Arun Kolatkar: Jejuri

Arun Kolatkar (1932 -2004). Indisk modernistisk-spirituel-materialistisk – digter, i hvert fald!

Hermed en dansk version af indledningen til den fremragende digtsuite ”Jejuri” fra 1974. En moderne klassiker.

På realplanet beskriver digtene en rejse til et populært valfartssted i det vestlige Indien. På symbolplanet får Kolatkar sagt nogle saftige sandheder om religion som cool business og almindelig afledning fra sociale problemer. Smuk syre-realisme.

BUSSEN

Gardinet er knappet fast

til vinduet på den offentlige langtursbus

hele vejen op til Jejuri.

En kold luftstrøm pisker ind

og får et hjørne af gardinet til at flapre.

Du stirrer lige ned på den rasende vej,

leder efter tegn på daggry i den smule lys som siver ud af bussen.

Men det eneste landskab du får at se, er dit eget spaltede ansigt

i brilleglassene på en gammel mands næse.

Det er som om du hele tiden bevæger dig fremad mod et mål

et stykke over kastemærket mellem hans øjenbryn.

Udenfor står solen stille op,

sigter gennem et hul i gardinet

og skyder mod den gamle mands briller.

En afskåret solstråle lægger sig blidt til hvile mod chaufførens højre tinding.

Mod afslutningen af den urolige rejse ændrer bussen kurs

og du stiger af med dit todelte ansigt.

Du sidder ikke inde i den gamle mands hoved, da du hører hende sige:

"Hvad kan en gammel kvinde ellers gøre,

på disse udtørrede bakker?"

Du kigger lige op mod himlen

gennem de kuglehuller hun bruger som øjne.

Og du ser at rynkerne omkring hendes øjne

breder sig udenfor hendes hud.

Og bakkerne slår revner.

Og templerne slår revner.

Og himlen styrter ned

med en klirren som knuste ruder

omkring den splintfri krone

som står alene tilbage.

Og du er formindsket til

den lille mønt i hendes hånd.