Helge Rode: Stjerne og morild
Helge Rode (1870 - 1937): Stjerne og Morild
Helge Rode var med i den symbolistiske bevægelse i 1890-erne (Sophus Claussen, Johannes Jørgensen), som stod i opposition til naturalismen (Amalie Skram, Herman Bang) men blev ikke betragtet som mere overspændt, end at han skrev anmeldelser i det radikale og ikke videre "åndelige" dagblad Politiken.
Mystik er der intet "mystisk" eller specielt ved. Måske har mange haft mystiske oplevelser, uden at vide det. Den slags erfaringer er det i sagens natur vanskeligt at formidle noget fornuftigt om.
Lao Tzu sagde: "De, der ved, taler ikke, de der ikke ved, taler." Men det sagde - Lao Tzu.
Helge Rode talte også. Fordi han ikke kunne lade være at digte.
Over mig er Himlen med Stjerneglimt,
under mig er Vandet med Morildskimt.
En Stjerne er en Sol — uendelig stor,
sees dog kun mod Nattens sorte Ramme.
Morild: smaa usynlige, der i Havet bor,
lyser dog i Mørket som en Flamme.
Stjerne og Morild. Det Sortes Lys,
I ligner hinanden nøje,
synes lige store for mit Øje,
— for mit undrende, stirrende Øje.
Stjerne og Morild! Nattens Børn,
Ret har mit undrende Øje:
Lige store er I for det Høje,
— for det evig uendelig Høje.
Aa underlige Verden!
Kunde jeg mig sænke
i dine Hemmeligheders Vrimmel.
Aa underlige Hjerne,
der prøver at tænke
Tanker med svimlende Svimmel.
Aa underlige Verden!
Som skrigende Ravne
flakser alle Spørgsmaal i Stimmel.
Aa underlige Hjerne,
der prøver at favne
den dybe — aa den grænseløse Himmel.
Det kæmper bag Panden
for Klarhed at bringe,
for Tanken at tvinge.
Det bryder og bruser og brister.
Stjerneglimt
og Morildskimt,
de fyger som funklende Gnister.
De styrter som flimrende Afgrund i min Hu.
De lyser som et mægtigt Tempels Smykke.
Hvad er det sande? Aa svar mig du!
Evighedernes Rædsel og Gru,
eller Evigheders Vidunderlykke?
Hvide Blomster (1892)
https://kalliope.org/da/text/rodeh2017090705
https://internetdidaktik.dk/advertissement-om-stjernedigte
