Filosofi: Professor Balthazars opfangelsesmaskine

En fed tåge drev ind over de små huse på bakkerne. Der var lys i enkelte vinduer. I et værelse gik en mand op og ned af gulvet. Det var mig, som gik op og ned af gulvet. En læselampe og et par computerskærme oplyste mit hyggelige rod. 

Henne på gymnasiet kalder de mig professor Balthazar. Når jeg ikke burde høre det. Men det er altså lidt morsomt, hvis man er så gammelt et barn, at man kan huske de små serbiske tegnefilm om professor Balthazar og hans opfindelsesmaskine.

Det var dejligt vejr til en romtoddy og en kriminalroman. Men det tænkte i mig, og så må man følge med tanken. Den gode Nietzsche mente, at man kun bør stole på en tanke, som er skabt i bevægelse. 

Når jeg ikke underviser gymnasieelever, forsker jeg i magi. 

Tilbage i 2004 blev et stykke ristet franskbrød sat til salg for 3.000 $ på eBay. En meget troende katolik mente, at toasten forestillede Den hellige Jomfru. Andre syntes det lignede noget som havde ligget alt for længe i brødkassen. Søger Gud de ydmyge steder. For det var et mirakel! 

Mennesker tænker magisk, når de spiller terninger eller læser et horoskop. Hvis man kan få sig selv eller andre til at tro, at man kan lave om på naturlove eller sandsynlighed, så er man magiker - og brødristere rister portrætter af Den hellige Guds Moder, på toastbrød. 

Magisk tænkning er en af de måder vi mennesker er mennesker på. 

Her er ideen jeg gik og fødte på.

Hvad nu hvis teknik er magi? Eller rettere, hvis én af de måder, mennesker får teknik til at virke, er ved at tænke magisk - om teknikken.

At ”få til at virke” betyder at man kommer overens med teknikken, gør den til en del af livet og bruger den. 

Hvor tit har man ikke hørt en eller anden sige, at computeren ”er i dårligt humør” eller "er gået ned"? At bilen ”ikke gad” starte og telefonen ”døde”? Vi gør teknikken levende med ord, og det er da magi, at gøre døde ting levende. 

Elskelige gamle Arthur C. Clarke er god at stjæle fra. Han skriver et sted, at enhver teknologi, som er tilstrækkelig avanceret, nødvendigvis vil fremstå som magi for en mindre avanceret kultur. Antropologer kalder det ”kulturchok”. Et eksempel er de såkaldte "Cargokulte" i Stillehavet.   

Derimod er en sav, en hestevogn eller en hammer lige til at forstå,  med kroppen og øjet.

I vore dage er megen teknik så avanceret, at kun en promilledel af en promilledel af brugerne har en chance for at forstå, hvad der foregår i deres telefon, bil eller chippen i kreditkortet. De fleste er fremmede for teknikken, og det giver ubehag og afmagt. Men afmagten og ubehaget kan overvindes, eller gøres mindre - med magisk tænkning.

”Magt” betyder “at skabe, at få noget til at ske”. Som det tyske "Machen".  Magi skaffer magt over tingene og får noget til at ske. Hvis man tror på at magien virker.

Tanken gik videre rundt  med mig: Når mennesker bliver udsat for et “kulturchok”, så begynder de at tænke magisk. Mere avanceret teknik fører ikke nødvendigvis til oplysning og selvstændighed.

Magi virker som en mental “opfangelses-maskine.” Vi opfanger og hjemlig-gør uforståelig teknik med  magisk tankegang.  

Nu vidste jeg, hvad min næste artikel skulle handle om. Og hvad titlen skulle være. 

Nu var det bestemt også tid til en romtoddy og en kriminalroman. 

Professor Balthazar:

https://www.youtube.com/watch?v=x9eDhjThimI

Giv os i dag vort hellige brød:

http://news.bbc.co.uk/2/hi/americas/4019295.stm