T. S. Eliot: Burnt Norton

T. S. Eliot (1888 - 1965): Fire Kvartetter, 1. del. Min oversættelse. Biografisk note:

https://internetdidaktik.dk/ts-eliot-hvad-tordenen-sagde

Burnt Norton

Måske er nutid og fortid til stede i fremtiden
Og fremtiden indeholdt i fortiden.
Hvis al tid er evigt til stede
Forfalder den aldrig til udbetaling
Og det som kunne have været en fantasi
Forbliver for evigt en mulighed
I en tænkt verden.

Det, som kunne have været og det, som var
Peger begge mod én udgang, altid til stede.
 
Fodtrin som ekkoer i erindringen
På stien, vi aldrig gik ned ad
Mod døren, vi aldrig åbnede til rosenhaven.
Mine ord er ekkoer i dit sind.
Men jeg ved ikke hvorfor
Jeg skulle forstyrre støvet
På rosenbladene i glasskålen.

Andre ekkoer bebor rosenhaven.
Skal vi løbe efter dem?

Hurtigt, hurtigt, sagde fuglen, find dem, find dem
Rundt om hjørnet, gennem den første låge
Ind i vores allerførste verden - men skal vi følge
Droslens forførende sang?

Dèr var de, værdige, usynlige
Bevægede uden tvang, over de døde blade
I det varme efterår, gennem den vibrerende luft.
Og fuglen kaldte, som svar på den uhørte musik i buskadset
Og den usete syns-stråle måtte sænke sig
For roserne lignede roser, som bliver set på.

Der var de vores gæster, accepterede og accepterende.
Så gik vi sammen med dem, og de i et formelt mønster,
Gennem den tomme allé, ind i parterre-haven
For at kigge ned i den tomme dam.
Tørt bassin og tør cement, med brune kanter.
Og dammen var fyldt af solens vand.

Og lotusen rejste sig, stille, stille.
Overfladen glitrede af lysets hjerte
Og de stod bag os, spejlet i dammen.
Så gled en sky for solen og dammen var tom.

Gå, sagde fuglen, for buskene var fulde af børn
Som legede skjul og spændte holdt latteren tilbage.

Gå, gå, gå, sagde fuglen:
Mennesker tåler ikke ret megen virkelighed.

Fortids tid og fremtids tid.
Hvad der kunne have været og hvad der var
Peger mod ét mål, som altid er til stede.