H.C. Andersen: Kometen

H.C. Andersen (1805 - 1875): Kometen (1872)

H.C. Andersen er i det store hele kendt for et par håndfulde eventyr, den morsomme høje hat og -  ellers ikke så meget. Men der var meget mere ved manden. Fx skrev han de første "dannelsesromaner" på dansk.

Her et uddrag af en af H.C. Andersens sidste billedlige fortællinger. Dem, man i mangel af bedre samler under betegnelsen "historier". Den handler om et livsforløb, målt ved en komets genkomst.

Kometen

Og Kometen kom, skinnede med sin Ildkjærne og truede med sit Riis; der blev seet paa den fra det rige Slot, fra det fattige Huus, fra Stimlen paa Gaden og af den Eensomme, der gik hen over den veiløse Hede; hver havde sin Tanke derved.

"Kom og see det Himlens Tegn! kom og see det pragtfulde Syn!" blev der sagt, og Alle skyndte sig at see.

Men inde i Stuen sad endnu en lille Dreng og hans Moder; Tællelyset brændte, og Moder syntes at der var en Høvlspaan i Lyset; Tællen stod op i Spids og krøllede, det betød, troede hun, at den lille Dreng maatte snart døe, Høvlspaanen vendte jo mod ham.

Det var en gammel Overtro, og den havde hun.  Den lille Dreng skulde just leve mange Aar paa Jorden, leve og see Kometen, naar den efter mere end tresindstyve Aar viste sig igjen.

Den lille Dreng saae ikke Høvlspaanen i Lyset, havde heller ikke Tanke om Kometen, der første Gang i hans Liv skinnede fra Himlen. Han sad med en klinket Spølkumme foran sig; i den var pidsket Sæbevand, og ned i den dyppede han Hovedet af en lille Kridtpibe, satte saa Stilken for Munden og blæste Sæbebobler, smaa og store; de bævede og svævede med de deiligste Couleurer, der skiftede fra Guult til Rødt, Lilla og Blaat, og saa blev det grønt som Skovens Blad, naar Solen skinner gjennem det.

"Gud unde Dig Aar her paa Jorden, saa mange, som de Bobler Du blæser!"
 "Saa mange, saa mange!" sagde den Lille. "Sæbevandet kan aldrig blæses op!" og den Lille blæste Boble paa Boble.

"Der flyver et Aar! der flyver et Aar, see hvor de flyve!" sagde han ved hver Boble, der løsnede sig og fløi. Et Par foer ham lige ind i Øinene; det sved, brændte, han fik Taarer i Øinene. I hver Boble saae han lagt et Fremtids-Syn, skinnende, glimrende.

"Nu kan man see Kometen!" raabte Naboerne. "Kom dog ud; sid ikke derinde!"

 Og Moder tog den Lille ved Haanden; han maatte lægge Kridtpiben, slippe Legetøiet med Sæbeboblerne; Kometen var der.

Og den Lille saae den lysende Ildkugle med den straalende Hale; Nogle sagde, at den viste sig tre Alen lang, Andre, at den var Millioner Alen; man ser saa forskjelligt.

(...)

https://internetdidaktik.dk/advertissement-om-stjernedigte