Didaktik: Risikovurdering: Facebook

Vilhelm Pedersen: Troldspejlet. Illustration til H.C.Andersen "Snedronningen". Visithcandersen.dk

Det er ingen nyhed at gymnasieelever i rigt mål bruger sociale netværkstjenester i skoletiden og, hvis de kan komme til det, også i undervisningstiden. Måske er det en ny vinkel på sagen, at der foregår en diskret privatisering af undervisningstiden, samtidig med en diskret frisættelse af elevernes opmærksomhed. I det følgende vil jeg være rigtig kedelig kritisk overfor utilsigtede følger af anvendelsen af it i gymnasiet.   

TEKNOLOGI OG ULYKKER

Teknologi-pessimisten Paul Virilio hævdede, at enhver opfindelse også er en opfindelse af nye muligheder for uheld og ulykker. Det er en mere konsekvent udlægning af teknologiens risici, end den kendte ”Murphys lov”: hvis noget kan gå galt, vil det gå galt.

Tværtimod: teknologi ikke alene kan, men vil med sikkerhed skabe ulykker og problemer, fordi disse muligheder er teknologien ibårne fra begyndelsen. Fx er biler, motorcykler, flyvemaskiner osv. (qua massenydelsen af hastighed) teknologier, der til daglig skaber ulykke og død. I mediestrømmen fremstår det som om Rådet for SikkerTrafik og færdselspolitiet kæmper en heltemodig kamp mod naturkræfter.

Et andet eksempel: for omkring 50 år siden bidrog p-pillen til at ændre magtforholdene mellem kønnene og generationerne, og der er enighed om at dette produkt alt i alt var til kvindekønnets fordel. Medicinalindustrien tjente styrtende på midlet.

Unge kvinder fik mere magt over sig selv, og kunne blæse på forældres formaninger om seksuel afholdenhed før ægteskabet. At der viste sig at være ikke helt ubetydelige bivirkninger ved disse hormon-balance-ændrende stoffer, var en pris for friheden, som statistikken stilfærdigt fordelte til hiin enkelte.  

Måske vil vi stå os bedre i forhold til at magte moderne teknologier, hvis vi betragter deres udvikling som serier af  formålsløse opfindelser, skabt af vidende og nysgerrige, men nærsynede ingeniører og forskere.

Gennem erfaring - anvendt bagklogskab - og behovsudvikling opfinder menneskene efterfølgende meningen og formålet med teknikken. Teknik integreres i kulturen og bliver til teknologi, ved at producere livsnødvendige ting og luksuøse services.

Teknologien har været menneskets trofaste rejsekammerat gennem hele historien. Men de to rejsende efterlader sig et bredt spor af ulykker og problemer: affaldsdynger, atomuheld, civilisationssygdomme, industrielle folkemord, skibskatastrofer, økologiske problemer.

Teknologier har ikke et målsøgende apparatur, som fører menneskene mod lykkeland. Ole Opfinders efterkommere erfarer på et tidspunkt teknologiens utilsigtede følgevirkninger. Oldtidens stensmede fik af og til en flintesplint i øjnene, netop fordi deres forfædre havde opfundet stenredskaberne. Meget mindre fatalt, men dog analogt hermed, har indførelsen af it i skolesystemet haft en række utilsigtede følger. Lad os betragte en teknologisk troldsplint lidt nøjere.

EN SOCIAL PENGEMASKINE

Hundreder af millioner it-brugere er i løbet af de seneste 20 år blevet aktører på internettet, takket være det let tilgængelige, brugerdefinerede net: ”web 2.0”. Det er blevet umådelig let, og i brede kredse næsten en norm, at have en lille dynamisk, personlig hjemmeside, og i den branche er Facebook som bekendt markedsledende. Danskerne er blandt verdens flittigste brugere af Facebook. Derfor medbringer mange gymnasieelever hjemmefra en vanemæssig lyst til at kommunikere med vennerne via dette sociale medie.

Elevernes mulighed for at udfolde deres kommunikative frihedstrang har en pris, for der findes ikke sådan noget som en gratis frokost. Uden udsigt til fortjeneste, vil der ikke findes privat drevne sociale internettjenester. Det er store kapitaler, som skabes gennem disse aktiviteter.

Der er i hvert fald fem vigtige elementer i en sådan social pengemaskine: viden, brugere, annoncører, kapital og de muligheder tjenesten åbner op for - brugerflade og brugervenlighed. Vi lader de to sidstnævnte ligge i denne omgang.

FRA TUSKHANDEL TIL KAPITAL

Grundlaget for driften af Facebook er systematiseret og salgbar viden om brugernes præferencer, hvad angår køb af varer og services. Samtidig har brugerne deres behov for viden; de vil nemlig gerne vide noget (mere) om hinanden. I deres udforskning af let tilgængelig viden om hinanden erfares hvordan man begår sig på det sociale site. Teknikken bliver til teknologi.  

Et firmas og en kundes interesser skal være sammenfaldende, så langt at der kan foregå en handel. Men forholdet mellem Facebook og brugerne er nærmest som mellem to tuskhandlende, der bytter skind for tørfisk. Brugerne afgiver oplysninger om sig selv til firmaet som betaling for at kunne være vennernes ven på Facebook. Oplysninger om civilstand, alder, køn, interesser, bopæl osv. er ikke noget brugeren savner, når de er fløjet gennem tastaturet, men udgør betalingen for muligheden for hyggelige interaktioner og eventuel forøgelse af anseelse/ social kapital/ respekt. Samtidig indhøster Facebook oplysninger om brugeren via andre sites.

Der er tale om et simpelt bytte, hvor ingen af parterne tjener på den anden. Brugeren får gratis adgang til en tjenesteydelse, og firmaet bag det sociale site får viden om brugeren, så billigt som blomster, man plukker i vejgrøften.

Firmaets rigtige kunder er en tredje part, fx et reklamebureau, som erhverver licens til at eksponere så og så mange udvalgte brugere for deres markedsføring. Brugernes profil og opdateringer på Facebook er tilgængelig for den større eller mindre kreds, de lukker ind i deres virtuelle liv. Men firmaets viden om denne viden, og hvordan den fremskaffes, er nødvendigvis en forretningshemmelighed.

Salgbar viden om Facebook-brugerne kan indhøstes på flere måder: ved statistisk analyse af brugernes alder, køn, bopæl, erhverv osv. Ved analyse af brugernes adfærd på sitet, herunder opstilling af modeller for deres kontaktnet og måske gennem sproglig analyse af det, de skriver til hinanden på ”chatten”. Og, som nævnt, ved at høste oplysninger fra andre sites. Måske kan der også uddrages interessante oplysninger, ved brugen af de små underholdende spil på sitet.

I handlen mellem Facebook og annoncørerne bliver viden om brugerne til kapital. Så længe annoncørerne oplever at denne form for marketing gavner dem, så længe vil Facebook kunne skabe værdi ud af viden om brugernes personlighed og socialitet.  
 

ANSVAR FOR EGEN UDMELDELSE

Sociale sites/ tjenester som Facebook, Linkedin eller Snapchat er markedsundersøgelser og platforme for markedsføring.

De overgås formodentlig kun af Google og dens umådelige viden om alt og alle. Disse internet-tjenester lever af at målrette reklamer, herunder tilbud om kulturelle produkter, mod nøje udvalgte dele af befolkningen. Ligeledes kan budskabet om en vares fortræffelighed spredes ved at venner eller influencere i forbifarten anbefaler et produkt. Dette kaldes viral - ”smitsom” - marketing.

Facebook imødekommer behov for menneskelig kontakt og – nok i mindre grad – skabelse af nye relationer. Men Facebook gør også sit for at udvikle brugernes kontaktbehov. Enhver der har været inde og vende på sitet ved, at man konstant opfordres til at skaffe sig flere venner, med eller uden anførselstegn.

Til trods for nuttede spil og hyggelig sludrekanal er det ikke børneleg Facebook-brugerne deltager i. Facebook er en uregerlig og magtfuld maskine, for hvem privatliv er noget, der tilhører det private erhvervsliv.  Og sådan er vi gået, ikke på nettet, men i nettet.  Det er et vilkår man må gøre sig klart, når sociale medier anvendes i skolesammenhæng, hvad enten det er elevernes eget initiativ, eller fordi skolen ønsker at komme tidsånden i møde.  

Som udgangspunkt har Facebook interesse i at formindske de ulemper, brugerne kan opleve, hvis ulemperne formindsker firmaets muligheder for at tjene penge. Argumentet for ansvarsfraskrivelse vil være, at folk jo bare kan vælge ikke at bruge firmaets service. Om en gymnasieelev klarer sig dårligt eller dropper ud af skolen, fordi hun har chattet og opdateret mere end godt er, er ikke et problem for Facebook.

Las os kalde en fiktiv, men ikke urealistisk gymnasieelev "Mette".

Hun er én af dem, som ikke magter at forene plejen af sin digitale identitet på Facebook og de daglige søgninger efter modetøj med et fagligt engagement – og dermed blive socialiseret på en måde, som bringer hende nærmere en efterfølgende uddannelse. Mette betaler, om ikke med sit liv, så med en ændring af sit livsforløb, og det er en utilsigtet omkostning, ved at it giver eleverne større frihedsmuligheder. Skolen er klar over, at Mette chatter for meget, men spørger ikke til hvorfor Mette chatter.

Efterhånden bliver karaktererne for ringe, og studievejlederen fortæller Mette, at hun må finde en anden uddanelse.

Facebook har en lignende rolle i Mettes liv, som Jacob Skomager, når han skænker snaps til Jeppe på Bjerget.

Skatteborgere betaler for undervisningstid, som anvendes til at gøre ejerne af Facebook rigere - på viden om gymnasieeleverne.

Skoletid og undervisningstid er til dels blevet privatiseret, og det i dobbelt forstand, for eleverne bliver også rigere på – ja på hvad?

I hvert fald på Facebook-oplevelser. De fleste elever lærer at bemestre de sociale teknologiers muligheder og bruge dem til at blive glade og kompetente mennesker. Det er en anden og morsommere historie, vi må vente på, til vor tids skoleroman bliver skrevet.  

STIKORD TIL RISIKOVURDERING AF SOCIALE MEDIER I UNDERVISNING

Respekt. It i danske gymnasier er et fuldskala-forsøg, hvor deltagerne har fået fascinerende nye muligheder for både at triumfere og dumme sig offentligt. Gøg og Gokke var geniale klovner, men holdt fri fra rollerne, når de kørte hjem fra filmstudiet. På Facebook mv. går solen aldrig ned. Man leder efter "likes" døgnet rundt. 

Venner. Hvem er vennerne venner med? Og hvordan forholder man sig, hvis man opdager at elever dyrker bekendtskab med meget vrede unge mænd i skoletiden?

Kontingens. I forhold til brugen af Facebook hersker gensidig usikkerhed mellem lærere og elever. Eleverne er usikre på, hvad læreren mener om deres brug. Omvendt er læreren usikker på hvad eleverne bruger Facebook til. Og han er usikker på hvad eleverne mener om hans mening. Begge parter har noget på spil i en gemmeleg. Teknikken er ikke integreret i skolelivet, og det giver en ”flydende”, ubestemt relation. Der foregår en kamp om kontrollen over brugen af de sociale medier.   

Panoptikon. At kigge i Facebooks spejl er ikke mere interessant end at kigge på Gammelkøbing torv i Mor Karens gadespejl. Men - der sidder nogen og kigger med, omme bag Facebooks spejl. Al brug af it indebærer at man deltager i et panoptikon. Vi ved ikke hvem vi overvåges af, og vi er samtidig selv overvågere, fx når vi checker vennernes opdateringer.

Privatlivspolitik og tillid. Har læseren selv prøvet at fare vild i indstillingerne for privatliv på Facebook?  Man kan vanskeligt, om overhovedet, være stensikker på, at det man skriver forbliver i den nære vennekreds.  

Digital differentiering. Teknologi forener og opdeler mennesker. Nogle elever formår at bruge sociale tjenester til at komme godt – eller måske bedre - gennem gymnasiet, andre gør ikke.  De med høj kulturel kapital - incl. et kærligt hjem - klarer sig bedst.