Arkitektur: Portland-trappen

Næstved er en forstad til et indkøbscenter.

År for år tømmes bymidten for funktioner. Mange af dem er flyttet ud i  byens "Gule Bælte" - de store butikskæders område.

Efter mine spredte iagttagelser har købstæder, som er så heldige ikke at have indkøbscentre i oplandet, ofte flere specialbutikker i centrum. Det giver, som man siger, "liv i gaden". For det er altid underholdende at kigge på mennesker, og få en snak med bekendte på torvet. Vi går på indkøb, men ikke kun for varernes skyld. "Shopping" er ikke noget nyt fænomen.

Mange mindre forretninger, som tilsyneladende kæmper om kundernes opmærksomhed og penge, arbejder i virkeligheden sammen, til alles fælles bedste. Synergi i forretningslivet er gensidig egennytte.

Et andet mål for hvor godt det går en by, er antallet af genbrugsforretninger, som flytter ind på strøggadernes lejemål. Også målt på denne måde er glansen så småt gået af Næstveds centrum, her er efterhånden jævnt kedeligt at komme, og det er ikke godt for noget, ej heller for turismen, at byen ikke "vibrerer".

Hvad gør byens vise fædre og mødre ved det problem? Her i landet har vi næringsfrihed, og man kan ikke tvinge erhvervsfolk til at slå boden op bestemte steder. Men måske er det alligevel muligt at lokke kunderne og deres penge tilbage til centrum?

Og således gik Næstved Kommune ind i oplevelsesindustrien.

Et oplevelses-projekt er sluppet løs på kanten af Grønnegades Kasserne overfor Kvickly/ Biblioteket.
Her har man gravet endnu en bette bid af Åsen for at få plads til et gigantisk siddemøbel. Et såkaldt "byrum". Møblet lægger sig som en stor trappe på skrænten op til kasernen.

Derved fjernes et område, som kunne have været brugt til udvidelser omkring cafe- og teaterbygningen. Derved mistes terræn og mulighed for udsigtsplads fra Grønnegade Kaserne.

Uden veneration fjernes en af de smukkeste støttemure i Næstved. Kampestensmuren var i god stand og sammen med to mindre brolagte trapper gav det en fin markering mod Kvægtorvet, man godt kunne have bygget videre på. Suppleret af broen fra biblioteket gav det rigelig adgang til Grønnegade fra torvet.

Nu er en udvikling af terrænet omkring Cafe- og teaterbygningen på Grønnegade umulig. Heroppe ville en god stor terrasse på vestsiden ellers have givet udsigt, og mulighed for koncerter og andre arrangementer, når vejrliget tillod det.

Men Næstved skal have sin trappe, ligesom Den spanske Trappe i Rom. Hvem kan gøre den slags bedre end arkitekterne i en tegnestue fra København. De må vel vide, hvad der er værdigt for en storby?

Efter nutidens princip om topstyring plantes et mange-millioners projekt ovenfra og ned. Jord, sten og sand er kørt bort og materialerne bestilt. Jeg håber bare at trappen ikke, i lighed med Bredstræde-parkeringen, bygges af kinesisk discount-granit, et materiale så varmt og charmerende som Legoklodser.

Men det bliver nok hvad vi må tage til takke med. Og det et sted, hvor vi har den fine Fakse-marmor lige i nærheden!

Marmor har en behagelig og indbydende tekstur. Hvilket man ved, hvis man engang har tilbragt en glad aften på Den spanske Trappe sammen med en flok løse fugle og en flaske vin. Men spillet er begyndt og brikkerne er i bevægelse på brættet.

Nu er jeg hverken springer eller løber, men vil selvfølgelig også engang bestige den kommende trappe for at slænge mig i det nye byrum. En solrig eftermiddag, når stenene har nået nogenlunde kropsnær temperatur.

Jeg håber ikke, at alle pengene er kastet ned ad trappen, men at der også kan findes midler til at færdiggøre den fine plads, som nænsomt og uden ståhej og arkitekttegnede træer er anlagt på hjørnet af Grønnegade Kaserne, med blik ned ad den brolagte Nygade.

Pladsen markeres af Arne Bangs statue af frihedskæmperen, som har sænket sværdet, og nu kalder til fredens arbejde. Grønne vækster, blomster og kasernens gulkalkede facader indbyder til mere fra samme hylde. Et par bænke ville også gøre godt på denne plads.  

Lad endelig kommunens parkafdeling gå videre med dette hjemmelavede "byrum", men gerne sådan at bagsiden af Kvickly bliver forskønnet. Hvis der er budget til det, meget gerne med en biblioteksterrasse, hvor man kan hænge ud med en bog og en kop kaffe, når vejret tillader det.

Derfra kunne man så kigge på de dristige drenge, som slår saltomortaler med deres skateboards på trappen. Og så vil alle være glade.

Måske bortset fra arkitekterne.   

P.S.

Dette essay blev overhalet af virkeligheden. Den oprindelige titel var "Den kinesiske Trappe". Jeg formodede at trappen ved Grønnegades Kasserne skulle bygges af kinesisk granit. Men det viste sig, at trappen bygges af - betonklodser. Derfor har jeg ændret titlen.

Ålborg Portland er et indregistreret varemærke. Jeg har ikke til hensigt at krænke nogens ophavsret, blot benytte mig af min kunstneriske frihed. Beton er et herligt materiale til broer og fundamenter. Men et endnu mindre indbydende materiale til at understøtte éns buksebag, end kinesiske granitklodser. Og formodentlig billigere. Det kan betonfabrikken selvfølgelig ikke gøre for.

P.P.S.

En artikel om den rodede tilblivelse af Hjultorvets "Mindebrønd".

https://internetdidaktik.dk/store-m%C3%A6nd-og-sm%C3%A5-mennesker