Gustav Wied: Digt
Gustav Wied (1858 - 1914) Digt.
Formentlig ligger der sorg og traumer under mange humoristers humor. Men de vælger at le, i stedet for at græde. På den måde hjælper de sig selv og andre med at holde tilværelsen ud.
Gustav Wied brugte sin splittelse mellem konservativt sortsyn og liberalt lyssyn til at skabe komiske karakterer. F.eks. koleriske toldkontrollør Knagsted med den dårlige mave og sangvinske overlærer Clausen med flamingobenene.
Der bliver ikke stukket noget under stolen i hans romaner og skuespil. Som Dan Turèll sagde om Wied: Han spillede med åbent horn.
Her er et lille ungdomsdigt uden titel:
En Lygte stod og lyste
i bred og festlig Glans,
mens hist paa Himlen smilte
de evige Stjerners Krans.
"Gad egentlig vidst," sagde Lygten
og stirrede hen i det blaa,
"hvad de Smaafyre tænkte deroppe,
da de første Gang mig saa'!"
http://www.bjornetjenesten.dk/teksterdk/wied-erindring.htm#Mark%203
