Psykologi: Amerikansk fascisme

  - Amerikanerne rejste til Månen i 1969. De burde være blevet deroppe.

  - Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke. Joh. 1.1

Det er kedeligt at leve i interessante tider. Desværre lever menneskeheden for øjeblikket i en gal mands drøm, eller rettere: en bande gale menneskers drøm.

Historikeren Timothy Snyder hævder, at forskellen mellem nutidens amerikanske fascisme og den ”klassiske” tyske fascisme er, at sidstnævnte overtog en eksisterende stat og fusionerede den med partiet, men lod stukturen stå mere eller mindre intakt. Moderne fascisme forsøger at ødelægge staten som sådan og brænde hele det politiske tivoli ned, uden at sætte noget i stedet. Den er rendyrket nihilisme.

Ud fra det perspektiv er den nuværende amerikanske regering en anti-regering og (selv) ødelæggelses-maskine.

Dette er paradoksalt, uhørt og dybt underligt: En dement idiot udøver en nærmest overnaturlig afmagt over et skrantende imperium. En afmægtigs storslåede almagt...eller omvendt.

Førerkulten omkring nævnte idiot inkarnerer alt det fattige i den amerikanske folkesjæl og sætter denne sjæls afmagt, smerte, overtro og paranoia i tale; herunder at alle andre end hvide og kristne amerikanere har skylden for landets problemer.

Fascisme er (også) organiseret afmagt og den enkelte borgers fraskrivelse af ansvar. Således mener en stor del af den amerikanske befolkning, at Føreren til enhver tid har ret, fordi han siger han har ret. Man parkerer ansvaret hos en politisk forbryder, som ikke har noget begreb om ansvar.

Dette har sine årsager, herunder en umådelig samling af landets rigdom og magt på ganske få hænder. Med modsvarende økonomisk usikkerhed for en betragtelig del af USA's befolkning.

Den amerikanske – globaliserede – model af kapitalismen er fantastisk til at skabe velstand, men elendig til at skabe velfærd, dvs. fordele velstand. Derved opstår en følelse af afmagt i underpriviligerede dele af befolkningen – og mulighed for at et politisk tomrum, et intet kan opstå.

Det korte af det lange er, at Europa – herunder Ukraine – med amerikansk fascisme har fået et nyt sæt problemer på dagsordenen. USA vil ikke Europa noget godt, men europæere skal ikke tro de er særligt udvalgte af den grund. Nutidens USA vil ingen noget godt.

Mørket forstår ikke lyset, ellers var det ikke mørke. Forstår lyset mørket?