Thøger Larsen: Vølvens Spådom
Vølvens Spaadom (formentlig nedskrevet omk. år 1000) v/ Thøger Larsen (1875 - 1928) Oversættelsen er fra 1914.
"Seerskens Spådom" er et læredigt om verdens skabelse, undergang - og genskabelse. En smuk gave fra vore forfædre - og mødre!
I begyndelsen var der ingenting, kun det tomme Ginnungagab. Ud af det skabtes Midgård, menneskenes bolig, samt Solen, Månen og stjernerne, men de kendte ikke deres pladser på himlen; kaos herskede.
Derfor satte guderne himmellegemerne på deres rette pladser - ved at inddele tiden. På den måde skabtes kosmos.
Hør mig nu alle
hellige Slægter,
store og smaa
af Heimdals Sønner.
Valfader vil, at jeg skal melde
om Mænd i Oldtid,
det ældste, jeg veed.
Jeg saa’ Oldtids
første Jætter,
de har forhen
selv mig fostret.
Jeg husker ni Verdner,
ni Hjem i Træet,
Al-Træets Ungdom
i Underjorden.
Aar var aarle
over Ymers Bolig.
Ej var Sand, ej Sø,
ej svale Bølger;
Jord fandtes ikke,
ingen Himmel,
Ginnunga-Gab var,
men Græs aldrig.
Før Burs Sønner
lod Lande stige,
da de mægtigt
Midgaard skabte.
Sol sken sønden
paa Sten i Salen,
da groed af Grund
grønne Urter.
Sol kom sydfra
sammen med Maane,
højre Haand
greb Himmelranden.
Sol kendte ikke
sine egne Sale,
Maane kendte ikke
sine egne Kræfter,
Stjerner kendte ikke
deres egne Steder.
Da steg alle Guder
til Skaber-Stole,
hver hellig Gud,
for Raad at holde.
Nat og Næet
gav de Navne,
Navn fik Morgen
og Middagstid,
Mørkning og Aften
for Aar at tælle.
(...)
https://kalliope.org/da/text/larsent2002043001
Her er en bedømmelse af forskellige danske forsøg på oversættelse:
https://heimskringla.no/wiki/Den_bedste_overs%C3%A6ttelse_af_V%C3%B8lvens_Sp%C3%A5dom
https://internetdidaktik.dk/advertissement-om-stjernedigte
