Eventyr: Da fuglene lærte at bygge rede

 

Dengang grise kunne snakke og aber røg tobak og høns gik på stylter og ænderne sagde rap, rap, rap!

Det var dengang alle fuglene besøgte Skademor og spurgte, om hun ikke nok ville lære dem hvordan man bygger rede. For vi ved jo allesammen, at skaden er den dygtigste fugl til at bygge rede. Så hun samlede fuglene omkring sig og begyndte at vise dem, hvordan man gør.

Først tog hun noget mudder og lavede en slags skål af det.

"Det ser jo nemt ud", sagde droslen; og så fløj den, og det er sådan drosler bygger reder.

Psykologi: Amerikanske Fjendebilleder

 

Citat:

Den herskende klasses tanker er i hver epoke de herskende tanker, dvs. den klasse, som er den herskende materielle magt i samfundet, er tillige dets herskende åndelige magt.

Den klasse, som råder over midlerne til materiel produktion, disponerer tillige over midlerne til åndelig produktion, således at tillige også tankerne hos gennemsnittet af dem, der er berøvet midlerne til åndelig produktion, er underkastet den.

Arbejdsmarked: Forvandlingen

Gargoyle. Wikipedia.

 

En morgen vågnede Peter Munk-Baier og opdagede at han var forvandlet til et regneark.

Det gik sådan til:

Forstil Dem en lettere tudseagtig, beskægget, bebrillet personage med vigende hårlinje, tunge øjenlåg og bitre mundvige som vidner om, at livet lærte ham, at hvis man vil frem i verden og leve godt, må man kunne slå ihjel.

Baudelaire: Aftenskumring


Charles Baudelaire (1821 - 1867) var efterløber for romantikken og forløber for symbolismen. En af de første som anvendte prosadigtets frie form, i stedet for metriske - rimede - digte. Her er et eksempel fra "Fleurs de Mal" (1857) ved Kai Hoffmann og Christian Rimstad.  Nyhed i samlingen af Stjernedigte.

 

(...)

Oh nat! O forfriskende mulm! For mig er du adgangstegn til en indre fest, befrielsen for en angst! I sletternes ensomhed, i hovedstadens stenlabyrint er stjernernes funklen som lygternes stråleglans, som Frihedsgudindens fyrværkeri!

Skumring, hvor er du blid og øm! Det svage rosenskær, der endnu ulmer i horisonten som dagens dødskamp under nattens vælde, kandelabrenes blus, der danner pletter af kraftigt rødt mod solnedgangens sidste glans, de tunge draperier som en usynlig hånd trækker frem fra østens dybder, udtrykker alle de sammensatte følelser, der kæmper i menneskets hjerte i livets højtidelige stunder.

Man kommer også til at tænke på en af disse sælsomme danserindekjoler, hvor et gennemsigtigt og dunkelt flor lader skimte et blændende skørts dæmpede pragt, ligesom en yndig fortid glimter frem under den mørke nutid; de flimrende guld- og sølvstjerner, hvormed den er oversået ligner disse sjælens ildsyner, der først rigtig tændes under nattens dybe sorg.

 

 

Gunner Ekelöf: Sensommar


Husråd mod søvnløshed ved fuldmånetide.



SENSOMMAR

(...)

Kväll - och snart natt

med syrsor under huvudkudden...

Och månen låner lys åt alla ting,

åt vart och ett för sig,

och varje strå står stilla för sig självt,

tar ödmjukt emot med huvudet böjt.

Och den som ännu innan sängdags gå en stund

för goda drömmars skull

skall läre tacksamhet.

(1938)

 

SENSOMMER

(...)

Aften - og snart nat

med fårekyllinger under hovedpuden...

Og månen låner lys til alle ting

til hver og én for sig

og hvert et strå står stille for sig selv,

tar' ydmygt mod med sænket pande.

Og den som inden sengetid går en stund

for gode drømmes skyld

skal lære taknemmelighed.


Hele digtet:  http://www.gunnarekelof.se/ekelof/kop-den-blindes-sang/

G.P.S. von Lübeck: Des Fremdlings Abendlied

 

Georg Phillip Schmidt von Lübeck (1766 – 1849)

Franz Schubert satte musik til von Lübecks lange melankolske digt som handler om - at det er koldt og jeg er langt hjemmefra... Tysk romantisk Sehnsucht i renkultur. Hermed de første tre strofer. Nyhed i samlingen af Stjernedigte.

 

Des Fremdlings Abendlied

Ich komme vom Gebirge her
Die Dämm’rung liegt auf Wald und Meer;
Ich schaue nach dem Abendstern
Die Heimath ist so fern, so fern.

Es spannt die Nacht ihr blaues Zelt
Hoch über Gottes weite Welt,
Die Welt so voll und ich allein,
Die Welt so groß und ich so klein.

Sie wohnen unten Haus bei Haus,
Und gehen friedlich ein und aus;
Doch ach, des Fremdlings Wanderstab
Geht landhinauf und landhinab.

Min vej gik over bjergene / Nu dæmrer det over skov og hav / Jeg spejder efter aftenstjernen / Mit hjem er langt, langt borte.

Natten spænder sit blå telt ud / Over Vorherres vide verden / En verden fuld af folk, og jeg er ene / En verden kæmpestor og jeg så lille.

Dernede bor man hus ved hus / Og går fredeligt ind og ud / Men ak, en fremmeds vandringsstav /Går op ad bjerg og ned i dal.

 

Franz Schubert: Der Wanderer.

https://www.youtube.com/watch?v=rFAVECANr1U

Arun Kolatkar: Jejuri

 

Arun Kolatkar (1932 -2004). Indisk modernistisk digter.

Hermed indledningen til den fremragende digtsuite ”Jejuri” fra 1974.

Heri beskrives en rejse til et populært valfartssted i det vestlige Indien. Mellem linjerne  får digteren sagt et par saftige sandheder om religion som cool business og almindelig afledning fra sociale problemer. Smuk syre-realisme. Min gendigtning.

 

BUSSEN

Gardinet er knappet fast

til vinduet på den offentlige langtursbus

hele vejen op til Jejuri.

Nietzsche: Zarathustras Fortale

 

Also sprach Zarathustra (1885)

Sommeren 1881 går Friedrich Nietzsche og bliver inspireret på lange, helsebringende vandreture i det sydlige Alpeforland. Opløftet og forfrisket af de skønne landskaber rejser han hjem til Basel, finder en (ikke- kristen!) profetmaske frem fra historiens lager og begynder på sit læredigt om livet, universet og alt det dér. Digtet indledes med en hymne til solen - og oplysningen. Min oversættelse. Nyhed i samlingen af Stjernedigte.

 

Zarathustras Fortale

Da Zarathustra var tredive år gammel forlod han sin hjemegn og havet og drog op i bjergene. Her nød han sin ånd og sin ensomhed og blev i ti år ikke træt af at leve sådan.

Endelig forvandledes hans hjerte – og en morgen stod han op med morgenrøden, trådte frem for solen og talte således til den:

Du store stjerne! Hvordan ville din lykke være, hvis ikke du havde nogen at lyse for!

I ti år er du klatret op til min hule; du var blevet træt, hvis ikke det var for mig, min ørn og min slange.

Men vi ventede dig hver morgen og modtog din overflod og takkede for den.

Se! Jeg er træt af min visdom, som en bi der har samlet for megen honning; jeg har brug for hænder der strækker sig mod mig.

Jeg må stige ned og dele ud, indtil de vise blandt menneskerne igen bliver fjollede og de fattige lykkelige i deres rigdom.

Derfor må jeg stige ned, som du gør ved aftentide når du synker bag havets rand og bringer lys til underverdenen, du strålende stjerne!

Som dig må jeg gå ned, som menneskerne siger; til dem vil jeg stige ned.

Velsign mig da, du rolige øje, du som kan se den største lykke uden misundelse.

Velsign det bæger som flyder over med vand som strømmende guld og altid bærer en afglans af dig!

Se! Dette bæger vil igen tømmes og Zarathustra igen blive menneske.

Således begyndte Zarathustras nedstigning.

 

 

Historie: Kort om kildekritik

 

Man kan komme vidt omkring, når man er i arbejdsprøvning som historiker på landets kirkegårde.

Da jeg af nød og tvang (jeg er ikke helt vild med matematik) begyndte at bruge statistisk metode til registrering af gravminder for Næstved Museum, fandt jeg det nødvendigt og underholdende at undersøge selve krumtappen i dansk historiker-tradition: Kristian Erslevs "Historisk Teknik", gennem mange år pligt-stof for fremtidige fortids-vogtere.  

Psykologi: Hvad er dumhed?

 

Ondskab er kærlighed til alt, hvad der er umoralsk. Den ondskabsfulde mand er én som omgås dømte forbrydere, idet han mener, at hvis han er venner med den slags mennesker, vil han lære noget om verden, og på den måde blive mere frygtet.

- Theofrast: Mennesketyper

The Fool shall not enter into Heaven let him be ever so Holy.

- William Blake

 

Verdensordenen har de seneste år været udfordret af en Avatar fra de nedre regioner. 

Sider

Abonnér på Internetdidaktik- Erik Kruse Sørensens essays RSS