Baudelaire: Aftenskumring

Charles Baudelaire (1821 - 1867) var efterløber for romantikken og forløber for symbolismen. En af de første som anvendte prosadigtets frie form, i stedet for metriske - rimede - digte. Her er et eksempel fra "Fleurs de Mal" (1857) ved Kai Hoffmann og Christian Rimstad.  Nyhed i samlingen af Stjernedigte.

(...)

Oh nat! O forfriskende mulm! For mig er du adgangstegn til en indre fest, befrielsen for en angst! I sletternes ensomhed, i hovedstadens stenlabyrint er stjernernes funklen som lygternes stråleglans, som Frihedsgudindens fyrværkeri!

Skumring, hvor er du blid og øm! Det svage rosenskær, der endnu ulmer i horisonten som dagens dødskamp under nattens vælde, kandelabrenes blus, der danner pletter af kraftigt rødt mod solnedgangens sidste glans, de tunge draperier som en usynlig hånd trækker frem fra østens dybder, udtrykker alle de sammensatte følelser, der kæmper i menneskets hjerte i livets højtidelige stunder.

Man kommer også til at tænke på en af disse sælsomme danserindekjoler, hvor et gennemsigtigt og dunkelt flor lader skimte et blændende skørts dæmpede pragt, ligesom en yndig fortid glimter frem under den mørke nutid; de flimrende guld- og sølvstjerner, hvormed den er oversået ligner disse sjælens ildsyner, der først rigtig tændes under nattens dybe sorg.