Didaktik: Stilladsering
Fancy Crave. Unsplash.com
OM BEGREBET STILLADSERING
Begrebets anvendelse og del-elementer diskuteres i en skelsættende artikel fra 1976. 1)
Stilladsering bør ifølge forfatterne ikke opfattes som en opskrift på ”hvordan man gør” i undervisning, men som en måde at beskrive børns problemløsningsstrategier på – i fællesskab med voksne; ikke som et ”undervisningsværktøj”, men som en måde at reflektere over undervisningen:
”Our observations are not to be regarded as a test of a hypothesis about the tutoring process. Rather, they are attempts at systematic descriptions of how children respond to different forms of aid. We are, as it were, involved in problem-finding rather than in problem-solving.” 2)
Stilladsering angiver en måde at fokusere på bestemte, iagttagelige, gentagne aktiviteter i vejledning af børn. Udtrykket er en metafor, idet det lader pædagogikken låne, eller overføre, lighedstræk fra et helt andet aktivitetsområde – byggebranchen! – til iagttagelse af hvordan ”opbygningen” af børns færdigheder faciliteres.
Betegnelsen er afledt af substantivet ”stillads”, som via verbaliseringen ”at stilladsere”, giver substantivet ”stilladsering”. Det anvendes altså til beskrivelse af en række fokuspunkter i undersøgelsen af en læreproces. Men under metaforen ligger et helt system af metaforer. ”Stilladsering” er i sig selv et stillads. Begrebet bør, som nævnt, i første række anskues som et deskriptivt udtryk og ikke et handlingsanvisende eller normativt udsagn.
Artiklens forfattere mener at kunne iagttage en række understøttende - ”stilladserende” - aktiviteter i en konkret læreproces. Formålet med dette – som oftest ureflekterede - sæt af interaktioner i læreprocessen er, at lede den lærende til at begribe løsningen på et givet problem, således at han/hun selv kan løse det:
”In the terminology of linguistics, comprehension of the solution must precede production. That is to say, the learner must be able to recognize a solution to a particular class of problems before he is himself able to produce the steps leading to it without assistance.” 3)
Lad os se nærmere på dette system af ”undermetaforer”. I den oprindelige artikel nævnes de meget summarisk. Vi vil nu udfolde dem. 4)
1) ”Rekruttering” er et udtryk for underviserens/vejlederens opgave med at skabe interesse for og opmærksomhed om opgaven. Man motiverer.
2) Reduktion af frihedsgrader: et udtryk for vejlederens indskrænkning af opgavens spændvidde og begrænsning af antallet af måder opgaven kan løses på.
3) Retningsfastholdelse: vejlederen støtter eleven i at holde retningen mod målet og at gå videre til vanskeligere dele af opgaven. Man opmuntrer til progression.
4) Markering af kritiske træk: underviseren giver kritik og synliggør vanskeligheder.
5) Frustrationskontrol: bekræftelse/ støtte af elevens følelse af, at det er mere trygt og mindre stressende at have en vejleder, end at løse opgaven på egen hånd.
6) Demonstration: Underviseren viser ideelle måder at løse opgaven på.
Dette er, ifølge forfatterne, systemet af funktionelle elementer i en understøttende adfærd, eller rettere: det system af interaktioner man iagttager, når et barn, en elev, eller en studerende sammen med en underviser bevæger sig ud i sin nærmeste udviklingszone.
”Stillads” er således et billede på et system af interaktioner, der alle har til formål at fremskynde en ændring i den lærendes måde at løse problemer på. 5)
Med de nævnte forbehold in mente forekommer denne sammensatte metafor at være anvendelig som praktisk samling tommelfingerregler / fokuspunkter for refleksion over den undervisnings eller læringssituation, man for øjeblikket arbejder i - eller med.
NOTER
1) The role of tutoring in problem solving. D. Wood, J Bruner, G.Ross. Journal of child psychology vol 17 1976
http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/j.1469-7610.1976.tb00381.x/pdf (Modtaget 24-11-16)
2) Ib.
3) Ib.
4) Med hjælp fra J. Tønnes Hansen og Klaus Nielsen: Stilladser og læring: et forsøg på afklaring. I: Stilladsering – en pædagogisk metafor (1999)
5) Y. Engström: Den nærmeste udviklingszone som den basale kategori i pædagogisk psykologi. Fra: Mads Hermansen s 137