Eduardo Galeano: Ildens Erindring

Eduardo Galeano (1940 – 2015) Ildens Erindring bd. 1. På dansk ved Thue Hastrup

Mate er the brygget på bladene fra en art kristtorn og drikkes i store dele af Sydamerika. Her får vi forklaringen på hvordan den kom til jorden – fra månen! Nyhed i samlingen af Stjernedigte.

Månen var syg efter at komme til at betræde jorden. Hun ønskede at smage frugterne og bade sig i en flod. Takket være skyerne kunne hun stige ned. Fra solnedgang til solopgang dækkede skyerne himmelen, for at ingen skulle mærke månens fravær.

Natten på jorden blev vidunderlig. Månen gik gennem junglen i Alto Paraná, lærte mystiske dufte og smage at kende og svømmede længe i floden. En gammel bonde reddede hende to gange. Da jaguaren skulle til at sætte tænderne i månens hals, skar den gamle bæstets hals over med en kniv; og da månen var sulten, tog han hende med hjem.

- Vi byder dig af vores fattigdom, sagde bondens kone og gav hende nogle majsbrød.

Næste nat nærmede månen sig sine venners hus fra himmelen. Den gamle bonde havde bygget sin hytte i en lysning i junglen, langt væk fra landsbyerne. Der boede han, som i eksil, med sin kone og datter.

Månen opdagede, at der ikke var noget at spise i huset. Hun havde fået de sidste majsbrød. Så oplyste hun stedet med sin bedste lysstråle og bad skyerne lade en ganske særlig støvregn falde rundt om hytten. Ved solopgang var der skudt nogle ukendte træer op af jorden. Mellem bladenes mørkegrønne farver skød hvide blomster frem.

Den gamle bondes datter blev udødelig. Hun er ejer af mate-træet og vandrer rundt i verden og tilbyder den til alle andre. Mate'en vækker de søvnige, retter den dovne op og gør ukendte til søskende.