Didaktik: Nettets øhav
Dette essay er omskrevet i 2021. Mange af de tjenester, der var fremme i 2003 er - selvfølgelig - udgået. Jeg har fjernet døde links og rettet teksten til.
Metaforikken i beskrivelsen af gymnasieelevers mediekultur forekommer stadig brugbar.
Tre museklik borte slider mennesker med at sælge oplevelser til vore unge medborgere.
Oplevelser som imødekommer markedets behov og krav; først og fremmest indtjening. Og det går ganske godt for denne del af kulturindustrien. Værdien af produktionen af spil er større end filmindustriens.
Fra børnehave til universitet har den frie netadgang betydet at massekulturen er kommet indenfor institutionernes mure.
Det kan have ændret brugernes - elevernes - opfattelse af institutionerne. Uden at nogen lagde synderlig mærke til det.
En betydelig del af de net-tjenester som den danske ungdom dyrker i rigt mål, er medier for ungdoms-hverdags-bevidsthed.
Denne bevidsthed fremtræder som drømme og længsler - om et liv i frihed.
På den måde bliver det klart at socialiseringen i skolen følges med kompenserende dagdrømme og symbolsk lysttilfredsstillelse, f.eks. gennem deltagelse i online-spil.
I den forbindelse udfolder sig karakteristiske fortællinger. En af ungdomskulturens fortællinger er, at det gælder om at være noget for sig.
Det bliver man ved at ligne de andre. Som en del af massen bliver man individ - og omvendt.
En anden fortælling er at livet er et spil.
De unge net-brugeres muligheder for at lære noget om verden, gennem udforskning af nettet, bliver filtreret gennem massekulturens æstetik. Som brugerne selv er med til at skabe. Eleverne bevæger oftest sig indenfor det nationale domæne: dk. Hvilket tyder på en søgen efter tryghed og identitet i et nationalt rum. Man dyrker det nære og vennerne.
På vej mod en forståelse af denne elevkultur kan vi iagttage brugen af nettet på et dansk gymnasium. Ved hjælp af logfiler - automatisk genererede registreringer af elevernes aktiviteter online. Det følgende er skrevet på baggrund af to undersøgelser af sådanne logfiler.
Jeg vil invitere Dem på et krydstogt til Ønskeøerne.
Vi styrer mod de fristeder, som elevernes opmærksomhed bebor. Vi navigerer i et grænseland af billeder og myter, som omgærder den officielle skoleverden.
Den første øgruppe vi anduver, er de yppige Kærlighedsøer. På dens blødt svungne grønne bakker findes templer for Venus, idealkvinden. Herfra hentes billeder af hende, som bruges som tapet på pc-erens skrivebord. Pin-up-piger til opmuntring - og til oplysning om at man er en rigtig mand. Fra disse lyststeder downloader drengene billeder af Palmela Andersons yngre søstre og laver deres bryster større i Photoshop.
Lysten driver værket, det er der intet nyt i. Det nye er at drengene, i skolen vel at mærke, tilegner sig en vigtig kulturel teknik ved at arbejde med billeder af, ahem!, kærlighedsgudinder.
Hvad pigerne gør? Deres skriveborde er ligesom lidt mere småblomstrede.
Ofte med billeder af heste, kattekillinger, den nyeste Hollywood-overhund eller andre nuttede dyr.
Hastigt videre.
Til De saliges øer!
Derinde bag Bounty-palmene risler champagnekilder. Virkeligheden glemmes for en stund. Weekendens bytur erindres.
Se Robinson og Fredag til kannibalfest. Hvor var de fulde - og smukke. Samtidig!
Det foregår på Facebook, Instagram og Snapchat.
Videre til Stella-novaøerne. I vore dage kan alle blive stjerner for en aften. Uden at gå helt galt i byen. Mange er kaldede, og mange er udvalgte. Dette er en stjerne-forskole, Askepots spejlkabinet.
Her iscenesætter man sig som de andre. Som barmfagre amerikanske fotomodeller, eller hip-hop-stjerner med huen godt ned over øjnene. Man er en del af en masse, som ikke kan se eller føle de andre. Man vil ligne sig selv og bliver massen! Man ligner noget en masse kan identificere sig med. Og så har man måske mere held med sig i kærlighedsspillet.
Datingsider.
Vi fortsætter til Piratøen
Øen er omgivet af forrevne klipper, som pisker havet til skum. Inde bag brændingen findes lumske bugter og listige skjulesteder hvor crackede filer, ulovlige spil og musik under ét: warez - bringes i land og fordeles til gemmesteder i fil-junglen. Alt sammen tyvegods fra kulturindustriens skatkamre.
Kongens mænd patruljerer rundt om øerne, og arresterer smuglere med ladninger af spil og MP3...
Piraternes hoveder står på stager uden for sagførerkontorerne i hovedstaden Port Moorestown.
Der hersker en stemning af ugennemtænkt oprør, spænding og eventyr på disse øer. Hvis man falder i snak med piraterne, er de flinke nok og deler gerne ud af musik, film, spil og seje programmer hvormed man f.eks. kan overtage styringen af andres computere; her fås meget for ingenting, men også chancen for at skaffe sig gæld til kulturindustrien.
Man lærer at behandle store programmængder, pakke filer ud og ind, camouflere sig, fordele byttet.
Nyttige færdigheder? Absolut. Moral? Hinsides godt og ondt.
Den legale handel og varekundskab dyrkes på de nærliggende Cargoøer.
Det højeste bjerg hedder Kikkerten. Herfra er der vid udsigt.
Smukt, ikke? Man skal vide hvad man vil finde, før man kan finde.
Bruges af alle. Men slet ikke lige godt.
Nu øjnes Pludreøerne i kimingen. De indfødte opsender røgsignaler og indbyder til uforpligtigende pow-wow på - Messenger.
På en holm, dækket af grå betonfæstninger, mødes krigerne til deres evindelige "Bang-du-er-død!".
http://www.counter-strike.net/
Grundmyten er her at Imperiet kæmper mod Terroristerne.
En anden kampzone findes på http://www.nukezone.nu/
På disse øer findes en mængde stammer, det ville føre for vidt at opregne. Men det fælles er, at her kan man blive stjerne med magt og anseelse, på en ufarlig måde.
Livet er et spil.
Med brisen i ryggen sejler vi forbi den lille Nyhedsholm. Her holder journalisternes stamme til. Man opsøger dem for at høre nyt eller er det tv-programmet som trækker? http://www.tv2.dk/ http://www.dr.dk/
Til sidst kommer vi til Sporadierne.
Disse adspredte øer er befolket af en stamme af forskere og formidlere.
I deres templer samles man omkring den hellige ild til langvarige diskurser. Her undervises i de fortællinger, vi kalder fornuft, objektivitet, dannelse - og tilegnelsen af kundskaber, så som at regne den ud.
Også den videnskabelige kultur er en måde at være - sammen på - og en måde at forstå verden på.
Når det gælder den kultur vi opsøger på nettet, finder vi som en hverdagsagtig handling frem til de interessante sider, springer adræt rundt i det intetsteds vi kalder Nettet -
Med et lån fra Aristoteles, kan man sige at vi hopper fra sted til sted.
Et "topos" er, i den aristoteliske betydning, et alment accepteret synspunkt, der bruges som belæg for påstande. En logisk/retorisk term.
I denne forbindelse bruges ordet topos om de måder hverdagsbevidsthed manifesterer sig på, på nettet.
I og med at hvert "sted" har en karakteristisk form, funktion - og genkendelig fortælling. Et topos på nettet er en flerhed af uafhængige hjemmesider og tjenester, som er forbundet af fortællinger med det samme indhold.
I klynger eller ø-grupper med bestemte genremæssige og brugermæssige kendetegn. Her er de beskrevet som rumlige idealtyper.
"Stederne" er, i lighed med Aristoteles´ begreb, udtryk for almene synspunkter.
Hvad angår ungdomskultur på nettet, har synspunkterne form af ønskeforestillinger og drømme om verden.
Nettets let tilgængelige massekultur bidrager til ændringer i elevernes opfattelse af institutionerne og af elevrollen.
Der foregår en parallel socialisering gennem identitetsleg og annoncørbetalt lysttilfredsstillelse. Hvis man underviser, kan viden om denne socialisering indgå i den daglige didaktiske indsats.
Store dele af ungdoms-net-kulturen er et Mare Incognita for de voksne. Også fordi nettet ændrer sig hele tiden. Hjemmesider og tjenester lukker og nye behov udvikles sammen med nye funktioner - og omvendt.
Det er vanskeligt at sige hvor meget tid en gymnasieelev med en bærbar computer og netadgang tilbringer på nettet eller on-line, for hvad vil det egentlig sige at være on-line? Pc-eren kan jo stå tændt, og være koblet op, uden at man selv er på nettet. Mit skøn, som støtter sig på en ikke-publiceret undersøgelse fra 2003, er at eleverne mener at være på nettet i 25-30 % af skoletiden. Det er nok lavt sat.
Eleven kan sagtens have 6 projekter i gang: noteskrivning, snak med sidekammerater, slikspisning, snak på Messenger sammen med en veninde om ham den lækre på første række, som de begge bager på, musik i den ene øresnegl, SMS til mor...
Hvor er eleverne henne?
Hvad er et gymnasium, når eleverne har disse informationsværktøjer?
Hvordan defineres elevrollen?
Litteratur: Peter Sloterdijks ætsende fortolkning af massen: Die Verachtung der Massen (2000)
© 2003 - 2021 Erik Kruse Sørensen