B. S. Ingemann: Lysets Engel / Fred hviler over land og by
B.S. Ingemann (1789-1862) Fred hviler over land og by. Lysets engel går med glans.
Den unge Ingemann fik ikke megen anerkendelse som digter i København og blev i stedet lærer ved Sorø Akademi. Under provinsens himmel fandt han fred med verden og sig selv.
Og en ny begyndelse for et særdeles succesrigt forfatterskab.
Man læser ikke længere hans historiske romaner, (jeg skulle have penge for at læse dem igen) men blandt digtene findes bevægende, velkomponerede forkyndelser af Guds-naturens herlighed.
Den meget unge Dan Turèll blev slået helt ud af Ingemanns solhymne og besvimede under morgensangen i skolen. Ikke af iltmangel i den trange gymnastiksal, men af en overdosis ånd.
Han så sol-englen gå gennem himlens porte. Sådan et syn kan vælte enhver af pinden.
Måske i stil med William Blakes vision af Solen ved sin østlige port.
https://arthistoryproject.com/artists/william-blake/the-sun-at-his-eastern-gate/
Lysets engel går med glans
gennem himmelporte.
For Guds engels strålekrans
flygte alle nattens skygger sorte.
Sol går over verden ud
med Guds lys i øje:
se! Vorherres sendebud
går på gyldne skyer i det høje.
Englen spreder over jord
glansen fra Guds himmel,
i sin kåbes stråleflor
favner han alverdens glade vrimmel.
Sol ser ind i slot og vrå,
ser på drot og tigger,
ser til store, ser til små,
kysser barnet, som i vuggen ligger.
Os han også favne vil,
englen i det høje,
os han også smiler til,
englen med Guds himmelglans i øje.
Os har og Vorherre kær:
ingen sjæl han glemmer.
I hvert solglimt Gud er nær
og vor glade morgensang fornemmer.
https://ugle.dk/lysets_engel_gaar_med_glans.html
Fred hviler over land og by,
ej verden larmer mer:
fro smiler månen til sin sky,
til stjerne stjerne ser.
Og søen blank og rolig står
med himlen i sin favn,
på dammen fjerne vogter går
og lover Herrens navn.
Det er så stille og så tyst
i himmel og på jord,
vær også stille i mit bryst,
du flygtning, som der bor!
Slut fred, o hjerte, med hver sjæl,
som her dig ej forstår,
se, over by og dal i kvæld
nu fredens engel går.
Som du, han er en fremmed her:
til himlen står hans hu,
dog i det stille stjerneskær
han dvæler her, som du.
O, lær af ham din aftensang:
fred med hver sjæl på jord!
Til samme himmel går vor gang,
adskilles end vort spor.
Fred med hvert hjerte, fjern og nær,
som uden ro mon slå!
Fred med de få, som mig har kær,
og dem, jeg aldrig så!
https://ugle.dk/fred_hviler_over_land_og_by.html
