Julemandens By

 

Bindestregsbyen Holme-Olstrup er, som alle burde vide, ”Julemandens By”. 

Første søndag i advent går et par hundrede Holme-Olstruppere af blandet køn og alder i fakkeltog fra kirken til anlægget ved gadekæret, hvor en lille statue af nisse-figuren ”Lunte” behørigt iklædes rød hue, akkompagneret af hornorkester og hurra. Festlighederne kulminerer med julemandens ankomst og afsluttes med at man tæller ned - og Bylaugets juletræ tændes.

Julemarkedet i forsamlingshuset er også en (kasse)succes.

I neden-linkede indslag er gæster og sælgere ved markedet”ofre” for en af mine naboer, en rimeligt løssluppen lokal journalist. Heriblandt min kæreste, som (02:50) grådkvalt tilstår at hun ikke deltog i ”Lunte-kultens” årlige optog og jeg, som giver ham en gang røg... Jeg vil sgu ikke anklages for at være jule-unddrager...

Fornøjelse. Tak for indsatsen, Søren!

https://www.youtube.com/watch?v=x84u9EASpZU