Thøger Larsen: Vølvens Spådom
Vølvens Spådom er formentlig nedskrevet omkring år 1000. En smuk gave fra vore forfædre - og mødre! Oversættelse ved Thøger Larsen (1875 - 1928)
"Seerskens Spådom" er et læredigt om verdens skabelse, undergang - og genskabelse.
I begyndelsen var der ingenting, kun det tomme Ginnungagab. Ud af det skabtes Midgård, menneskenes bolig, samt Solen, Månen og stjernerne, men de kendte endnu ikke deres pladser på himlen; kaos herskede.
Derfor satte guderne himmellegemerne på deres rette pladser - ved at inddele tiden. På den måde bragte de orden i kaos og skabte - kosmos.
Hør mig nu alle
hellige Slægter,
store og små
af Heimdals Sønner.
Valfader vil, at jeg skal melde
om Mænd i Oldtid,
det ældste, jeg veed.
Jeg så Oldtids
første Jætter,
de har forhen
selv mig fostret.
Jeg husker ni Verdner,
ni Hjem i Træet,
Al-Træets Ungdom
i Underjorden.
År var årle
over Ymers Bolig.
Ej var Sand, ej Sø,
ej svale Bølger;
Jord fandtes ikke,
ingen Himmel,
Ginnunga-Gab var,
men Græs aldrig.
Før Burs Sønner
lod Lande stige,
da de mægtigt
Midgård skabte.
Sol sken sønden
på Sten i Salen,
da groed af Grund
grønne Urter.
Sol kom sydfra
sammen med Måne,
højre Hånd
greb Himmelranden.
Sol kendte ikke
sine egne Sale,
Måne kendte ikke
sine egne Kræfter,
Stjerner kendte ikke
deres egne Steder.
Da steg alle Guder
til Skaber-Stole,
hver hellig Gud,
for Raad at holde.
Nat og Næet
gav de Navne,
Navn fik Morgen
og Middagstid,
Mørkning og Aften
for År at tælle.
(...)
https://kalliope.org/da/text/larsent2002043001
Her er en bedømmelse af forskellige danske forsøg på oversættelse:
https://heimskringla.no/wiki/Den_bedste_overs%C3%A6ttelse_af_V%C3%B8lvens_Sp%C3%A5dom
