lad mig blot beskrive endnu et par hovedtræk ved kvarterets geografi.

Veje

Hovedlinjerne i Markkvarterets gitterværk af veje går sydvest/ nordøst og nordvest/ sydøst. Når jeg om morgenen cykler til arbejde ad Ejlersvej, så kigger jeg lige ned på Sct. Mortens kønne teglstens-tårn.

På samme måde orienterer andre af kvarterets færdselsårer sig mod Næstved centrum. Kildemarksvej og Skyttemarksvej er projekteret en gang i midten af 1800-tallet, som radialer til bykernen, men blev afbrudt ved jernbanens anlæggelse.

Derfor blev Markkvarteret udskilt, og så at sige "hængslet" på byen to steder, nemlig ved ”Viadukten” og ”Rampen”. Hvilket gav en række trafikproblemer, som efter 130 år blev afhjulpet af den udmærkede Stibro over jernbaneterrænet. 

Et andet eksempel på hvordan byplanlægning overhales af ”udviklingen” og forvandles til sin modsætning: u-planlægning, er Ringvejens asfaltflod, som i 1960-erne blev presset ned i nogle små, lokale vejes forløb. (Vibevej) På den måde blev kvarteret trafikalt skåret over i to dele. Og beboerne på Østre Ringvej fik al den tunge trafik de bare kunne ønske sig, lige uden for deres vinduer.

Sådan forærede man fremtiden et problem.

Det korte af det lange: Ældgamle skel og diverse byplans-improvisationer var med til at forme rammerne for Markkvarterets daglige liv.

Note

1) Afsynges på melodien til "Maybe it´s because I´m a Londoner". Jeg kom aldrig længere med undersættelsen. Men nu er ideen givet videre. 2)

2) Rettelse til note: Tilfælde af erindrings-forskubbelse. De virkelige gerningsmænd er enten min gamle musik-makker Dan Toksværd Christensen fra Østre Ringvej, eller den Næstved-fødte komiker Jesper Klein.