Verlaine: Måneskin
Paul Verlaine (1844 - 1896): Clair de lune. Prosaversioner v/ EKS og William Rees.
Måneskin
Din sjæl er et udsøgt landskab
Hjemsøgt af maskede folkedansere
Som spiller lut og danser langsomt frem
Næsten bedrøvede bag deres fantasifulde forklædninger
Tvivler de om lykken og synger sange i mol om livets glæder og kærligheds-erobringer.
Og sangen blandes med måneskinnet
Det klare måneskin bedrøvet og smukt
Skænker drømme til fuglene i træerne
Og lader fontænerne hulke af fryd,
De høje slanke fontæner blandt marmorstatuerne.
Clair de lune
Votre âme est un paysage choisi
Que vont charmant masques et bergamasques
Jouant du luth et dansant et quasi
Tristes sous leurs déguisements fantasiques.
Tout en chantant sur le mode mineur
L'amour vainqueur et la vie opportune,
Ils n'ont pas l'air de croire à leur bonheur
Et leur chanson se mêle au clair de lune,
Au calme clair de lune triste et beau,
Qui fait rêver les oisaux dans les arbres
Et sangloter d'extase les jets d'leau,
Les grands jets d'eau sveltes parmi les marbres.
Moonlight
Your soul is a select landscape bewitched by masques and bergamasques playing the lute as they go and dancing and almost sad beneath their fanciful disguises.
Singing as they go in the minor key of conquering love and the favours of life, they don't seem quite to believe in their happiness and their song mingles with the moonlight,
With the clear moonlight, sad and beautiful, that sets the birds dreaming in the trees and the fountains sobbing in ecstacy, the tall slender fountains amid the marble statues.
Gendigtning af et andet Verlaine-digt og biografisk skitse:
http://internetdidaktik.dk/o-skoere-katedral
