ADVERTISSEMENT: OM STJERNEDIGTE

Skriveren

 

Her findes 64 "Stjernedigte", med længere eller kortere introduktioner; en kompilation af poesi og poetisk prosa om nattehimlens fænomener - Månen, planeter, stjerner, stjerneskud, kometer, lyset, mørket, stilheden...

https://internetdidaktik.dk/notitser

Hvorfor?

En frostklar decemberaften sidst i 1960-erne lå jeg i min duffelcoat på en stille sidevejs kolde asfalt og stirrede gennem fars nye prismekikkert lige ind i mælkevejens isblå tåger. Da kulden blev for streng, gik jeg ind til mor i køkkenet og spiste svedende tallerken efter tallerken kråsesuppe med urter, melboller og svesker.

Siden da har jeg været optaget af at vide mere om, hvad stjerner er for nogle størrelser. Både de fysiske og de poetiske.

Jeg har mestendels samlet tekster på dansk, men også tyske, engelske og franske. Og begået nogle oversættelser.

Samt formuleret tre spørgsmål:

Hvordan anvendes nattehimlens fænomener som motiver i litterært arbejde?

Hvilke æstetiske formål kan forfattere og digtere have, i og med de skildrer oplevelser af nævnte fænomener?

Mindskes brugen af stjerner &c som litterære motiver i løbet af 1900-tallet, proportionalt med elektrificeringen af samfundet?

Samlingen er forarbejde til en studie i nattehimlens litterære æstetik.

Samt et stykke folkeoplysning.

Her er to essays om et relateret emne: lysforurening.

http://internetdidaktik.dk/vi-kysser-stjernerne-godnat

https://internetdidaktik.dk/node/37