Gunner Ekelöf: Sensommar


Husråd mod søvnløshed ved fuldmånetide.



SENSOMMAR

(...)

Kväll - och snart natt

med syrsor under huvudkudden...

Och månen låner lys åt alla ting,

åt vart och ett för sig,

och varje strå står stilla för sig självt,

tar ödmjukt emot med huvudet böjt.

Och den som ännu innan sängdags gå en stund

för goda drömmars skull

skall läre tacksamhet.

(1938)

 

SENSOMMER

(...)

Aften - og snart nat

med fårekyllinger under hovedpuden...

Og månen låner lys til alle ting

til hver og én for sig

og hvert et strå står stille for sig selv,

tar' ydmygt mod med sænket pande.

Og den som inden sengetid går en stund

for gode drømmes skyld

skal lære taknemmelighed.


Hele digtet:  http://www.gunnarekelof.se/ekelof/kop-den-blindes-sang/

G.P.S. von Lübeck: Des Fremdlings Abendlied

 

Georg Phillip Schmidt von Lübeck (1766 – 1849)

Franz Schubert satte musik til von Lübecks lange melankolske digt som handler om - at det er koldt og jeg er langt hjemmefra... Tysk romantisk Sehnsucht i renkultur. Hermed de første tre strofer. Nyhed i samlingen af Stjernedigte.

 

Des Fremdlings Abendlied

Ich komme vom Gebirge her
Die Dämm’rung liegt auf Wald und Meer;
Ich schaue nach dem Abendstern
Die Heimath ist so fern, so fern.

Es spannt die Nacht ihr blaues Zelt
Hoch über Gottes weite Welt,
Die Welt so voll und ich allein,
Die Welt so groß und ich so klein.

Sie wohnen unten Haus bei Haus,
Und gehen friedlich ein und aus;
Doch ach, des Fremdlings Wanderstab
Geht landhinauf und landhinab.

Min vej gik over bjergene / Det dæmrer over skov og hav / Jeg spejder efter aftenstjernen / Mit hjemland ligger så langt, langt borte.

Natten spænder sit blå telt ud / Over Vorherres vide verden / En verden fuld af folk, og jeg er ene / En verden kæmpestor og jeg så lille.

Dernede bor man hus ved hus / Og går fredeligt ind og ud / Men ak, en fremmeds vandringsstav /Går op ad bjerg og ned i dal.

 

Franz Schubert: Der Wanderer.

https://www.youtube.com/watch?v=rFAVECANr1U

Arun Kolatkar: Jejuri

 

Arun Kolatkar (1932 -2004). Indisk modernistisk digter.

Hermed indledningen til den fremragende digtsuite ”Jejuri” fra 1974.

Heri beskrives en rejse til et populært valfartssted i det vestlige Indien. Mellem linjerne  får digteren sagt et par saftige sandheder om religion som cool business og almindelig afledning fra sociale problemer. Smuk syre-realisme. Min gendigtning.

 

BUSSEN

Gardinet er knappet fast

til vinduet på den offentlige langtursbus

hele vejen op til Jejuri.

Nietzsche: Zarathustras Fortale

 

Also sprach Zarathustra (1885)

Sommeren 1881 går Friedrich Nietzsche og bliver inspireret på lange, helsebringende vandreture i det sydlige Alpeforland. Opløftet og forfrisket af de skønne landskaber rejser han hjem til Basel, finder en (ikke- kristen!) profetmaske frem fra historiens lager og begynder på sit læredigt om livet, universet og alt det dér. Digtet indledes med en hymne til solen - og oplysningen. Min oversættelse. Nyhed i samlingen af Stjernedigte.

 

Zarathustras Fortale

Da Zarathustra var tredive år gammel forlod han sin hjemegn og havet og drog op i bjergene. Her nød han sin ånd og sin ensomhed og blev i ti år ikke træt af at leve sådan.

Endelig forvandledes hans hjerte – og en morgen stod han op med morgenrøden, trådte frem for solen og talte således til den:

Du store stjerne! Hvordan ville din lykke være, hvis ikke du havde nogen at lyse for!

I ti år er du klatret op til min hule; du var blevet træt, hvis ikke det var for mig, min ørn og min slange.

Men vi ventede dig hver morgen og modtog din overflod og takkede for den.

Se! Jeg er træt af min visdom, som en bi der har samlet for megen honning; jeg har brug for hænder der strækker sig mod mig.

Jeg må stige ned og dele ud, indtil de vise blandt menneskerne igen bliver fjollede og de fattige lykkelige i deres rigdom.

Derfor må jeg stige ned, som du gør ved aftentide når du synker bag havets rand og bringer lys til underverdenen, du strålende stjerne!

Som dig må jeg gå ned, som menneskerne siger; til dem vil jeg stige ned.

Velsign mig da, du rolige øje, du som kan se den største lykke uden misundelse.

Velsign det bæger som flyder over med vand som strømmende guld og altid bærer en afglans af dig!

Se! Dette bæger vil igen tømmes og Zarathustra igen blive menneske.

Således begyndte Zarathustras nedstigning.

 

 

Historie: Kort om kildekritik

 

Man kan komme vidt omkring, når man er i arbejdsprøvning som historiker på landets kirkegårde.

Da jeg af nød og tvang (jeg er ikke helt vild med matematik) begyndte at bruge statistisk metode til registrering af gravminder for Næstved Museum, fandt jeg det nødvendigt og underholdende at undersøge selve krumtappen i dansk historiker-tradition: Kristian Erslevs "Historisk Teknik", gennem mange år pligt-stof for fremtidige fortids-vogtere.  

Psykologi: Hvad er dumhed?

 

Ondskab er kærlighed til alt, hvad der er umoralsk. Den ondskabsfulde mand er én som omgås dømte forbrydere, idet han mener, at hvis han er venner med den slags mennesker, vil han lære noget om verden, og på den måde blive mere frygtet.

- Theofrast: Mennesketyper

Det er umuligt at forklare en idiot at han er idiot, netop fordi han er idiot.

- Anonym

 

Verdensordenen har de seneste år været udfordret af en Avatar fra de nedre regioner. 

H.A. Brorson: Op, al den ting som Gud har gjort

 

Biskop og salmedigter Hans Adolph Brorson (1694 - 1764) var pietist eller "fromhedsdyrker", en åndelig bevægelse som lagde vægt på intensiteten i trosforholdet. For en pietist gælder det om at være forelsket i Gud.  Nyhed i samlingen af Stjernedigte.

 

Op, al den ting, som Gud har gjort,
hans herlighed at prise!
Det mindste, han har skabt, er stort
og kan hans magt bevise.
     
Gik alle konger frem på rad
i deres magt og vælde,
de mægted ej det mindste blad
at sætte på en nælde.
     
Det mindste græs jeg undrer på
i skove og i dale,
hvor skulle jeg den visdom få
om det kun ret at tale?
     
Hvad skal jeg sige, når jeg ser,
at alle skove vrimle,
de mange fuglesving, der sker
op under Herrens himle?
     
Hvad skal jeg sige, når jeg går
blandt blomsterne i enge,
når fuglesangen sammenslår
som tusind harpestrenge?
     
Hvad skal jeg sige, når mit sind
i havets dybe grunde
kun dog så lidt kan kige ind
og ser så mange munde?
     
Hvad skal jeg sige, når jeg ser,
hvor stjerneflokken blinker,
hvor mildt enhver imod mig ler
og op til himlen vinker?
     
Hvad skal jeg sige, når jeg op
til Gud i ånden farer
og ser den store kæmpetrop
af blide engleskarer?
     
Hvad skal jeg sige? mine ord
vil ikke meget sige:
o Gud! hvor er din visdom stor,
din godhed, kraft og rige!
     
Op, stemmer alle folk på jord
med frydetone sammen:
Halleluja, vor Gud er stor!
Og Himlen svare: Amen!

     
     
 

Ukraine: Slaget om Washington


Jeg var så småt begyndt at tænke på en titel: Tragediens Tredie Del - frit efter Goethe - om hvordan det i dette tidlige forår 2024 går dårligt med 3. verdenskrig. Med det bogstavelige brændpunkt i Ukraine.

Men d. 20 april om aftenen kom der opmuntrende nyheder fra Washington - Ukraine får hjælp. I sidste øjeblik stormer kavaleriet op over bakken! Nybyggerne i vognborgen er reddet fra de vilde indianere!

Rudyard Kipling: Den gamle Vej


Rudyard Kipling: The Long Trail (1892) På dansk v/ Valdemar Rørdam.

Uddrag af digt om udlængsel og sømandsliv på sejlskibenes tid. Nyhed i samlingen af Stjernedigte.


VIII

O, en lysende tropisk nat, når luftens glød er mat,
Og morilden flammer i kølens spor,
Og den støtte stævn snøfter gennem de stjernesåede kløfter,
Hvor en flygtende ild-hval for!
Hendes tove er stramme af dug, min ven
Og hun skaller af solens brand –
For nu gynger vi ned ad den gamle vej, vor egen vej, vor verdensvej;
Vi synker i syd på den lange vej – så lad det gå, som det kan.


IX

Og hun raver som i en reel de sidste hundrede mil
Gennem bølgernes brag og sprøjt,
For nu vejrer hun sin havn i den drønende brændings favn –
Sydkorset rider højt!
De stjerner, der faldt, står op, min ven
Og tænder det blå i brand!
De har ført os før, ad den gamle vej, vor egen vej, vor verdensvej;
Guds funklende fyr ved den lange vej – så lad det gå, som det kan.

 

 

Kunst: Guide til Guldhornene

 

I 1802 stjal en falskmøntner de to store jernalder-guldhorn fra statens Kunstkammer og smeltede dem om i sit køkken. Denne forbrydelse gav motivet til Adam Oehlenschlägers digt "Guldhornene" (Digte 1803)

Inspirationen kom fra filosoffen Heinrich Steffens. Han var i København på udkig efter ansættelse ved universitetet, sprængfuld af nye ideer fra den tyske romantiks intellektuelle centre. Oehlenschläger og Steffens havde en lang natlig samtale, og om morgenen gik førstnævnte hjem og skrev sit program for den romantiske bevægelse, i ét hug.

Sider

Abonnér på Internetdidaktik- Erik Kruse Sørensens essays RSS