Gustav Wied: Digt

Gustav Wied (1858 - 1914) Digt.

Formentlig ligger der smerte, ubehag, traumer osv. bag mange humoristers humor. Men de vælger at le, i stedet for at græde. På den måde hjælper de både sig selv og andre med at holde tilværelsen ud.

Gustav Wied brugte sin splittelse mellem konservativt sortsyn og liberalt lyssyn til at skabe komiske karakterer, som fx den mavebesværede koleriske toldkontrollør Knagsted og den sangvinske overlærer Clausen med flamingobenene. 

Der bliver ikke stukket noget under stolen i hans romaner. Som Dan Turèll sagde om Wied: Han spillede med åbent horn.

Her er et lille ungdomsdigt:

En Lygte stod og lyste
i bred og festlig Glans,
mens hist paa Himlen smilte
de evige Stjerners Krans.

"Gad egentlig vidst," sagde Lygten
og stirrede hen i det blaa,
"hvad de Smaafyre tænkte deroppe,
da de første Gang mig saa'!"

 

http://www.bjornetjenesten.dk/teksterdk/wied-erindring.htm#Mark%203

https://internetdidaktik.dk/advertissement-om-stjernedigte