Henrik Wergeland (1808 - 1845): Mig Selv.

Wergeland nåede det utroligste i sin korte levetid. Han var på skift (eller samtidig) Norges rigsarkivar, historiker, nyskabende digter (prosadigte), skuespilforfatter, avisredaktør, social reformator...

I 1841 digtede han et iltert svar til "Morgenbladet", Norges førende avis, fordi den havde forsøgt sig med et karaktermord på ham.

Wergeland gør langt og grundigt rede for, hvor ophøjet ligeglad han er med Morgenbladets mening om hans personlighed.

Helge Rode (1870 - 1937): Stjerne og Morild

Helge Rode var med i den symbolistiske bevægelse i 1890-erne (Sophus Claussen, Johannes Jørgensen),  som stod i opposition til naturalismen (Amalie Skram, Herman Bang) men blev ikke betragtet som mere overspændt, end at han skrev anmeldelser i det radikale og ikke videre "åndelige" dagblad Politiken.

Morten Nielsen (1922 - 1944): Ind i en Stjerne.

Morten Nielsen anede, at det skulle tage en tidlig ende med ham. Hans eneste digtsamling "Krigere uden Vaaben " fra 1943 har adskillige digte om døden. "Krigerne" er - digtene. 

Anelsen har en naturlig forklaring. Han vidste, at der ingen grænser var for, hvor onde nazisterne kunne være. Men han døde ved et vådeskud. Hvis folk, som ikke er uddannede i våbenbrug er nødt til at blive krigere, så sker der ulykker.

Adam Oehlenschläger (1779 - 1850) Sct-Hansaften Spil (1803) 

Oehlenschläger indleder universalromantikken i dansk litteratur. Kernebegreber i denne verdensfortolkning er naturdyrkelse, genidyrkelse, panteisme og enhedstanke - alt er ét. Det er blot den kedelige kultur, som har adskilt menneskene fra naturen og hinanden.

Derfor gælder det om at opsøge naturen - og kærligheden - om ikke andet, så i fantasien.

Sophus Schandorph (1836 - 1901): Til Stjernerne

Sophus Schandorph var Cand. theol. men valgte præstegerningen fra. Han foretrak at leve beskedent som sproglærer og forfatter, uden Folkekirkens sindelagskontrol.

Han kom ind i kredsen af naturalister omkring Georg Brandes og fandt sit virkelige kald, det sociale engagement. Det kom til udtryk i en række social-realistiske noveller og romaner. Adskillige af dem er stadig "i trykken", som boghandlerne siger. Om ikke andet, så som e-bøger.

Gustav Wied (1858 - 1914) Digt uden titel.

Der ligger sorg og traumer under mange humoristers humor. Men de vælger at le, i stedet for at græde. På den måde hjælper de sig selv og andre med at holde tilværelsen ud.

Gustav Wied brugte sin splittelse mellem konservativt sortsyn og liberalt lyssyn til at skabe komiske karakterer, såsom koleriske toldkontrollør Knagsted med den dårlige mave og sangvinske overlærer Clausen med flamingobenene. 

Kaj Munk (1898 - 1944): Stjernerne.

Kaj Munk var ikke demokratisk indstillet, men national-konservativ helt op i sit stive kravetøj - og en varmhjertet præst, hvis sprogkunst i prædikener, digte og skuespil selv lidet troende må anerkende.

Man må også respektere modstandsviljen, som medførte at en bande tysker-håndlangere myrdede ham på Hørbylunde Bakke ved Silkeborg. Han var blevet for besværlig for besættelsesmagten.

Marcel Proust (1871 - 1922): På sporet af den tabte tid bd. 5. v/ EKS

Proust lader sin fortæller bedømme to fiktive franske kunstnere og kommer på den måde frem med, hvad det er, han selv søger at opnå med sin roman.

Han rejste vitterligt langt i fantasien, uden at bevæge sig mere end højest nødvendigt bort fra sengen i sit lydisolerede værelse, hvor der aldrig blev støvet af. Støv gav ham astma-anfald. Hellere lade det ligge og koncentrere sig om væsentlige ting.

(...)

H.C. Andersen (1805 - 1875): Kometen (1872)

Her er et uddrag af en af H.C. Andersens sidste billedlige fortællinger. Dem, man i mangel af bedre samler under betegnelsen "historier". Den handler om et livsforløb, målt ved en komets genkomst.

Kometen

Og Kometen kom, skinnede med sin Ildkjærne og truede med sit Riis; der blev seet paa den fra det rige Slot, fra det fattige Huus, fra Stimlen paa Gaden og af den Eensomme, der gik hen over den veiløse Hede; hver havde sin Tanke derved.

Leo Tolstoy (1828 - 1910) Anna Karenina, 2. del, kap. 15 v/ EKS. Efter Constance Garnett. Gutenberg. org

Snepper flyver i skumringen. Stjerner og planeter kan bruges som tidsmålere, også for en utålmodigt ventende jæger.

Flugtskydningen gik fremragende. Stephan Arkadyevitch skød to fugle til, og Levin to, men den ene var ikke til at finde. Det begyndte at blive mørkt. Venus, lys og sølvagtig, skinnede med sit bløde lys langt nede mod vest bag birketræerne, og højt oppe mod øst glimtede Arcturus rødt.