Eventyr: Nissen hos Spaakonen
Unsplash.com
Pif! Paf! Whirr! Bang!
Ude paa Gaden skød Drengene og de unge Karle Nytaaret ind og det var saa fornøjeligt. Alle Byens Hunde tudede og gøede, som om Fjenden stod i Landet. Indenfor i Stuerne samledes Familierne om Punchebowlen og skaalede for det nye Aar. Hvad det ville bringe af Glæder og Sorger, se det var der Ingen som vidste!
Nu var det Nytaarsmorgen. Mens Spækhøkeren og hans Kone sov længere end de plejede, saa var den lille Nisse, som boede sammen med sin Kæreste i en Kasse omme bag Sildetønden paa Lageret gaaet hen at besøge Frøken Gaaseurt, en net lille Urtealf som gav sig af med at spaa både Folk og Troldtøj. Hvis man altså spurgte hende pænt og det gjorde Nissen selvfølgelig.
"Allerkæreste Frøken Gaaseurt, du som er så klog, kan du sige mig, hvad det nye Aar bringer mig og mine?"
Alfefrøkenen gik hen til Ildstedet og hældte to Kopper Kaffe op, thi hun vidste Nissen også godt kunne lide en Kaffeslabberas. Da hun havde drukket sin Kop ud, kiggede hun paa Grumset paa Bunden.
Hendes Øjne spillede ligefrem af Munterhed:
"Kære Nissefar, du faar Smørklat i Fad og din Kæreste bliver saa glad, i det nye aar I begge faar en ny Kasse at sove i paa Spækhøkerens Lager, og det omme bag Sækkene med Ingefær og Kanel."
Saa hoppede den lille Nisse højt af Glæde i sine Nissestøvler og slog klik med hælene i luften!
Og Nissen gik glad hjem til Spækhøkerens, men først kyssede han sin gode gamle Veninde farvel, et rigtigt Smaskkys, saadan som vi Troldtøj bruger det!
Se, det var virkelig en Historie.