Digt: Hommage à Dan Turèll

Onkel Danny (1946-1993) var musikelsker, men havde efter sigende ingen rytmesans. Han kunne simpelthen ikke stampe (eller synge) i takt. Imidlertid vidste han hvordan man laver et godt riff  i sproget. Vi tager tonen op.  

Jeg holder af musikbutikker.

Jeg holder af musikbutikker og vil handle i dem indtil den sidste er spist af sjælløse tyske og engelske megastores.

Jeg holder nemlig af butiksklokkens kælne klang en vintereftermiddag når jeg træder ind i duften af fine træsorter og varm elektronik blandt rækker af glitrende messinghorn, smækre guitarer, kromglimtende trommesæt, stabler af højtalere, forstærkere, keyboards - og endnu mere kinesisk ædel-plast fra væg til væg.

Jeg holder af at snuse rundt i butikkens hjørner blandt usælgelige udsalgsvarer og opdage mærkelige gadgets, jeg ikke anede fandtes.

Jeg holder af at sludre med ekspedienterne, som som oftest spiller et instrument eller to.

Jeg holder meget af at prøve en guitar eller effekt-pedal, inden jeg svider kreditkortet.

Jeg holder også af at tænke på klaverstemmer Rasmussens lillebitte-bitte-til-loftet-proppede musikbutik på Fixvej i Næstved og den aften jeg trampede hjem gennem frostknirkende sne med en rød Yamaha (ha-ha) el-guitar under armen, lige præcis den tryllestav, min unge sjæl begærede.

Jeg holder af musikbutikker og vil handle i dem til jeg har sunget min sidste blues.