R. M. Rilke: Nattehimmel og stjerneskud

Submitted by Erik Kruse Sørensen on

 

Rainer Maria Rilke (1875 - 1926): Nachthimmel und Sternenfall. Min gendigtning.

Stjerneskud er ofte blevet set som dødstegn. Stjerner "fødes" "lever" og "dør" - thi menneskene kan ikke lade være med at menneskeliggøre universet.  

Rilke var super-følsom lyriker og ikke skabt til denne barske verden. Militærtjenesten i det senile Østrig-Ungarske kejserriges sidste dage var en oplevelse, som dæmpede hans digterkraft i lang tid. 

 

Nachthimmel und Sternenfall

Alexander v. Humboldt: Om stjerneskud

Submitted by Erik Kruse Sørensen on

 

Alexander von Humboldt (1769 - 1859): Personlig beretning om rejser i Amerika mellem Vendekredsene 1799 - 1804 v/EKS

von Humboldt var interesseret i det hele - og i helheden.

I hans levetid var det stadig muligt for ét menneske at skaffe sig et kvalificeret overblik over mange videnskabsgrene: Biologi, botanik, geologi, fysik, astronomi. At være polyhistor.

William Wordsworth: Ode

Submitted by Erik Kruse Sørensen on

 

William Wordsworth (1770 - 1859): Ode on Intimations of Immortality from Recollections of Early Childhood. (1807)

Indledningen til en vemodig sang om affortryllelsen af verden.

Digtere i den romantiske periode stræbte efter at genvinde en oprindelig tilstand af enhed med naturen - og med det barnlige i det voksne menneske.

 

William Shakespeare: Hamlet

Submitted by Erik Kruse Sørensen on

 

William Shakespeare (1564 - 1616): Hamlet 2.akt v/ Edvard Lembcke & Henning Krabbe

Prins Hamlet fortæller den skønne Ophelia, at han er mægtig glad for hende. Og hun synes da også han er meget sød.

Desværre er hun en lidt forvirret pige, som ikke forstår et pluk af det morderiske magtspil ved hoffet, Hamlet er rodet ind i. Deres forhold ender selvfølgelig så galt, som det skal i en tragedie.

 

Tvivl om, at lyse stjerner skinne,

Tvivl om, at sol går op og ned,

Heinrich Heine: Atta Troll

Submitted by Erik Kruse Sørensen on

 

Heinrch Heine (1797 - 1856): Atta Troll. (1843) v/ Herman Scheffauer

Hvis bjørne havde guder, hvordan ville de se ud?

Cirkusbjørnen Atta Troll har et hårdt liv. Ind i manegen, løbe rundt, tilbage i buret; tæv, sult og kedsomhed. Af og til tænker han på hvordan det mon går til efter døden.

Vil også han engang blive fri og frelst og få lov at danse til ære for den store bjørnegud, oppe i himlens stjernetelt?

 

Canto VIII

(...)

Jens Baggesen: Labyrinten

Submitted by Erik Kruse Sørensen on

 

Jens Baggesen (1764 - 1826): Labyrinten (1792-93)

Forfatterspiren fra det fattige Korsør havde fået et rejsestipendium - en mulighed for at gøre "Le grand tour" - og sponsorerne fik noget for pengene, nemlig en rørende og morsom rejseberetning: Labyrinten.

Som de fleste unge er Baggesen umådelig optaget af sine følelser. De mange smukke indtryk i det fremmede gør at han en aftenstund tilsyneladende oplever en slags depersonaliseret gåen-i-et med det hele. 

 

N.F.S. Grundtvig: Dejlig er den himmel blå

Submitted by Erik Kruse Sørensen on

 

N.F.S. Grundtvig (1783 - 1872): Dejlig er den himmel blå (1810)

Som prosaist er Grundtvig ofte viderværdig og sludrevorn. Digte, salmer og prædikener er billedrige og pointerede.

Grundtvigs salmer har givet mange mennesker nyt håb i svære tider. Gid der var flere af den slags digtere.


Dejlig er den himmel blå,
lyst det er at se derpå,
hvor de gyldne stjerner blinke,
hvor de smile, hvor de vinke
os fra jorden op til sig.

Walt Whitman: The learn´d astronomer

Submitted by Erik Kruse Sørensen on

 

Walt Whitman (1819 - 1892): Leaves of Grass (1855 - 1892)

Hvis vi lader forstanden møblere universet, så kommer vi til at bo et meget trist sted. Tørre facts er der ikke megen poesi i.

Digtere kan have deres grunde til at mene, at sindet er det bedste observatorium.

 

When I heard the learn’d astronomer,

When the proofs, the figures, were ranged in columns before me,

When I was shown the charts and diagrams, to add, divide, and measure them,

H. C. Andersen: En Digters Bazar

Submitted by Erik Kruse Sørensen on

 

H.C. Andersen (1805 - 1875): En Digters Bazar kap. 25 (1842)

Efter Napoleonskrigene i begyndelsen af 1800-tallet var det danske rige stærkt reduceret ved afståelsen af Norge til Sverige. Statsbankerotten i 1813 bankede bunden ud af statskassen og økologisk set var landet slidt ned, med tilsvarende ringe landbrugsproduktion. Flåden havde englænderne erobret i 1807 og kolonierne var en underskudsforretning. Danmark var en "rest-stat", og har været det lige siden.